SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om, hvilke dokumentationskrav, der helt konkret stilles til danske virksomheders skattemæssige fradrag for tab på tilgodehavender hos kunder i Rusland og/eller Ukraine, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

23. maj 2022

J.nr. 2022 - 3172

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 464 af 1. april 2022 (alm. del).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om, hvilke dokumentationskrav, der helt konkret stilles til danske virksomheders skattemæssige fradrag for tab på tilgodehavender hos kunder i Rusland og/eller Ukraine, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke dokumentationskrav, der helt konkret stilles til danske

virksomheders skattemæssige fradrag for tab på tilgodehavender hos kunder i Rusland

og/eller Ukraine? Kan ministeren bekræfte, at de sædvanlige krav til dokumentation ikke

gælder, hvis man ikke kan komme i kontakt med kunden, eller hvis denne blot meddeler,

at den hverken må eller kan betale sin gæld, eller hvis det rent praktisk ikke er muligt at

sende et tilgodehavende til tvangsinddrivelse i det pågældende område, og at det derfor vil

være tilstrækkeligt til at opnå tabsfradrag, at betalingsfristen er væsentligt overskredet? Og

er ministeren enig i, at virksomhederne ikke er skattepligtige af de renter, som de efter

normale fakturabetingelser er berettiget til ved for sen betaling, når kunden på grund af

valutarestriktioner og/eller krig ikke kan betale disse?

Svar

Da spørgsmålet vedrører praksis for danske virksomheders muligheder for at fradrage

tab, har jeg indhentet en udtalelse fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Det

bemærkes indledningsvist, at virksomhederne først på tidspunktet for aflevering af

oplysningsskemaet, dvs. efter udløbet af indkomståret, skal foretage en vurdering af, om

der er fradrag for tab på kundefordringer, eller om renteindtægter skal beskattes. Det for-

hold, at debitor midlertidigt ikke kan betale, bevirker ikke i sig selv, at en fordring kan an-

ses for tabt.

Der gælder ikke særregler for tab på kunder i krigszoner eller lande, hvor betaling vanske-

liggøres af valutarestriktioner eller lignende. Det, at debitor er hjemmehørende i en krigs-

zone, kan indgå i vurderingen og som led i dokumentationen for tab, men gør ikke i sig

selv, at der er fradrag.

For så vidt angår Rusland er der ved lov nr. 409 af 31. marts 2022 indført restriktioner på

transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland (og Belarus).

Der ses ikke at være indført forbud mod at modtage betaling fra russiske debitorer. Det

har ikke været muligt fuldstændigt at afdække, hvilke restriktioner en russisk virksomhed

evt. er underlagt i Rusland ift. at betale eksempelvis sine danske kreditorer. Det anses ikke

for tilstrækkeligt, at det grundet nedlukningen af swift-netværket for russiske banker kan

være vanskeligt for russiske debitorer at betale danske virksomheder.

Reglerne er forskellige for selskaber og personligt drevne virksomheder.

Selskaber, der anvender lagerprincippet, vil efter dette opgørelsesprincip ikke skulle af-

vente, hvorvidt en kundefordring er endeligt tabt. Såfremt en varedebitor ikke har betalt

til aftalt forfaldstidspunkt, kan selskabet foretage en nedskrivning til kurs under pari ved

anvendelse af lagerprincippet. En ansættelse af fordringens værdi til en kurs under pari er

ikke betinget af, at der er konstateret/realiseret et tab, herunder at kravet er søgt inddre-

vet.

Side 2 af 3

Et selskab kan således foretage fradrag i det indkomstår, hvor dets fordringer er faldet i

værdi

–

eksempelvis fordi debitor er hjemmehørende i en krigszone i Ukraine. Hvis for-

dringen efterfølgende stiger i værdi, vil det medføre beskatning efter lagerprincippet.

Er det danske kreditorselskab koncernforbundet med debitorselskabet, fx som moder-

datterselskab gælder der særlige regler. Fx er fradrag for tab på kundefordringer betinget

af, at der ikke har foreligget sambeskatning, og at kreditorselskabet kan dokumentere, at

debitorselskabets gevinst på gælden er skattepligtig for debitorselskabet, dvs. at gevinsten

beskattes i Rusland eller Ukraine. Det skal særligt bemærkes, at det i relation til fordringer

mellem koncernforbundne selskaber vil kræve særlig dokumentation for, at fordringen

har mistet en væsentlig del af sin værdi eller anses for endelig tabt.

I personligt drevne virksomheder skal realisationsprincippet anvendes ved opgørelse af

gevinst og tab på fordringer. Tab på kundefordringer skal fradrages i det indkomstår,

hvor tabet efter en konkret vurdering er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under

særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig

del af fordringen er tabt, uden at der foretages sædvanlige retsskridt for at indkræve for-

dringen. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstands-

ning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således

kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves ud-

læg eller andre retsskridt.

Det kan som nævnt indgå i en konkret vurdering, hvorvidt varedebitoren er hjemmehø-

rende i Ukraine, der anses for en krigszone, men det gør ikke i sig selv, at der er fradrag.

Med hensyn til renter, der ifølge fakturabetingelserne skal betales ved forsinket betaling,

kan personligt drevne virksomheder nedskrive indtægten til 0, hvis renterne ikke er mod-

taget inden fristen for indgivelse af oplysningsskema for det pågældende indkomstår, selv

om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Bliver de nedskrevne renter senere be-

talt, medregnes betalingen ved indkomstopgørelsen.

Selskaber og personligt drevne virksomheder, der periodiserer renteindtægter og -udgif-

ter, kan ikke anvende den anførte mulighed for at nedskrive renteindtægter. Dvs. at et evt.

fradrag som følge af den manglende rentebetaling skal vurderes efter kursgevinstloven

som anført ovenfor om hovedfordringen, idet den påløbne rente bliver en rentefordring.

Virksomheder, der er i tvivl om deres skatteforhold, har mulighed for at søge vejledning

hos Skattestyrelsen, fx via en anmodning om bindende svar.”

Side 3 af 3