SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om, hvilken beskatning der i dag skal ske ved eftergivelse af et selskabs ikke fradragsberettigede renter efter gældsinddrivelseslovens § 5B og § 13, stk. 6, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

16. maj 2022

J.nr. 2022 - 3534

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 489 af 20. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om, hvilken beskatning der i dag skal ske ved eftergivelse af et selskabs ikke fradragsberettigede renter efter gældsinddrivelseslovens § 5B og § 13, stk. 6, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 431 oplyse, hvilken be-

skatning der i dag skal ske ved eftergivelse af et selskabs ikke fradragsberettigede renter

efter gældsinddrivelseslovens § 5B og § 13, stk. 6, herunder om der kan ske beskatning af

de eftergivne renter som kursgevinst efter kursgevinstloven eller efter reglerne for under-

skudsbegrænsning?

Svar

Der kan henvises til min forgængers svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 521 (FT 2020-21),

hvoraf fremgår, at beskatning af en gældseftergivelse efter kursgevinstloven eller en un-

derskudsbegrænsning nedsættes med det beløb, hvormed der er sket rentefradragsbe-

grænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9, og at der således ikke bliver tale om dobbeltbe-

skatning ved eftergivelse af gæld, der indeholder rentegæld.

Det fremgår ligeledes af det anførte svar, at dette ikke omfatter tilfælde, hvor renterne

pga. andre regler ikke er fradragsberettigede. I det pågældende tilfælde drejede det sig om

renter, der var blevet beskåret efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B (renteloft) eller

§ 11 C (EBITDA-reglen).

Der spørges nu i lighed med spørgsmål 521, om beskatningen af debitor i forbindelse

med et andet eksempel, hvor der sker eftergivelse af renter (inddrivelsesrenter), der som

følge af særskilt lovhjemmel i gældsinddrivelseslovens § 5 B ikke er fradragsberettigede,

og hvor der ved eftergivelsen således ikke er tale om at ophæve et rentefradrag ved en

gældseftergivelse efter ligningslovens § 5, stk. 9.

Hvis der sker eftergivelse af en rentefordring, hvor den manglende rentefradragsret skyl-

des andre regler end ligningslovens 5, stk. 9, som fx gældsinddrivelsesloven, vil udgangs-

punktet være det samme, dvs. at den manglende rentefradragsret ikke reducerer en even-

tuel beskatning efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke ses at foreligge praksis om det anførte spørgsmål

om beskatning ved eftergivelse af renter af gæld, der ifølge gældsinddrivelsesloven ikke er

fradragsberettiget. Hvis der er behov for afklaring i en konkret sag, kan der anmodes om

et bindende svar om den skattemæssige virkning af en disposition som den anførte.

Det indgår i de igangværende lovgivningsovervejelser, jf. svaret på SAU alm. del

–

spørgs-

mål 431, hvorledes beskatning efter kursgevinstloven eller ved underskudsbegrænsning

skal håndteres i forhold til situationer, hvor fradragsretten for de eftergivne renter er op-

hævet efter ligningslovens § 5, stk. 9, eller på andet grundlag. Det vil ligeledes gælde den

anførte situation. Lovgivningsovervejelserne er som nævnt i svaret ikke afsluttet.

Side 2 af 2