Notat
17. december 2021
J.nr. 21-1180111
Kommunikation til virksomhederne om betingelser for
coronalån
SMVdanmark har den 28. oktober 2021 henvendt sig til Skatteudvalget og anmodet om
foretræde vedr. opsagte moms- og skattelån som følge af foreløbige fastsættelser.
SMVdanmark anfører i den forbindelse bl.a., at Skattestyrelsen ikke sender påmindelses-
mails ifm. forskellige indberetningsfrister til omkring 30 pct. af virksomhederne, og at
Skattestyrelsen derfor bør sende påmindelser til virksomhederne via Digital Post. SMV-
danmark foreslår også, at lån ikke opsiges som følge af mindre indberetningsfejl.
Skattestyrelsen redegør i dette notat for de ekstraordinære kommunikationstiltag, som
Skattestyrelsen har gennemført og iværksat for at oplyse virksomhederne om vigtigheden
af at overholde indberetningsfristerne for at kunne beholde coronalån.
Kommunikation om betingelser for låneordninger m.v.
Som oplyst i svar på spørgsmål S 1852 af 1. september 2021 har Skattestyrelsen fokus på
at hjælpe virksomhederne med at huske indberetninger, så de ikke pga. forglemmelser el-
ler fejl får en foreløbig fastsættelse. Skattestyrelsen sender derfor mindst én påmindelse til
virksomhederne ifm. indberetningsfristen. Herudover sendes der for de fleste typer af
indberetninger én eller flere påmindelser for den manglende indberetning. Antallet af på-
mindelser varierer ift. typen af indberetning, men typisk går der ca. 3 uger fra indberet-
ningsfristen til en foreløbig fastsættelse (for punktafgiftsområdet går der dog ca. 10 dage).
Fx vil en virksomhed, der har indberetningsfrist for moms den 1. januar, få både en på-
mindelse og én eller flere rykkere, før den foreløbige fastsættelse foretages ca. den 22. ja-
nuar. Hvis virksomheden ikke har oplyst sin mailadresse, kan der dog ikke sendes en på-
mindelse eller rykkere.
På grund af systemfejl blev der i perioden april til juni 2021 ikke påmindet for indberet-
ning af lønindkomst i indberetningssystemerne LetLøn og eIndkomst. Dette har imidler-
tid ikke hindret virksomhederne i at indberette korrekt.
Herudover har Skattestyrelsen iværksat en række tiltag, der skal oplyse virksomhederne
grundigt om betingelserne for optagelse af rentefrie lån. Ved hver ansøgningsperiode for
en ny låneordning har Skattestyrelsen udsendt breve til virksomheder herom, og det har i
de fleste breve været fremhævet, at virksomhederne skal overholde indberetningsfri-
sterne, da en foreløbig fastsættelse fører til opsigelse af lånene. Dette fremgår desuden af
ansøgningsblanketten på virk.dk, hvor virksomheden via en tjekboks har bekræftet at