SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, hvem der forventes at anvende den nye ratepension fordelt efter indkomst, herunder andelen af topskattebetalere, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

29. juni 2022

J.nr. 2022 - 3589

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 473 af 6. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, hvem der forventes at anvende den nye ratepension fordelt efter indkomst, herunder andelen af topskattebetalere, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren på baggrund af artiklen »Finans Danmark: Et forslag om en ny bæredygtig

ratepension« på www.Finans.dk oplyse provenutabet i årene frem mod 2030 og varigt ved

at indføre en ny ratepension med et loft over den maksimale indbetaling på 100.000 kr.

årligt, hvor den eksisterende ratepension også bevares uændret? Vil ministeren endvidere

oplyse, hvem der forventes at anvende den nye ratepension fordelt efter indkomst, herun-

der andelen af topskattebetalere.

Svar

Med

Forårspakke 2.0

indførte VK-regeringen sammen med DF et loft over indbetalinger

til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. Loftet blev indført med virkning

fra 2010. Med

Finansloven for 2012

blev loftet med virkning fra 2012 sænket til 50.000 kr.

Beløbsgrænsen reguleres årligt, og udgør 59.200 kr. i 2022. Indbetalinger, der overstiger

beløbsgrænsen, er ikke fradrags- eller bortseelsesberettigede.

Formålet med indførelse af loftet på 100.000 kr. var primært at begrænse mulighederne

for skatteplanlægning ifm. store indbetalinger til ratepension, som kun i begrænset om-

fang antages at tilgodese pensionsformål. Målsætningen med den efterfølgende nedsæt-

telse af loftet til 50.000 kr. var primært at øge incitamentet til at indbetale til livsvarig liv-

rente, som er en forsikringsydelse, der giver en livsvarig pensionsydelse, fremfor til de

mere kortsigtede pensionstyper ratepension og ophørende livrente. Dermed sikres den

enkelte pensionsopsparer en vis fast supplerende indkomst i hele alderdommen og ikke

kun i de 10 år, som ratepensioner og ophørende livrente typisk udbetales over.

Der var en forventning om, at indførelsen og den efterfølgende nedsættelse af loftet ville

medføre et varigt merprovenu. Provenuvirkningerne var beregnet ud fra en forudsætning

om, at der ville ske en omlægning fra opsparing i ratepension og ophørende livrente til

opsparing i frie midler, hvor beskatningen er højere. Derimod blev der ikke vurderet at

være provenumæssige konsekvenser knyttet til omlægning fra ratepension og ophørende

livrente til livsvarige livrenter.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over mindreprovenuet ved indfø-

relse af en ny bæredygtig ratepension med et loft over den maksimale indbetaling på

100.000 kr. årligt. Usikkerheden knytter sig i høj grad til forudsætningen om hvor stor en

andel af pensionsindbetalingerne til en ny bæredygtig ratepension, der vil hidrøre fra fri

opsparing, og hvor stor en andel, der blot vil være substitution fra andre fradragsberetti-

gede pensionsordninger. Dette er behæftet med en betydelig usikkerhed og afhænger

både af indkomstniveau og af, om pensionsordningerne er arbejdsgiver- eller privatadmi-

nistrerede.

Med afsæt i erfaringerne fra indførelsen og nedsættelsen af loftet forudsættes den samlede

opsparing ikke i nævneværdigt omfang at blive påvirket af indførelsen af en ny bæredygtig

Side 2 af 4

ratepension

. Stigningen i de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger antages

således at blive modsvaret af et tilsvarende fald i opsparing i frie midler. Provenueffek-

terne er baseret på forventningen til omlægningen fra frie midler til ratepension, mens det

er lagt til grund, at der ikke vil være provenumæssige konsekvenser forbundet med substi-

tution fra livsvarig livrente, eller fra den eksisterende ratepension, til en ny bæredygtig ra-

tepension. Dette er i overensstemmelse med forudsætningerne ved beregningen af de

provenumæssige konsekvenser ifm. indførelsen og den efterfølgende nedsættelse af loftet,

jf. ovenfor.

Beregningsteknisk betragtes indførelsen af en ny bæredygtig ratepension som en

forhøjelse af det eksisterende loft for fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner

fra 59.200 kr. til 159.200 kr. årligt (2022-niveau).

Der kan argumenteres for, at investeringsporteføljen for en bæredygtig ratepension er be-

grænset, og omkostningerne kan være højere, hvorfor afkastet må formodes at være la-

vere sammenlignet med en almindelig ratepension, hvilket vil medføre en reduktion i

skatteindtægterne i form af lavere pensionsafkastskat. Der er dog ikke taget højde for

denne effekt i beregningerne.

På baggrund af oplysninger om indbetalinger til ratepension i 2009, dvs. før indførelsen af

rateloftet, skønnes indførelsen af en ny bæredygtig ratepension med loft over den maksi-

male indbetaling på 100.000 kr. årligt at medføre et mindreprovenu efter adfærd på ca. 1,9

mia. kr. i 2023,

jf. tabel 1

. Det varige mindreprovenu skønnes til ca. 160 mio. kr. årligt.

Det varige mindreprovenu afspejler, at omlægningen fra fri opsparing til ratepension in-

debærer en udskydelse af skattebetalingen, og mindreprovenuet er derfor aftagende i takt

med at indbetalinger begynder at komme til udbetaling. Tidsforskydningen forventes ikke

at give anledning til forbrugsændringer, da opsparingsraten er uændret, hvorfor der er

indregnet et tilbageløb på nul.

Tabel 1. Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ved forhøjelse af loftet for fradragsberettigede

indbetalinger til ratepension

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbart mindre-

provenu

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

2023

1.900

2024

1.750

2025

1.650

2026

1.550

2027

1.450

2028

1.350

2029

2030

Varigt

160

1.250 1.200

Anm.: Beregningen er baseret på et pensionsafkast på 4,5 pct.,

jf. DK2025

–

en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning

af dansk økonomi, August 2020.

Afkastet på frie midler forventes at være sammensat af aktier, obligationer, ejendomme og

visse andre aktiver med en tilsvarende fordeling samt risikoprofil som pensionsporteføljen. Afkastet på frie midler er derfor

tilsvarende fastsat til 4,5 pct. Beskatningssatsen af afkastet på frie midler er i beregningen fastsat til skatteværdien af nega-

tiv kapitalindkomst på ca. 33 pct. Dette er under forudsætning af, at den negative kapitalindkomstbeskatningssats afspejler

en samlet skattesats på tværs af forskellige aktieindkomst- og kapitalindkomstbeskatningssatser. Der er desuden anvendt

en skatteværdi på fradragsberettigede indbetalinger på 52,08 pct. og en sammensat marginalprocent på udbetalingstids-

punktet på 50 pct.

Henrik Yde Andersen,

“Do

tax incentives for saving in pensions accounts cause debt accumulation? Evidence from Dan-

ish register data”, Danmarks Nationalbank Working papers, December 2015, No 101.

Personer, som på nuværende tidspunkt ikke anvender det nuværende ratepensionsloft fuldt ud, forventes ikke at ændre

adfærd ifm. forhøjelse af loftet. Derfor indgår disse pensionsindbetalinger ikke i beregningerne.

Side 3 af 4

: På længere sigt, kan der på udbetalingstidspunktet være en afledt virkning af tilbageløb pga. en højere disponibel ind-

komst, som følge af at afkastet på pensionsopsparing er lempeligere beskattet end anden fri opsparing. Der er ikke taget

højde for dette i beregningen.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Det forventes, at provenuvirkningerne ved indførelsen af en ny bæredygtige ratepension

primært vil komme fra topskatteydere, som er placeret i 9. og 10. indkomstdecil. Det be-

mærkes, at der potentielt kan være en gruppe, der ikke er topskatteydere, som vil omlægge

pensionsindbetalinger fra livsvarig livrente eller den eksisterende ratepension til den nye

bæredygtige ratepension. Denne omlægning vil dog ikke have en provenumæssig betyd-

ning, da provenuvirkningen udelukkende er drevet af personer, som omlægger fra opspa-

ring i frie midler til den nye bæredygtige ratepension.

Side 4 af 4