Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 497 alm. del stillet af udvalget den 21. april
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan der på EU-plan arbejdes med at etab-
lere en effektiv kontrolindsats ift. neobanker og et tilsyn, som kan forhindre
hvidvask m.v.?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Begrebet neobanker er ikke defineret i dansk lovgivning, ligesom der i
sektoren heller ikke er en klar definition af begrebet. Disse virksomheder
kan have forskellige typer af tilladelser og fungerer på forskellig vis.
I Danmark skal en neobank have en banklicens eller en tilladelse som be-
talingsinstitut eller e-pengeinstitut udstedt af Finanstilsynet for at kunne
drive virksomhed. Finanstilsynet fører tilsyn med neobanker ud fra samme
betingelser som øvrige banker herunder også hvidvasktilsyn.
Er der tale om neobanker etableret i udlandet, så vil den aktivitet, der fore-
tages i filialer eller datterselskaber i Danmark, være underlagt bl.a. Finans-
tilsynets hvidvasktilsyn.
Har en udenlandske neobank derimod ikke en filial eller datterselskab i
Danmark, så vil der for det danske Finanstilsyn ikke være noget at føre
tilsyn med. Her vil neobanken – også selvom den måtte blive benyttet af
kunder bosiddende i Danmark – helt og holdent være under tilsyn af til-
synsmyndigheden i det land, neobanken er etableret.
Bliver Finanstilsynet opmærksom på, at der i Danmark er mistænkelige
forhold med en udenlandsk neobank, som ikke er underlagt Finanstilsynets
hvidvasktilsyn, retter Finanstilsynet henvendelse til tilsynsmyndigheden
for neobanken og gør opmærksom på de mistænkelige forhold.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk