Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2470053_0001.png
29. oktober 2021
J.nr. 2021 - 7565
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 6. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kenneth Mikkelsen (V) og Jan E. Jørgensen (V).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at opgøre, hvordan den forventede øgede momsbetaling som følge af udkast til lovforslag, jf. SAU alm. del – bilag 328 (folketingsåret 2020-21) fordeler sig på forskellige brancher, til skatteministeren
2470053_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren med højest mulig detaljeringsgrad opgøre, hvordan den forventede øgede
momsbetaling som følge af udkast til lovforslag, jf. SAU alm. del
bilag 328 (folketings-
året 2020-21) fordeler sig på forskellige brancher? I forlængelse heraf bedes ministeren re-
degøre for, hvilke byrder og afgifter der i dag eksisterer for de påvirkede brancher og
størrelsen heraf.
Svar
Udkast til lovforslag om ændring af momsreglerne for kunstnerisk virksomhed skønnes
med væsentlig usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på 260 mio. kr. (2021-
niveau) og et merprovenu på 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (2021-niveau). Heraf
kan ca. 90 pct. henføres til moms i forbindelse med salg af tv-abonnementer, hvor for-
brugerne fremover vil skulle betale moms også på den del af abonnementsprisen, der går
til betaling af licens til ophavsrettigheder. Momsfritagede virksomheders og foreningers
betaling af moms ifm. køb af licens til ophavsrettigheder skønnes at udgøre ca. 10 pct. af
merprovenuet.
Udbud af tv-abonnementer er momspligtigt, men visse udbydere har faktureret betalin-
gen for ophavsrettigheder separat og momsfrit overfor abonnenterne (forbrugerne). For-
slaget om at pålægge moms på ophavsrettighederne vil for disse udbydere betyde, at også
den del af prisen overfor forbrugerne, der udgør ophavsrettighedsbetalingen, pålægges
moms.
Virksomheder, herunder og foreninger mv., har ikke fradragsret for moms på indkøb til
deres momsfrie aktiviteter. Af momsfrie virksomheder skønnes det hovedsageligt at være
brancher så som privatskoler, tandlæger o.lign. og foreninger, som betaler licens til op-
havsrettigheder, og som dermed bliver berørte af lovforslaget. En stor del af disse virk-
somheder er omfattet af lønsumsafgiftsloven for så vidt angår den momsfritagne virk-
somhed. Fx tandlæger betaler en lønsumsafgift på 4,12 pct. af lønsummen med tillæg af
overskud eller fradrag for underskud, mens foreninger som udgangspunkt betaler en af-
gift på 6,37 pct. af den del af deres lønsum, der går til lønsumspligtige aktiviteter. Nogle
af de momsfri aktiviteter er dog ikke omfattet af lønsumsafgiftsloven, herunder fx privat-
skolers undervisning og fagforeningers A-kasse aktivitet. Herudover er almennyttige for-
eninger ikke omfattet af lønsumsafgiften, for den del af foreningernes lønsum der vedrø-
rer momsfritaget levering af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter.
Side 2 af 2