SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om behovet for at skabe lovhjemmel for virksomhedernes tabsfradrag, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

3. maj 2022

J.nr. 2022 - 3350

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 472 af 6. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om behovet for at skabe lovhjemmel for virksomhedernes tabsfradrag, til skatteministeren

Spørgsmål

Gælder der en udvidet fradragsret jf. højesteretsdom i UfR 1980, 712 H, når tabene er en

følge af beslutninger, der tager sigte på at opretholde den danske virksomheds status og

almindelige omdømme og dermed den danske virksomheds indtjeningsmuligheder? I det

omfang der mangler fradragshjemmel eller retsstillingen er uklar, er ministeren så indstil-

let på at se nærmere på behovet for at skabe lovhjemmel for virksomhedernes tabsfra-

drag?

Svar

Da spørgsmålet bl.a. vedrører praksis for danske virksomheders muligheder for at fra-

drage tab, har jeg indhentet en udtalelse fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”En

dansk virksomhed har fradrag for omkostninger, der medgår til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomsten (»driftsomkostninger«) i Danmark. Dette følger af reglerne i

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Højesteretsdommen UfR 1980, 712 H vedrørte bl.a. spørgsmålet om fradragsret for om-

kostninger til en årlig noteringsafgift til Fondsbørsen. Højesteret fandt, at børsnoteringen

var »af en sådan betydning for selskabets status og almindelige omdømme og dermed for

dets indtjeningsmuligheder«, at omkostningerne måtte anses for driftsomkostninger.

Dommen vedrørte således, om konkrete afholdte omkostninger skulle anses for at være

ikke-fradragsberettigede etableringsomkostninger eller fradragsberettigede driftsomkost-

ninger. Dette er et helt andet spørgsmål, end om der er fradrag for tab, som et uden-

landsk selskab har, og som derfor efter territorialprincippet ikke kan fradrages i Danmark.

Uanset at dommen vedrørte et helt andet spørgsmål, kan der eventuelt være situationer,

hvor en konkret omkostning

–

afholdt af det danske selskab af hensyn til selskabets status

og almindelige omdømme og dermed dets indtjeningsmuligheder

–

konkret kan vurderes

at være fradragsberettiget efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. For så vidt

angår den beskrevne situation, hvor der er tale om en virksomhed i Danmark med en

etablering i udlandet, er der

–

som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 471

–

regler,

hvorefter overskud og gevinst i udlandet som udgangspunkt ikke medregnes ved ind-

komstopgørelsen i Danmark, og tilsvarende for så vidt angår underskud og tab. I besva-

relsen af spørgsmål 471 er det også beskrevet, at der kan være situationer, hvor det dan-

ske selskab efter en konkret vurdering kan opnå fradrag i Danmark. Der er ikke tale om

en udvidet, generel fradragsret som følge af højesteretsdommen, men en mulighed for

fradragsret efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, inden for rammerne af lig-

ningslovens § 2.”

Muligheden for at fradrage driftsomkostninger følger almindelige skatteretlige principper,

og der vil skulle foretages en konkret vurdering af, om omkostninger i en given situation

er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. stats-

skattelovens § 6, stk. 1, litra a. Jeg har ikke planer om at indføre særlige regler om en udvi-

det fradragsret for selskaber, der afholder omkostninger af hensyn til selskabets status og

almindelige omdømme.

Side 2 af 2