Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2574905_0001.png
12. maj 2022
J.nr. 2022 - 3727
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 493 af 21. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om det er juridisk muligt at indføre et fradrag på 110 pct. for fremtidige investeringer i elnettet, som kun gælder de investeringer, der ligger udover indtægtsrammen, til skatteministeren
2574905_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det juridisk er muligt at indføre et fradrag på 110 pct. for frem-
tidige investeringer i elnettet, som kun gælder de investeringer, der ligger udover indtægts-
rammen?
Svar
Elsektoren er underlagt en særlig økonomisk regulering. Det indebærer bl.a., at netvirk-
somheder er omfattet af en indtægtsrammeregulering, der lægger et loft over netvirksom-
hedernes indtægter til at dække driftsomkostninger, vedligeholdelse, investeringer, fleksi-
bilitet, innovation m.m. Med andre ord er der fastlagt et loft over, hvor høje priser, der
kan opkræves hos forbrugerne.
Det er umiddelbart vurderingen, at det vil være muligt at indføre en regel om forhøjelse af
afskrivningsgrundlaget for den del af en given investering, som måtte være finansieret af
midler, som hidrører fra andre indtægter end dem, der oppebæres fra forbrugerne, således
at der opnås, hvad der vil svare til et fradrag på 110 pct.
Det vil imidlertid være en klar forudsætning for, at en sådan regel vil kunne fungere i
praksis, at det også reelt vil være muligt at opdele en given investering efter finansierings-
kilde. Det kan efter omstændighederne være administrativt besværligt at håndtere for
både skattemyndighederne og netvirksomhederne.
I forlængelse af ovenstående bemærkes, at det ikke umiddelbart står klart, hvor netvirk-
somhedernes midler til finansiering af den del af en given investering, der skal kunne be-
rettige til et forhøjet fradrag, tænkes at komme fra, når der ikke kan ske nogen opkræv-
ning hos forbrugerne ud over indtægtsrammen. En sådan regel vil også kun gavne net-
virksomheder med en tilstrækkelig høj positiv skattepligtig indkomst til at kunne rumme
de forhøjede afskrivninger.
Yderligere skal bemærkes, at der i en sådan reguleret sektor bør være en neutral incita-
mentstruktur. Et forhøjet skattefradrag vil imidlertid indebære en skævvridning, idet fra-
draget vil favorisere investeringer i fx kabler, fremfor tiltag der kan understøtte en bedre
udnyttelse af kapaciteten over døgnets 24 timer.
Det er på den baggrund opfattelsen, at det vil være en mere hensigtsmæssig tilgang til un-
derstøttelse af udvikling af elnettet, i stedet at se på selve indtægtsrammereguleringen. Der
kan i den forbindelse henvises til Energistyrelsens analyse af fremtidssikret eldistributi-
onsnet fra april 2021, som er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside. Analysen er ud-
arbejdet som opfølgning på klimaaftalen for energi og industri mv. fra juni 2020.
Side 2 af 2