Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2574951_0001.png
12. maj 2022
J.nr. 2022 - 3663
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 496 af 21. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om at overveje at ændre reglerne, således at en virksomheds eventuelle skattegæld tages i betragtning, når der første gang skal tages stilling til, om en virksomhed kan få en foreløbig fastansættelse, jf. svar på spm. 728 (2019-20), til skatteministeren
2574951_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 728 (folketingsåret 2019-
20) overveje at ændre reglerne, således at en virksomheds eventuelle skattegæld tages i be-
tragtning, når der første gang skal tages stilling til, om en virksomhed kan få en foreløbig
fastansættelse?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Virksomheders
indberetninger er en nødvendig forudsætning for at kunne opgøre deres
skatte- eller afgiftsbetalinger. Hvis en virksomhed ikke angiver,
foretages i stedet en ”fo-
reløbig fastsættelse” (dvs. en skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens
skatte- eller af-
giftsbetaling).
Hertil kommer, at uanset om en virksomhed har skattegæld eller ej, er det nødvendigt for
Skatteforvaltningen at skønne over, hvad en virksomhed skylder i skatter og afgifter for
en afregningsperiode, hvis virksomheden ikke selv oplyser herom, da virksomheden ellers
kan have skatte- eller afgiftsgæld, som Skatteforvaltningen ikke kender til.
Som beskrevet i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 728 (folketingsåret 2019-20) tages
der heller ikke i forhold til den beløbsmæssige størrelse af den foreløbige fastsættelse hen-
syn til, om den enkelte virksomhed har skattegæld eller ej. Det er således Skattestyrelsens
vurdering, at en virksomheds skattegæld, uanset om denne vedrører en tidligere afreg-
ningsperiode, ikke skal påvirke vurderingen af beløbsstørrelsen for en foreløbig fastsæt-
telse for en aktuel afregningsperiode. Skattestyrelsens vurdering tager udgangspunkt i
Kammeradvokatens vurdering af SKATs praksis i 2014, hvor Kammeradvokaten vurde-
rede, at beløbet for foreløbige fastsættelser på den ene side ikke måtte indeholde et straf-
fende element over for virksomhederne og på den anden side heller ikke burde være så
lavt, at det fratager virksomhederne incitamentet til at erstatte en foreløbig fastsættelse
med en egentlig angivelse.”
Jeg synes, at dette er nogle rimelige principper og regler, og jeg har ikke aktuelle planer
om at ændre ved dette.
Side 2 af 2