Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2504740_0001.png
17. december 2021
J.nr. 2021 - 8108
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 29. oktober 2021 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/10-21 fra SMVdanmark om foretræde vedrørende opsagte moms- og skattelån, til skatteministeren
2504740_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. oktober 2021 fra SMVdanmark om
foretræde vedrørende opsagte moms- og skattelån, jf. SAU alm. del - bilag 27.
Svar
SMVdanmark anfører, at de har fået henvendelser fra virksomheder, der har fået opsagt
coronalån på grund af mindre indberetningsfejl, som virksomhederne i mange tilfælde
ikke har kendskab til, fordi de ikke har modtaget en rykker/advarsel fra Skatteforvaltnin-
gen. SMVdanmark anfører hertil, at Skatteforvaltningen kun sender advarsel til virksom-
hederne via e-mail, på trods af at omkring 30 pct. af virksomhederne ikke har registreret
en mailadresse hos Skatteforvaltningen, og på trods af at det er muligt for Skatteforvalt-
ningen at kommunikere via Digital Post.
I forlængelse heraf har SMVdanmark fire konkrete løsningsforslag: For det første foreslås
det, at Skattestyrelsen altid skal sende en advarsel med Digital Post og om muligt via e-
mail og sms til virksomheder, når en indberetningsfrist overskrides. For det andet foreslås
det, at coronalån ikke annulleres som følge af mindre indberetningsfejl, da det indebærer
en uproportionalitet mellem foreteelse og straf. For det tredje foreslås det, at tilbagebeta-
lingsperioden for annullerede coronalån i udgangspunktet sættes til 36 måneder. For det
fjerde foreslås det, at virksomheder, som indtil nu har fået ophævet deres coronalån på
grund af manglende advarsler, skal have mulighed for at få genoptaget deres lån.
Kommentar
Når virksomheder anmoder om et moms- eller A-skattelån, sker der ikke en kreditvurde-
ring af virksomheden. Lånene er til gengæld underlagt visse betingelser for at mindske
statens risiko for tab på ordningerne. Der er tale om objektive betingelser, så virksomhe-
derne ikke skal gennemgås enkeltvist. Det har muliggjort en hurtig og effektiv behandling
af de ca. 115.000 låneanmodninger, og har ført til godkendelse af mere end 107.000 lån til
ca. 53.000 virksomheder inden for 12 bankdage, selvom anmodningerne modtages inden
for kort tid, når der åbnes for de enkelte låneordninger. Virksomhederne skal opfylde be-
tingelserne ved anmodningen om lånet og i hele lånets løbetid. Opfyldes betingelserne
ikke i lånets løbetid, opsiges lånet. Det fremgår af lovgrundlaget for låneordningerne og
lovbemærkningerne hertil, at det bl.a. er tilfældet, hvis virksomheden får et skatte- eller
afgiftskrav foreløbigt fastsat.
Én af betingelserne for låneordningerne er, at virksomhederne har orden i deres indberet-
ninger af fx A-skat og moms. Det er ikke noget nyt, at virksomheder har pligt til at indbe-
rette rettidigt og korrekt om deres skattemæssige indtægter. Det er en nødvendig forud-
sætning for at kunne opgøre virksomhedens skattebetaling. Hvis virksomheden ikke ind-
beretter, foretages en ”foreløbig
fastsættelse”
(dvs. en skønsmæssig fastsættelse af virk-
somhedens skattebetaling). En foreløbig fastsættelse indebærer risiko for, at skattebetalin-
gen bliver fastsat for lavt, og at virksomheden har en skattegæld, som Skattestyrelsen ikke
kender til. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne foretager indberetninger til tiden. Der-
for udelukkes virksomheder, der har fået en foreløbig fastsættelse, fra låneordningerne.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/10-21 fra SMVdanmark om foretræde vedrørende opsagte moms- og skattelån, til skatteministeren
2504740_0003.png
Skattestyrelsen har siden indførelsen af låneordningerne haft fokus på at hjælpe virksom-
hederne med at huske indberetninger, så de ikke på grund af forglemmelser eller fejl får
en foreløbig fastsættelse. Skattestyrelsen har derfor iværksat en ekstraordinær kommuni-
kationsindsats for at oplyse virksomhederne om betingelserne for optagelse og tilbagebe-
taling af moms- og A-skattelån, herunder vigtigheden af at overholde indberetningsfri-
sterne. For en uddybning heraf henvises til vedlagte bilag med bidrag fra Skattestyrelsen,
der også indeholder en beskrivelse af, hvorfor påmindelser om indberetningsfristerne sen-
des via e-mail, og hvor mange virksomheder der har oplyst en mailadresse.
Som beskrevet i bilaget bliver virksomhederne således grundigt orienteret og påmindet
om, at de skal huske at indberette deres skattekrav mv. Virksomhederne har således gode
muligheder for at huske at indberette for at undgå en foreløbig fastsættelse. Virksomhe-
derne kan også altid kontakte Skattestyrelsen, hvis de er i tvivl om en indberetning.
For så vidt angår forslaget om at virksomheder, som har fået opsagt deres coronalån pga.
manglende påmindelser, skal have mulighed for at få genoptaget deres lån, kan jeg hen-
holde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
har kun mulighed for at genoptage sager vedrørende opsigelse af coro-
nalån, hvis der er begået myndighedsfejl eller lignende. Påmindelser til virksomheder om
at huske at indberette er alene servicemeddelelser, som Skattestyrelsen ikke er forpligtet til
at sende, og som er frivillige for virksomhederne at modtage. Det forhold, at Skattestyrel-
sen ikke sender en sådan servicemeddelelse til en virksomhed, der efterfølgende får en fo-
reløbig fastsættelse og derfor får opsagt et coronalån, er derfor ikke en fejl, der gør, at
Skattestyrelsen kan genoptage sagen med det resultat, at coronalånet alligevel ikke opsi-
ges.”
For så vidt angår forslaget om at tilbagebetalingsperioden for annullerede coronalån bør
fastsættes til 36 måneder, bemærkes det, at tilbagebetaling af coronalån under visse betin-
gelser kan opdeles i flere rater ved at oprette en betalingsordning på skattekontoen. En
betalingsordning løber maksimalt over 12 måneder, men i perioden fra den 15. marts
2022 til den 15. april 2022 vil der kunne oprettes en betalingsordning på indtil 24 måne-
der, hvilket skal ses i sammenhæng med, at flere af låneordningerne har tilbagebetalings-
frist den 1. april 2022. Betalingsordninger er underlagt visse betingelser, der er fastsat af
Skattestyrelsen. Det er bl.a. en betingelse, at virksomheden ikke har skattekontogæld un-
der inddrivelse, at virksomheden overholder betalingsfristerne i betalingsordningen og an-
dre betalingsforpligtelser, og at evt. manglende indberetninger er foretaget. Hvis betingel-
serne for betalingsordningen ikke overholdes, bortfalder den.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis en virksomhed får overdraget et opsagt coronalån til ind-
drivelse hos Gældsstyrelsen, vil dette ikke være til hinder for, at der under visse betingel-
ser kan indgås en betalingsordning med Gældsstyrelsen. Hvorvidt dette er muligt, afhæn-
ger af de konkrete omstændigheder, og det vil være Gældsstyrelsen, der afgør, hvorvidt en
afdragsordning med virksomheden vil kunne indgås. Herudover tager Gældsstyrelsen ved
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/10-21 fra SMVdanmark om foretræde vedrørende opsagte moms- og skattelån, til skatteministeren
2504740_0004.png
tilrettelæggelsen af inddrivelsen hensyn til, at sunde virksomheder kan være kommet i
vanskeligheder under coronakrisen.
Side 4 af 4