SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften fremrykkes, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

15. juni 2022

J.nr. 2022 - 3852

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 485 af 20. april 2022 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Jeppe Bruus

/ Mette Kildegaard

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften fremrykkes, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften

”fremrykkes”, således at det fremover er elforbrug over 3.000 kWh pr.

år i el-opvarmede

helårsboliger, der nyder godt af den nedsatte elafgift (mod årligt forbrug over 4.000 kWh i

dag), og at der indføres et loft over det maksimale årlige forbrug, der kan nyde godt af

den reducerede afgift? Ministeren bedes angive provenueffekten såfremt loftet fastsættes

til henholdsvis 6.000 kWh/år eller 7.000 kWh/år (elvarmeafgift på årligt forbrug mellem

3.000 og 9.000 kWh hhv. 3.000 og 10.000 kWh). Endvidere bedes ministeren oplyse,

hvad loftet skal sættes til, såfremt omlægningen skal være provenuneutral efter tilbageløb

og adfærd.

Derudover bedes ministeren bekræfte, at en sådan omlægning vil:

−

styrke incitamentet til at overgå fra fossil varmekilde til elvarme i husstande med et

årligt elforbrug (ekskl. opvarmning) på under 4.000 kWh og et begrænset energi-

forbrug til opvarmning (med andre ord: mindre husstande),

−

styrke incitamentet til at erstatte almindelige el-radiatorer med energibesparende el-

varmepumper,

−

styrke incitamentet til at energirenovere boliger, der er el-opvarmede (herunder

både nedbringe energiforbruget og skifte til mere energibesparende varmepumper),

−

sikre en mere ensartet afgiftsbehandling af ladestrøm (til elbiler) på tværs af hus-

stande, der bor i el-opvarmede boliger og husstande i boliger, der er opvarmet med

f.eks. grøn fjernvarme.

Svar

Efter gældende regler kan el-opvarmede helårsboliger, sommerhuse mv. opnå en nedsat

elvarmeafgift på 0,8 øre/kWh for alt elforbrug, der overstiger 4.000 kWh pr. år, hvis boli-

genheden er registreret med elvarme som hovedopvarmningskilde i Bygnings- og Boligre-

gistret (BBR). Af elforbrug op til 4.000 kWh betales den almindelige elafgift, der udgør

76,3 øre/kWh i 2022 faldende til 62,9 øre/kWh i 2030,

jf. tabel 1.

Til besvarelsen af

spørgsmålet anvendes de indfasede afgiftssatser for 2030.

Grænsen på 4.000 kWh pr. år for husholdningers elforbrug, omfattet af elvarmesatsen, er

fastsat som en administrativ simpel måde at differentiere mellem el anvendt til henholds-

vis varme og til almindeligt elforbrug såsom lys og elektronik.

Tabel 1. Afgiftssatser for elafgiften til husholdninger og sommerhuse mv.

Øre/kWh

(2022-priser)

Alm. elafgift

Elvarmeaf-

gift

2022

76,3

0,8

2023

73,1

0,8

2024

70,1

0,8

2025

63,9

0,8

2026

63,9

0,8

2027

63,9

0,8

2028

63,9

0,8

2029

63,9

0,8

2030

62,9

0,8

1) Satser efter vedtagelse af L 200.

2) Fra. 1. juli som følge af aftale om ”En

ny reformpakke for Dansk Økonomi”

af januar 2022

3) Afgiften indekseres ikke.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften fremrykkes, til skatteministeren

En lavere forbrugsgrænse for elvarme samt indførelse af en ny øvre grænse på enten

9.000 eller 10.000 kWh pr. år, svarende til enten 6.000 kWh eller 7.000 kWh, der er om-

fattet af den lave elafgift, vil medføre en ændret afgiftsstruktur,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Afgiftssatser for el-opvarmede boliger ved foreslået struktur

Gældende struktur

Øre/kWh

(2030-satser,

2022-priser)

Grænse (kWh/år)

Alm.

Elforbrug

0-4.000

6.000 kWh/år loft

Alm.

elforbrug

0-3.000 og

over 9.000

7.000 kWh/år loft

Alm.

elforbrug

0-3.000 og

over 10.000

Elvarme

Over

4.000

Elvarme

3.000-

9.000

Elvarme

3.000-

10.000

Afgiftssats

(Øre/kWh)

Kilde: Skatteministeriet.

62,9

0,8

62,9

0,8

62,9

0,8

En nedsættelse af den nedre grænse fra 4.000 til 3.000 kWh pr. år vil medføre, at bolig-

ejere med elvarme vil få op mod 1.000 kWh strøm til den reducerede elvarmeafgift. Ned-

sættelsen vil reducere den årlige elafgiftsbetaling med ca. 620 kr. ekskl. moms og ca. 775

kr. inkl. moms pr. registret el-opvarmede helårsbolig. Nedsættelsen af den nedre grænse

vil isoleret set medføre et mindreprovenu for staten. Ved samtidig at indføre en øvre

grænse for den reducerede elvarmeafgift vil et større elforbrug være omfattet af den alm.

elvarmeafgift. Det vil medføre en øget belastning, der er stigende med forbruget, og et

umiddelbart merprovenu for staten.

Det skønnes med usikkerhed, at den foreslåede struktur, med en reducerede elvarmeafgift

gældende fra 3.000 kWh pr. år og op til et loft på hhv. 9.000 eller 10.000 kWh pr. år, sam-

let set vil medføre et umiddelbart merprovenu på hhv. ca. 0,6 og 0,5 mia. kr. ekskl. moms

i 2030 (2022-niveau),

jf. tabel 3.

For at forslaget er provenuneutralt efter tilbageløb og ad-

færd, vurderes det, at elforbrug over ca. 19.000 kWh pr. år skal omfattes af den alm. elaf-

gift.

Den øvre grænse for hvornår forslaget er provenuneutralt, er forbundet med stor usikker-

hed, da der i skønnet er regnet med en samlet uændret adfærdseffekt. Det skyldes, at de

forslåede ændrede forbrugsgrænser på den ene side tilskynder til at skifte til elvarme ved

et lavere forbrug, men omvendt ved et større elvarmebehov vil reducere tilskyndelsen til

at skifte til elvarme. Ligeledes vil den marginale tilskyndelse til elforbrug blive reduceret

ved forbrug over de nye øvre grænser. De adfærdsmæssige effekter trækker således i

modsatrettede regninger, hvorfor der er regnet med en samlet uændret adfærdseffekt.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften fremrykkes, til skatteministeren

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af nye kWh-grænser for den lave elvarmesats

Provenuneutral,

over 19.000

kWh/år

0,0

Mia. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd*

6.000 kWh/år loft

0,6

7.000 kWh/år loft

0,5

Anm.: Der er taget udgangspunkt i Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2022 i forhold til forventede bygninger

med elvarme i 2030, og en fordeling af elvarmeforbrug i 2015 pba. lovmodelberegninger på en fuldtælling af befolkningen

og data fra elmålere i 2015.

*De adfærdsmæssige effekter trækker i modsatrettede regninger, hvorfor der er regnet med en samlet uændret adfærdsef-

fekt.

Kilde: KF22, DST og egne beregninger.

Omstillingen til el er en del af den grønne omstilling og dermed til indfrielsen af den dan-

ske klimalovs 70 pct. reduktionsmål i 2030. Det skal ses i sammenhæng med, at elproduk-

tionen i Danmark er i stigende grad baseret på vedvarende energi. En lav afgift på el-

varme vil dermed tilskynde til et skifte væk fra fossile brændsler. Det følger dog af energi-

beskatningsdirektivet, at der skal være afgift på el.

Vil incitamentet til at overgå fra fossil varmekilde til elvarme blive styrket?

Nye grænser for elvarme vil ikke give et entydigt incitament til at skifte til elvarme,

jf. oven-

for.

På den ene side vil den nedre grænse for den reducerede elvarmeafgift øge det økono-

miske incitament til at skifte over til elpaneler og el-varmepumper med ca. 775 kr. om

året inkl. moms (2030-sats). Det vil gælde for husstande med et lille elforbrug såvel som

et stort elforbrug. Omvendt vil indførelse af en øvre grænse reducere det økonomiske in-

citament til en grøn omstilling over mod elvarme. Det kan illustreres ved, at husstande

med et samlet elforbrug over 10.000/11.000 kWh pr. år vil få en samlet øget belastning.

Fx for en familie med to børn og to voksne i et 160 m

el-opvarmet hus med et typisk el-

forbrug, vil forslaget medføre en større omkostning ved elvarme i forhold til de gældende

regler i dag,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Eksempler på samlet årlig elafgiftsbetaling ved forskelligt elforbrug

Loft af elforbrug til den

lave elvarmeafgift

6.000

7.000

kWh/år loft

Antaget årigt elforbrug for husholdning bestå-

ende af 2 voksne og 2 børn, 160 m2

Opvarmningskilde

- Varmepumpe

- Elpaneler

kWh/år

11.040

22.720

Gældende elaf-

giftsstruktur

Kr. inkl. moms pr. år

3.220

3.330

4.020

13.210

3.250

12.430

Kilde: Energistyrelsens elforbrugsberegner (https://ny.sparenergi.dk/elforbrugsberegner) og egne beregninger.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis elvarmeafgiften fremrykkes, til skatteministeren

Vil incitament til at erstatte el-radiatorer med el-varmepumper til at energirenovere blive styrket?

Som beskrevet ovenfor vil den foreslåede struktur ikke give et entydigt incitament til at

bruge mindre el. Ved et elforbrug over den øvre grænse vil der være et større økonomisk

incitament til at reducere elforbruget, enten ved at energirenovere, erstatte almindelige el-

radiatorer med el-varmepumper eller justere komfortvarmen mv. Ved et mindre varme-

forbrug vil incitamentet til at skifte elpaneler ud med varmepumpe omvendt blive reduce-

ret.

Vil grænserne skabe ens marginal afgift til ladestrøm?

Afgiften til ladestrøm afhænger under gældende regler af, om den enkelte husstand har

elvarme eller et abonnement til ladestrøm,

jf. tabel

Indførelsen af en øvre grænse vil ligestille afgiften for el relateret til ladestrøm mellem

husholdninger med og uden elvarme. Omvendt vil afgiften blive forskellig mellem hus-

holdninger med elvarme, alt efter om de har et abonnement til ladestrøm eller ej,

jf. tabel

Indførelsen af en øvre grænse vil reducere incitamentet til at anskaffe en elbil for hus-

holdninger, der har elvarme men ikke har abonnement til ladestrøm. Det skyldes, at elaf-

giften til opladning vil stige, når forbruget når over den foreslåede forbrugsgrænse til el-

varme.

Tabel 5. Marginal elafgift for ladestrøm

Øre/kWh (2030-sats, 2022-priser)

A. Husejer, abonnement til ladestrøm

B. Husejer med elvarme

C. Husejer uden elvarme eller aftale

D: Lejlighed med eller uden elvarme, uden abonnement

E. Lejlighed, abonnement til ladestrøm

Kilde: Skatteministeriet.

Gældende

0,4

0,8

62,9

0,4

Ny øvre grænse

0,4

62,9

0,4

Det bemærkes afslutningsvist, at omlægning af elafgiften som foreslået vil indebære sy-

stemmæssige ændringer for både Skatteforvaltningen og Energinet. De implementerings-

mæssige og administrative omkostninger vil skulle undersøges nærmere.

Side 5 af 5