Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2584700_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Offentligt
12. maj 2022
J.nr. 2022 - 3278
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 430 af 24. marts 2022 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om at iværksætte den under ekspertmødet den 17/3-22 omtalte dataetiske konsekvensanalyse af hjemlen til at indhente og samkøre data med henblik på at udvikle både machine-learning og analytiske modeller til brug for Skatteforvaltningens kontrol, jf. lovforslag nr. L 73, til skatteministeren
2584700_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for forskellene i den hjemmel, der blev givet til samkøring og
brug af data i lovforslag nr. L 149 om Erhvervsstyrelsens behandling af data (folketings-
året 2017-18) sammenlignet med lovforslag nr. L 73?
Svar
Både lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data (lov nr. 438 af 8. maj 2018, fremsat
som lovforslag nr. L 149) og lov om ændring af et indkomstregister, skatteindberetnings-
loven og skattekontrolloven (Registersamkøring med henblik på systemudvikling og myn-
dighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordningen m.v.) (lov nr. 2612 af 28
december 2021, fremsat som lovforslag nr. L 73) indeholder hjemmel til at indsamle og
behandle, herunder samkøre, data.
Formålene med L 149 og L 73 adskiller sig imidlertid grundlæggende fra hinanden.
L 149 omhandler indsamling og behandling af data, når det er nødvendigt for udførelsen
af Erhvervsstyrelsens opgaver, herunder styrelsens kontrol- og tilsynsopgaver. L 73 om-
handler Skatteforvaltningens indsamling og behandling af data til brug for udvikling af it-
systemer. Skatteforvaltningen havde allerede forud for fremsættelsen af L 73 hjemmel til
indsamling og behandling, herunder samkøring af data, i forbindelse med Skatteforvalt-
ningens kontrolopgaver.
Både i medfør af L 149 og L 73 er der udstedt bekendtgørelser, som nærmere definerer
hvilke kategorier af personoplysninger, der kan behandles, ligesom det også er nærmere
defineret, hvilke opgaver myndighederne kan udøve.
Skatteministeriet har indhentet et bidrag fra Erhvervsministeriet for så vidt angår de gæl-
dende regler på Erhvervsministeriets område:
”Bekendtgørelse
om Erhvervsstyrelsens behandling af data indeholder en bestemmelse,
der specifikt angiver, hvilke opgaver, som Erhvervsstyrelsen kan indsamle og behandle
oplysninger til som følge af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data indeholder en bestemmelse,
hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden be-
handling af oplysninger, når det er nødvendigt for Skatteforvaltningens og Kulturministe-
riets kontrol- og tilsynsopgaver.
I bekendtgørelsen er det nærmere defineret fra hvilke informationskilder, Erhvervsstyrel-
sen kan indsamle oplysninger.
Bekendtgørelsen har blandt andet fundet anvendelse ved den omfattende sagsbehandling,
styrelsen har foretaget vedrørende covid-19-relateret kompensation, idet styrelsen som
følge af dataindsamling med hjemmel i bekendtgørelsen har haft mulighed for at foretage
en hurtig og effektiv forudgående kontrol i forbindelse med udbetaling af kompensation.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om at iværksætte den under ekspertmødet den 17/3-22 omtalte dataetiske konsekvensanalyse af hjemlen til at indhente og samkøre data med henblik på at udvikle både machine-learning og analytiske modeller til brug for Skatteforvaltningens kontrol, jf. lovforslag nr. L 73, til skatteministeren
2584700_0003.png
For så vidt angår opbevaring af og sletning af oplysninger, er det i bekendtgørelsen fast-
sat, at data slettes senest fem år efter, oplysningerne er indsamlet, medmindre andet følger
af anden lovgivning. Derudover kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at sletningen af oplysnin-
gerne kan udsættes i op til to år.”
Hvor bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data således indeholder en be-
stemmelse, der specifikt angiver, hvilke opgaver Erhvervsstyrelsen kan varetage, indehol-
der bekendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysnin-
ger ved udvikling af it-systemer en bredere definition af, hvilke opgaver Skatteforvaltnin-
gen kan udvikle it-systemer til brug for varetagelsen af. Denne bredere definition skal ses i
sammenhæng med et ønske om at fremtidssikre og effektivisere administrationen af Skat-
teforvaltningens samlede opgaveportefølje helt i forlængelse af hidtidige lovgivningstiltag
og det fælles arbejde for at løfte Skatteforvaltningens bevillinger og skabe rammerne for
en mere it-dreven forvaltning. Bestemmelsen forventes i den forbindelse anvendt til ud-
vikling af både administrative og kontrolmæssige it-systemer, som vil kunne målrette, un-
derstøtte og effektivisere Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse, som bredt dækker
over Skatteforvaltningens arbejde med administration af den samlede opgaveportefølje.
Bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data indeholder en bestemmelse,
hvorefter Erhvervsstyrelsen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden be-
handling af oplysninger, når det er nødvendigt for Skatteforvaltningens og Kulturministe-
riets kontrol- og tilsynsopgaver.
Bekendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger
ved udvikling af it-systemer indeholder ikke en tilsvarende hjemmel til behandling af op-
lysninger, der er nødvendige på andre myndigheders områder. Skatteforvaltningen kan så-
ledes ikke indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af oplysninger
med henblik på udvikling af it-systemer, når det er nødvendigt af hensyn til varetagelsen
af andre myndigheders opgaver.
Mens det i bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data er nærmere define-
ret fra hvilke registre, Erhvervsstyrelsen kan indsamle oplysninger, er det fastsat i be-
kendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger ved
udvikling af it-systemer, at Skatteforvaltningen kan indsamle og behandle, herunder sam-
køre, alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og er-
hvervsmæssige forhold fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder
med henblik på udvikling af it-systemer, der er nødvendige for Skatteforvaltningens myn-
dighedsudøvelse, efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.
For så vidt angår opbevaring af og sletning af oplysninger, er det i bekendtgørelse om Er-
hvervsstyrelsens behandling af data fastsat, at data slettes senest fem år efter, oplysnin-
gerne er indsamlet, medmindre andet følger af anden lovgivning. Derudover kan Er-
hvervsstyrelsen beslutte, at sletningen af oplysningerne kan udsættes i op til to år. I be-
kendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger ved
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om at iværksætte den under ekspertmødet den 17/3-22 omtalte dataetiske konsekvensanalyse af hjemlen til at indhente og samkøre data med henblik på at udvikle både machine-learning og analytiske modeller til brug for Skatteforvaltningens kontrol, jf. lovforslag nr. L 73, til skatteministeren
2584700_0004.png
udvikling af it-systemer er det fastsat, at oplysningerne ikke må opbevares i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behand-
les.
Endelig indeholder bekendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af
visse oplysninger ved udvikling af it-systemer særlige regler om udvikling af it-systemer på
baggrund af produktionsdata. Tilsvarende regler er ikke fastsat i bekendtgørelse om
Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Forskellene i opbygningen af de to bekendtgørelser skal således ses i sammenhæng med,
at det grundlæggende er forskellige formål, de bagvedliggende regelsæt regulerer. Som det
også fremgår af det stillede spørgsmål, vedrører L 149 netop Erhvervsstyrelsens behand-
ling af data, hvorimod L 73 vedrører Skatteforvaltningens systemudvikling.
Side 4 af 4