Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2558490_0001.png
11. april 2022
J.nr. 2022 - 3257
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 428 af 24. marts 2022 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om Skatteministeriet fremadrettet vil sende udkast til lovforslag om f.eks. indhentelse og behandling af data i høring hos relevante organisationer og myndigheder, f.eks. Dataetisk Råd og Justitia, til skatteministeren
2558490_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed
afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del
bilag 165 og 176, bekræfte, at Skattemini-
steriet fremadrettet vil sende udkast til lovforslag om f.eks. indhentelse og behandling af
data i høring hos relevante organisationer og myndigheder, f.eks. Dataetisk Råd og Justi-
tia? Ministeren bedes endvidere oplyse, om regeringen vil tage initiativ til, at der foretages
en vurdering af dataetiske og datasikkerhedsmæssige aspekter af alle lovforslag på linje
med f.eks. miljømæssige konsekvensvurderinger.
Svar
Skatteministeriet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag, hvilke myndighe-
der og organisationer mv. der skal høres over det konkrete lovforslag. Til brug for denne
vurdering benytter Skatteministeriet en intern høringsliste, som indeholder en samlet
oversigt med mere end 300 høringsparter. Høringsparterne udvælges herfra. Høringsli-
sten indeholder bl.a. en række faste høringsparter. Enkelte høringsparter har tilkendegi-
vet, at der er specifikke emner på Skatteministeriets område, de ønsker at blive hørt om,
mens andre har tilkendegivet specifikke emner, de ikke ønsker at blive hørt om. Hørings-
listen og høringsparternes specifikke ønsker opdateres løbende.
Alle lovforslag, der sendes i ekstern høring, offentliggøres samtidigt på høringsporta-
len.dk. Alle
også privatpersoner
har mulighed for at afgive høringssvar, da det ikke er
et krav for afgivelse af høringssvar, at man optræder på den høringsliste, der fremgår af
lovforslaget.
Det er korrekt, at Dataetiks Råd ikke er blevet hørt i forbindelse med den eksterne høring
af L 73. Skatteministeriet har efterfølgende taget initiativ til at sætte Dataetisk Råd på hø-
ringslisten, så rådet fremadrettet vil blive hørt i samme omfang som Datatilsynet.
Justitia er en af de faste høringsparter på Skatteministeriets høringsliste og fremgår derfor
også
under punkt 10 ”Hørte myndigheder og organisationer m.v.” i L 73.
Skatteministe-
riet har sendt høringsmaterialet til Justitia via mail den 13. august 2021, men har ikke ef-
terfølgende modtaget høringssvar.
For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af et obligatorisk punkt i alle lovforslags be-
mærkninger om dataetiske og datasikkerhedsmæssige aspekter henvises der til behandlin-
gen af beslutningsforslag nr. B 149, som medlemmer af Socialistisk Folkeparti fremsatte
den 1. marts 2022, og som hører under justitsministerens område. Beslutningsforslaget
går bl.a. ud på at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der indebærer, at lovforslags
bemærkninger skal indeholde en obligatorisk vurdering af konsekvenserne for behandlin-
gen af borgernes data. Førstebehandlingen af beslutningsforslaget er berammet til den 20.
maj 2022.
Side 2 af 2