SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om at oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, før og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP ved, at børne- og ungeydelsen for børn født efter 31. december 2023 omlægges til et beskæftigelsesfradrag, hvor skatteværdien for en typisk indkomst svarer til ydelsens værdi, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

31. maj 2022

J.nr. 2022 - 3245

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 425 af 24. marts 2022 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om at oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, før og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP ved, at børne- og ungeydelsen for børn født efter 31. december 2023 omlægges til et beskæftigelsesfradrag, hvor skatteværdien for en typisk indkomst svarer til ydelsens værdi, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, før og efter tilba-

geløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP ved, at børne- og ungeydelsen for børn født ef-

ter 31. december 2023 omlægges til et beskæftigelsesfradrag, hvor skatteværdien for en ty-

pisk indkomst svarer til ydelsens værdi? Såfremt forældrene ikke bor sammen, da deles

beskæftigelsesfradraget mellem forældrene forholdsmæssigt efter, hvor stor en andel af

tiden barnet er hos den enkelte forælder. Foreligger disse oplysninger ikke, da tilgår be-

skæftigelsesfradraget den forældre, hos hvem barnet har folkeregisteradresse. Virkningen

ønskes oplyst for hvert år frem til 2035 og for 2045.

Svar

Spørgsmålet forstås således, at børne- og ungeydelsen skal omlægges til et ligningsmæssigt

fradrag, der i lighed med beskæftigelsesfradraget er knyttet til arbejdsindkomsten. I de føl-

gende beregninger er der forudsat følgende:

- Børne- og ungeydelsen

omlægges til et ligningsmæssigt ”børnefradrag” beregnet ud

fra kommune- og kirkeskattesatsen i en gennemsnitskommune,

jf. tabel 1.

- Det nye børnefradrag kan tilsammen ikke overstige arbejdsindkomsten, jf. at det øn-

skes omlagt til et beskæftigelsesfradrag.

- Indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen omlægges til en tilsvarende ind-

komstaftrapning af børnefradraget.

Tabel 1. Satser for børne- og ungeydelsen samt mulige satser for et børnefradrag

Ikke ligedeling

Ligningsmæssigt

Årlig ydelse

børnefradrag

Ligedeling

Ligningsmæssigt

Årlig ydelse

børnefradrag

Alder

---------- kr./år ----------

0 - 2 år

3 - 6 år

7 - 17 år

18.612

14.724

11.592

72.570

57.410

45.200

9.306

7.362

5.796

36.285

28.705

22.600

Anm.: 2022-niveau. Satserne for børnefradrag er fastsat ved at omregne den årlige børne- og ungeydelse med skattevær-

dien af ligningsmæssige fradrag i en gennemsnitskommune (25,6 pct.).

Det bemærkes, at satserne for ligningsmæssige børnefradrag bliver relativt store og i langt

fra alle tilfælde vil kunne rummes i arbejdsindkomsten. Det gælder for bl.a. studerende,

ledige og modtagere af social pension med beskedne arbejdsindkomster, ligesom der vil

kunne forekomme enlige med flere børn og lav indkomst, der ikke vil kunne udnytte hele

fradraget. En omlægning vil derfor have betydelige fordelingsmæssige konsekvenser.

Arbejdsindkomsten er lig grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

Efter gældende regler indkomstaftrappes børne- og ungeydelsen med 2 pct. af den del af ydelsesmodtagerens indkomst

(defineret som grundlaget for topskat), der overstiger 828.100 kr. (2022-niveau). En tilsvarende indkomstaftrapning for

børnefradraget kan ske ved at aftrappe fradraget med 7,8 pct. af den del af fradragsmodtagerens indkomst, der overstiger

828.100 kr. De 7,8 pct. er beregnet som den nuværende sats for indkomstaftrapning på 2 pct. divideret med den gennem-

snitlige kommune- og kirkeskattesats på 25,6 pct.

Side 2 af 4

Børne- og ungeydelsen skønnes at medføre udgifter på ca. 15 mia. kr. i 2022. Satserne for

børne- og ungeydelsen reguleres årligt svarende til udviklingen i forbrugerprisindekset to

år forud for det kalenderår, hvor ydelsen udbetales. Da forbrugerpriserne typisk stiger

mindre end løn og BNP, indebærer prisreguleringen isoleret set, at udgifterne til børne-

og ungeydelsen falder realt over tid. Frem mod 2045 skønnes udgifterne således at falde

til ca. 12 mia. kr. opgjort i 2022-niveau.

Omlægningen skønnes at medføre et merprovenu, der målt i umiddelbar virkning skøn-

nes til i størrelsesordenen 0,1 mia. kr. i 2024 stigende til ca. 2 mia. kr., når den er fuldt

indfaset. Provenuprofilen afspejler, at omlægningen kun gælder for børn født efter 31. de-

cember 2023, hvilket vil være tilfældet for flere og flere år frem til og med 2041. Efter til-

bageløb og adfærd skønnes er merprovenu på ca. 0,1 mia. i 2024 stigende til ca. 2,5 mia.

kr. ved fuld indfasning, dvs. i 2042.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en omlægning af børne- og ungeydelsen til et lignings-

mæssigt fradrag

Umiddelbar

virkning

0,1

0,3

0,5

0,7

0,8

0,9

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

2,0

1,9

Virkning

efter tilbageløb

0,1

0,2

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

Virkning

efter tilbageløb

og adfærd

0,1

0,4

0,6

0,9

1,0

1,2

1,3

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

2,0

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,4

Mia. kr. (2022-niveau)

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

2043

2044

2045

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen.

Side 3 af 4

Omlægningen skønnes fuldt indfaset, dvs. i 2042, at indebære en forøgelse af arbejdsud-

buddet med ca. 4.100 fuldtidspersoner og en forøgelse af BNP med ca. 2,9 mia. kr.

Der er i beregningen taget udgangspunkt i, at det nye børnefradrag tilfalder den eller de

forældre, børnene deler husstand med. Bor forældrene sammen, deles fradraget lige mel-

lem forældrene (svarende til den nuværende ligedeling af ydelsen). Bor forældrene ikke

sammen, er det kun den ene forælder, der får et børnefradrag.

Side 4 af 4