Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2567843_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 143
Offentligt
17. december 2021
J.nr. 2021 - 9236
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 143 af 7. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 456: MFU spm. om, hvad regeringen gør for at sikre, at ukrainske flygtninge hurtigst muligt får et skattekort, til skatteministeren
2567843_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan sagsbehandlingstiden for udstedelse af skattekort til
udenlandske statsborgere, herunder både EU-borgere og tredjelandsborgere, men uden
bopæl i Danmark, har udviklet sig det seneste år? Såfremt sagsbehandlingstiden er steget,
vil ministeren så redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre en rimelig
sagsbehandlingstid for udstedelsen af skattekort?
Svar
Det skal være nemt for borgere og virksomheder at betale den korrekte skat, og regerin-
gen arbejder løbende på gode processer for at lette borgernes og virksomhedernes ar-
bejde. Udlandsområdet er i vækst, og det kræver derfor et fokus på bl.a. tildeling og kon-
trol af skattekort. Kontrollen med skattekort bliver derfor også styrket fra 2022 ifm. etape
3 i reform af skattekontrollen.
Ift. udvikling og nedbringelse af sagsbehandlingstiden for skattekort kan jeg henholde mig
til nedenstående, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Sagsbehandlingstid
Skattestyrelsen fører ikke detaljeret statistik over sagsbehandlingstider for anmodninger
om skattekort. Det er således ikke muligt at redegøre for sagsbehandlingstider på års- eller
månedsbasis i den adspurgte periode. Skattestyrelsen kan dog oplyse, at den nuværende
sagsbehandlingstid i gennemsnit er 6-9 uger, alt efter om der er tale om digitale eller ma-
nuelle anmodninger.
Der føres ikke statistik specifikt vedrørende udenlandske borgere, som ikke har bopæl i
Danmark. Alle anmodninger om skattekort behandles i den rækkefølge de modtages,
hvorfor sagsbehandlingstiden for udenlandske statsborgere uden bopæl i Danmark svarer
til den generelle sagsbehandlingstid.
Skattestyrelsen har i 2021 til og med uge 48 modtaget 69.400 anmodninger om skattekort
fra udenlandske borgere og forventer af modtage op mod 75.000 for året. Det svarer til
en stigning på ca. 7 pct. i forhold til 2019.
Initiativer for at nedbringe sagsbehandlingstiden
Selvom der ikke kan siges noget konkret om udviklingen i sagsbehandlingstiden for an-
modninger om skattekort, kan det generelt bemærkes, at Skattestyrelsen arbejder på at
nedbringe sagsbehandlingstiden på 6-9 uger.
Sagsbehandlingstiden for udstedelse af skattekort er et område, hvor der løbende arbejdes
med at effektivisere arbejdsgange fx ved øget digitalisering og optimering af arbejdspro-
cessen fra modtagelsen af anmodningen til dannelsen af skattekortet.
De tiltag, som Skattestyrelsen tidligere har iværksat, har ikke sænket sagsbehandlingstiden
tilstrækkeligt. Dette tilskrives særligt den stigende sagstilgang fra 2019 til 2021.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 456: MFU spm. om, hvad regeringen gør for at sikre, at ukrainske flygtninge hurtigst muligt får et skattekort, til skatteministeren
2567843_0003.png
Det er Skattestyrelsen forventning, at antallet af anmodninger om skattekort vil stige i takt
med et øget behov for udenlandsk arbejdskraft. Skattestyrelsen arbejder derfor på at for-
enkle processen for tildeling af skattekort til udenlandske statsborgere uden bopæl i Dan-
mark, således at sagsbehandlingstiden kan reduceres væsentligt.”
Side 3 af 3