SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om kommentar til de 10 initiativer, som anbefales i beretning nr. 13 af almen art om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet den 16. marts 2022, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022

Beretning

initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri

1. Indledning

Skatteudvalget nedsatte den 4. marts 2021 ved beretning

nr. 5 af almen art en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skul-

le undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene

for iværksættere.

Arbejdsgruppen er kommet frem til en række initiativer,

som vurderes at kunne forbedre skattevilkårene for iværk-

sættere i Danmark. Initiativerne præsenteres i indeværende

beretning med en anbefaling til regeringen om at undersøge

initiativerne yderligere. Skatteudvalget opfordrer regeringen

til at give udvalget en skriftlig tilbagemelding på beretnin-

gens forslag inden for 3 måneder fra beretningens offentlig-

gørelse.

Arbejdsgruppen har drøftet mulige initiativer for at frem-

me virksomhedsformer, der kan skabe nye iværksættere,

herunder primært demokratiske virksomheder. Arbejdsgrup-

pen noterer sig, at regeringen har nedsat et ekspertudvalg

om demokratiske virksomheder. Arbejdsgruppen har ligele-

des drøftet initiativer rettet mod særlig at få seniorer til

at blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket kunne sikre

iværksættere fleksibel og erfaren arbejdskraft. Regeringen

og aftalepartierne bag »Styrket international rekruttering på

rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft«

lemper modregningsreglerne for pension, så det bliver mere

attraktivt for seniorer at arbejde. Dermed er arbejdsgruppens

intentioner imødekommet.

2. Politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og

EL) kan støtte beretningen i sin helhed.

Dansk Folkeparti støtter beretningen i sin helhed, særlig

da de enkelte punkter lægger op til, at initiativerne undersø-

ges nærmere.

mindretal

i udvalget (SF) kan støtte anbefalingerne

under punkt B, F, I og J.

SF kan således ikke støtte de øvrige anbefalinger i deres

helhed, idet SF dog mener, at det vil kunne være positivt

at få undersøgt en række elementer i disse anbefalinger nær-

mere. Et eksempel er anbefaling G, hvor SF ser positivt på

at få undersøgt, hvordan mulighederne ved crowdfunding

kan udnyttes bedre og styrkes, f.eks. til at stifte anpartssel-

skaber, mens SF er skeptisk over for det andet element om

lempelse af skattereglerne for gruppeinvesteringer, herunder

da dette er en værnsregel, der imødegår skatteundgåelse fra

investeringsselskaber i lavskattelande.

SF kan ikke støtte punkt A, hvor der bl.a. peges på, at

ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de

første 3 år efter børsnoteringen selv skal kunne bestemme,

om de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisations-

beskatningsprincippet. Det fremgår, at det vil føre til et ren-

tetab og en ekstra kontrolmæssig indsats. SF ser dog positivt

på, at der udføres et nyt nabotjek, herunder at der afsøges

muligheder for at nedbringe de administrative tilsynsbyrder

ved prospekter.

SF kan ikke støtte punkt C, der sigter efter at gøre medar-

bejderaktier mere attraktive for bl.a. iværksættervirksomhe-

der. Bl.a. peges der på, at ordningen for medarbejderaktier

kan udvides til også at gælde virksomheder ældre end 5 år.

SF kan ikke støtte punkt D, hvor der bl.a. peges på et

fradrag for rådgivningsomkostninger, som vil kunne koste

250 mio. kr. årligt.

SF kan ikke støtte punkt E, hvor der bl.a. lægges op til at

lempe F&U-fradraget yderligere.

SF kan ikke støtte punkt G i sin helhed.

SF kan ikke støtte punkt H, idet der peges på at øge inve-

storfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier.

andet mindretal

i udvalget (EL) kan støtte anbefalin-

gerne under punkt I og J, men ikke de resterende anbefalin-

ger i beretningen, idet følgende dog bemærkes:

I forhold til anbefalingen under punkt J er Enhedslisten

villig til at se på, hvilke sektorer der kan drage fordel

af dette forslag. I forhold til administrative byrder kan

Enhedslisten støtte øget support (f.eks. juridisk). Enhedsli-

sten er dog uafklaret med hensyn til rækkevidden af anbe-

falingen. Samtidig må eventuelle lempelser af moms- og

regnskabsreglerne naturligvis ikke føre til, at risikoen for

DokumentId

Journalnummer

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om kommentar til de 10 initiativer, som anbefales i beretning nr. 13 af almen art om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet den 16. marts 2022, til skatteministeren

misbrug herved øges. Enhedslisten kan dermed støtte anbe-

falingen med disse kommentarer in mente.

Generelt er det Enhedslistens opfattelse, at flere af de

foreslåede anbefalinger ikke er specielt målrettet i forhold

til iværksætteri, men at der er tale om mere generelle anbe-

falinger af lavere skatter og lempelige fradragsregler, også i

tilfælde hvor der vil være andre og mere oplagte initiativer

at tage, f.eks. inden for erhvervsområdet eller beskæftigel-

sesområdet. Enhedslisten vil i den sammenhæng gerne gøre

opmærksom på de to større udspil, som Enhedslisten selv

har præsenteret på området, nemlig Enhedslistens erhvervs-

udspil fra maj 2019, »En erhvervspolitik med fokus på de

små«, og Enhedslistens udspil til fremme af demokratiske

virksomheder, »Et mere demokratisk erhvervsliv«, ligeledes

fra maj 2019.

3. Arbejdsgruppens arbejde

Medlemmer

Arbejdsgruppen bestod af: Louise Schack Elholm (V)

fmd., Troels Ravn (S) nfmd., Dennis Flydtkjær (DF), Carl

Valentin (SF), Rasmus Nordquist (SF), Karsten Filsø (SF),

Kathrine Olldag (RV), Rune Lund (EL), Mona Juul (KF),

Lars Boje Mathiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).

Spørgsmål

Arbejdsgruppen har stillet 35 spørgsmål til skatteministe-

ren m.fl. til skriftlig besvarelse, som de har besvaret.

Skriftlig høring

Beretning nr. 5 af almen art, folketingsåret 2020-21, om

nedsættelse af arbejdsgruppen blev sendt i offentlig høring

den 8. april 2021, og arbejdsgruppen modtog på den bag-

grund 7 høringssvar. En række af spørgsmålene fra beretnin-

gen har ligeledes været sendt til andre parlamenters biblio-

teker og udredningstjenester via det såkaldte ECPRD-samar-

bejde. Arbejdsgruppen modtog på den baggrund svar fra 12

lande.

Afgrænsning

Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været skattemæs-

sige forhold for iværksættere, selv om iværksætteri i høj

grad også er relevant at drøfte i en bredere erhvervsmæssig

kontekst, lige såvel som beskæftigelse og uddannelse er in-

teressante vinkler. Arbejdsgruppen har undervejs i processen

orienteret Erhvervsudvalget om arbejdet.

4. Arbejdsgruppens anbefalinger

A. Skal flere danske virksomheder børsnoteres i Danmark?

Dansk aktielovning forudsætter beskatning af aktier, hvil-

ket ofte er funderet i retserhvervelsesprincippet, der betyder,

at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på

det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den. Mate-

riale fra høringssvar sammenholdt med regulering fra nabo-

lande viser, at Danmark har færre børsnoteringer end både

Norge og Sverige. Ydermere ses det, at mange danske virk-

somheder vælger at blive børsnoteret i Sverige. Den primæ-

re årsag er, at virksomhedsejere ofte skal finansiere store

lån for at betale skat af kursgevinster efter lagerprincippet

af noterede aktier, hvis de har en ejerandel under 10 pct.

I Sverige realisationsbeskattes noterede portefølgeaktier, jf.

SAU alm. del – spørgsmål 317. Endvidere har det også

en betydning, at de administrative krav ved børsnoteringer

vurderes høje og processen lang.

Skatteministeren har i sit svar på SAU alm. del – spørgs-

mål 233 vurderet, at lagerprincippet er velbegrundet, og at

en 3-årsregel, hvor man kan vælge, om man vil realisations-

beskattes eller lagerbeskattes i de første 3 år efter børsnote-

ring, vil medvirke til et rentetab for staten og vil kræve en

ekstra kontrolmæssig indsats.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer

regeringen til at belyse problemstillingen til fulde og sikre

sig, at Danmark ikke går glip af både vækst og arbejdsplad-

ser, fordi dansk lovgivning og administrativ praksis ikke

tilgodeser de muligheder, der er i at få flere danske børs-

noteringer på grund af bl.a. lagerbeskatningsprincippet,

som primært tilgodeser større virksomheder, der allerede

er børsnoterede. Ovenstående kunne f.eks. løses, ved at

ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de

første 3 år efter børsnoteringen selv kunne bestemme, om

de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisationsbe-

skatningsprincippet. Samtidig ønsker arbejdsgruppen (med

undtagelse af EL), at der redegøres for et nyt nabotjek med

sammenlignelige lande, da de administrative tilsynsbyrder

ved prospekter i f.eks. Sverige tilsyneladende er væsentlig

færre end i Danmark.

B. Skal vi styrke muligheden for at blive iværksætter som

studerende eller modtager af overførselsindkomst?

Fradragsmulighederne og de øvrige fordele ved en etab-

lerings- eller iværksætterkonto forudsætter, at iværksætteren

har en lønindtægt eller et overskud fra en selvstændig er-

hvervsvirksomhed, jf. SAU alm. del – spørgsmål 575 (fol-

ketingsåret 2020-21). Derfor er det ikke muligt for f.eks.

studerende eller modtagere af overførselsindkomst at benyt-

te disse muligheder. Materiale fra andre lande, bl.a. Holland

og Frankrig, viser, at særlig små fradragsmuligheder kan

stimulere til, at iværksættere starter ud, mens de er på skole-

bænken, eller hvis de er uden beskæftigelse.

Skatteministeren oplyser i svaret på SAU alm. del –

spørgsmål 234, at en udvidelse af ordningerne vil indebære

et beskedent mindreprovenu.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) ønsker at sætte

fokus på fødekæden af iværksættere og opfordrer regeringen

til at undersøge, om etableringskontoen og iværksætterkon-

toen kan udvides til også at omfatte iværksættere direkte

fra uddannelse eller overførselsindkomst, ved at forbeholdet

omkring lønindtægt fjernes.

C. Skal Danmark matche vores nabolande ved tildeling af

medarbejderaktier?

Medarbejderaktier er et centralt værktøj for iværksættere

til at tiltrække dygtige medarbejdere og medejere. Materiale

fra høringssvar, iværksættere og andre lande tilsiger, at de

danske regler ikke i tilstrækkelig grad stimulerer iværksæt-

tere til at gøre brug af medarbejderaktieordninger. Det skyl-

des, at processen med at etablere ordninger for medarbejder-

aktier er meget lang grundet en kompleks værdiansættelse,

der samtidig er dyr i advokat- og revisorsalærer. Samtidig

kan det udfordre virksomheder, at værdiansættelsen af en

virksomhed tager afsæt i en fremtidig handelsværdi og ikke

i virksomhedens nutidsværdi. Endelig skal iværksætteren

sikre sig, at procentsatser for tildeling af medarbejderaktier i

forhold til løn er opfyldt.

Flere høringsparter påpeger, at en simpel model for vær-

diansættelse er nødvendig, og samtidig at andelen af medar-

bejderaktier ikke skal begrænses til at udgøre en bestemt

procentsats af lønnen. Det foreslås i stedet, at et krav om en

grundløn kan være udgangspunkt for brug af medarbejder-

aktier. Samtidig er der i dag fastlagt en femårig aldersgrænse

for virksomheder, der ønsker at gøre brug af en ny ord-

ning for tildeling af medarbejderaktier i mindre virksomhe-

der. Den nye ordning trådte i kraft den 1. januar 2021. Flere

høringsparter nævner, at den grænse bør hæves. I Holland,

Sverige og Norge er der i øjeblikket overvejelser om at

ændre på reguleringen af medarbejderaktier.

Skatteministeren oplyser i sit svar på SAU alm. del –

spørgsmål 235, at en lempelse af alderskravet fra 5 til 8

år vil have en begrænset provenupåvirkning på 5 mio. kr. år-

ligt, men at det vil bero på en statsstøttevurdering foretaget

af EU. Arbejdsgruppens undersøgelse har vist, at Sverige

har en 10-årsgrænse, og det bekræftes af skatteministeren i

svaret på SAU alm. del – spørgsmål 235.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker,

at medarbejderaktier bliver et bedre instrument for bl.a.

iværksættervirksomheder til at tiltrække kompetent arbejds-

kraft. Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfor-

drer derfor regeringen til at undersøge, hvordan de eksister-

ende ordninger kan gøres nemmere at anvende i praksis og

mere attraktive for virksomhederne, bl.a. ved at indhente er-

faringer fra vores nabolande og ved at undersøge følgende

forslag:

–

Krav om en grundløn, i stedet for at medarbejderaktier

kun må udgøre en procentdel af lønnen.

–

Ordningen for medarbejderaktier i nye virksomheder

udvides, så virksomheder, der er ældre end 5 år, kan

anvende ordningen.

–

Værdiansættelsen af medarbejderaktier gøres mere sim-

pel, så omkostningerne for virksomhederne bliver min-

dre og processen afkortes.

D. Skal vi hjælpe iværksættere med at kunne fokusere på

at være iværksættere, og er der brug for yderligere hjælp i

opstartsfasen?

Danmark fremhæves oftest som et foregangsland i for-

hold til at etablere virksomhed. I høringssvar og på møder

med iværksættere er behovet for rådgivning fra revisorer,

advokater m.v. i opstartsfasen dog konsekvent blevet frem-

hævet, fordi der er en række krav til iværksætteren i forhold

til selskabskonstruktion, regnskab, skatteforhold m.v. Mu-

ligheden for at fradrage køb af rådgivning fremhæves som

værende begrænset. Det gælder bl.a. i den indledende fase,

hvor virksomheden endnu ikke er etableret. Dertil frygter

iværksættere at begå fejl, som kan have konsekvenser for

virksomhedernes skattebetaling. En form for klippekortsløs-

ning til rådgivning eller anden ekspertbistand og et forbedret

fradrag for udgifter til rådgivning nævnes som en mulighed.

Derudover nævnes behovet for at kunne fradrage udgifter

i etableringsfasen, inden virksomheden registreres, i flere

høringssvar. I dag er det i udgangspunktet muligt at fradrage

udgifter, der har karakter af løbende driftsudgifter fra 6 må-

neder før etablering. Arbejdsgruppen har modtaget et forslag

om, at denne periode forlænges til 12-18 måneder, og at

denne fradragsordning desuden kan være kildeartsbegræn-

set, så underskud kun kan fradrages i de til virksomheden

tilknyttede aktiviteter.

Skatteministeren oplyser i sit svar på SAU alm. del –

spørgsmål 238, at en generel udvidelse af fradraget til råd-

givningsomkostninger vil medvirke til et mindreprovenu på

ca. 250 mio. kr., men at en udvidelse af den eksisterende

ordning til 12 måneder vil medvirke til et begrænset mindre-

provenu. Endvidere oplyser ministeren, at målrettede tiltag

i forhold til en bestemt gruppe virksomheder vil kræve en

statsstøttegodkendelse i EU.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker,

at rådgivningsindsatsen for iværksættere bliver styrket, og

opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan fra-

dragsmulighederne for køb af rådgivning kan gøres lempe-

ligere, eller hvordan andre tiltag med samme formål kan

iværksættes, så iværksættere kan få det rygstød, som kræves

for at opnå succes. Derudover opfordrer arbejdsgruppen

(med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge,

om fradragsmulighederne i etableringsfasen kan udvides fra

de nuværende 6 måneder til f.eks. 12 måneder.

E. Skal de fradrag, iværksættere kan modtage, fremrykkes til

der, hvor behovet for likviditet er størst?

Etablerings- og iværksætterkonti hjælper iværksættere,

men særlig de iværksættere, der har fokus på produktion af

f.eks. maskiner, har et stort kapitalbehov ved opstarten, hvil-

ket en etablerings- eller iværksætterkonto ikke afhjælper i

tilstrækkelig grad. Materiale fra bl.a. Holland, Estland, Fin-

land og Australien viser, at der findes andre muligheder. En

mulighed er at undlade at betale skat eller udskyde skattebe-

talingen af sit potentielle overskud i f.eks. en treårig periode,

forudsat overskuddet reinvesteres i virksomheden. En anden

mulighed er at muliggøre afskrivning af bl.a. maskiner og

inventar fra dag et for små virksomheder. En tredje mulig-

hed er at sænke eller fjerne de lovbestemte indbetalinger til

staten i de første år.

Derudover kunne udbetaling af skattekreditter og forsk-

nings- og udviklingsfradrag udbredes til flere typer af virk-

somheder. Samtidig er tilbagemeldingen fra høringsparter, at

kendskabet til F&U-fradrag og skattekreditter ikke er stort,

og derfor vil en informationsindsats kunne udbrede kends-

kabet til ordningen. Endelig er der et ønske om, at skattekre-

ditter udbetales tidligere for at styrke likviditeten. Udbeta-

ling af skattekreditter sker normalt sidst på året i forbindelse

med opgørelsen af slutskatten for det foregående indkomst-

år, dvs. med op til næsten 2 års forsinkelse.

Skatteministeren oplyser i sin besvarelse af SAU alm. del

– spørgsmål 239, at en udskydelse af skattebetaling i virk-

somhedernes første leveår og afskrivninger fra dag et skal

godkendes i EU grundet statsstøtteretningslinjerne. Frem-

rykning af udbetaling af skattekreditter kan medføre et ren-

tetab for staten, og det vil betyde, at udbetalingen vil ske

førend skattemyndighederne har mulighed for at kontrollere

virksomhedens oplysninger. Tidlig udbetaling af skattekre-

ditter har dog været afprøvet under covidpandemien, men

erfaringerne hermed indgår ikke i ministerens svar. F&U-

fradraget er gjort permanent med »en ny reformpakke for

dansk økonomi«.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer

regeringen til at undersøge, om fradrags-, afskrivnings- og

betalingsordninger som beskrevet kan lempes for iværksæt-

tere, gerne med inspiration fra Finland, som har lempeli-

gere fradrags- og afskrivningsregler, og dermed være med

til at fremme iværksætteri i Danmark. Derudover opfordrer

arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til

at undersøge, om F&U-fradraget kan gøres mere attraktivt,

og om udbetaling af skattekreditter kan fremrykkes.

F. Skal iværksættere have en fremstrakt hånd, hvis første

forsøg kikser?

Det er ikke alle iværksættere, der lykkes i første forsøg

med at skabe vækst og varige arbejdspladser. Tal fra Vækst-

fonden viser, at ca. halvdelen af iværksættervirksomhederne

fortsat eksisterer efter 3 år. Erfaring og evnen til at lære af

tidligere fejl bliver fremhævet som væsentlig for en iværk-

sætters dna. Flere iværksættere har dog betonet, at frygten

for at fejle og ende i evig gæld er væsentlige barrierer for

at starte som iværksætter. Justitsministeren oplyser i svar

på SAU alm. del – spørgsmål 240, at der arbejdes på, at

vurderingen af, hvornår der foreligger økonomisk uansvarlig

adfærd, der udelukker gældssanering, lempes for erhvervs-

drivende skyldnere.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer rege-

ringen til, at der bliver foretaget et tjek hos vores nabolan-

de i forhold til reglerne for gældssanering, så det kan an-

skueliggøres, om Danmark ligger på niveau med andre lan-

de. Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) mener ikke, at

frygten for gæld må være en uoverstigelig barriere. Samtidig

opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) regerin-

gen til, at de regionale erhvervscentres program for nødli-

dende virksomheder arbejdes aktivt ind i Gældsstyrelsens

processer forud for gældsopkrævning. Derved vil flere virk-

somheder og arbejdspladser kunne reddes.

G. Skal vi gøre brug af nye metoder til at rejse kapital?

Crowdfunding er en ny måde at rejse kapital på, men

det er ikke tilladt at stifte et anpartsselskab ved hjælp af

crowdfunding. Kapitalkravet til et anpartsselskab er 40.000

kr., og ejerkredsen skal være begrænset og »kendt« for at

sikre investorbeskyttelse. Materiale fra andre EU-lande og

høringssvar viser, at der er fundet en balance mellem brug af

crowdfunding og investorbeskyttelse. I november 2021 tråd-

te EU�½s crowdfundingsforordning i kraft, hvor en harmoni-

sering af mulighederne for at anvende crowdfunding blev

implementeret. Det er dog ifølge regeringens samlenotat om

forordningen muligt at undtage anpartsselskaber, jf. EUU,

rådsmøde 3707-økofin, bilag 1 (folketingsåret 2018-19).

Samtidig foreslår flere høringsparter, at gruppeinvesterin-

ger (syndikeringer) for over syv investorer ikke skal betrag-

tes som investeringer foretaget af et investeringsselskab,

og at der dermed ikke skal betales skat efter lagerbeskat-

ningsprincippet, som det er tilfældet i dag. Muligheden for

gruppeinvesteringer benyttes bl.a., når en virksomhed rejser

kapital via en crowdfundingsplatform. For iværksættervirk-

somheder er det en fordel, at et syndikeringsselskab kan

repræsentere en bred gruppe af ejere i stedet for at skulle

administrere mange separate aftaler.

Skatteministeren oplyser i svaret på SAU alm. del –

spørgsmål 241, at lagerbeskatningen ved gruppeinvesterin-

ger (syndikeringer) er en værnsregel, der imødegår skatteun-

dgåelse fra investeringsselskaber i lavskattelande. Det næv-

nes ikke, om andre EU-lande er nødsaget til at anvende

samme værnsregel.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer rege-

ringen til at undersøge, hvordan mulighederne ved crowd-

funding kan udnyttes bedre og styrkes, f.eks. til at stifte

anpartsselskaber, men samtidig at sikre investorer bedst mu-

ligt. Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse

af SF og EL) regeringen til at undersøge, om skatteregler

for gruppeinvesteringer (syndikeringer) kan lempes.

H. Skal det være nemmere at investere i startups?

Startups og mindre virksomheder kan have udfordringer

med at skaffe kapital til at udvikle deres forretning. For

at skaffe flere investeringer i unoterede aktier er det i dag

muligt at få et ligningsmæssigt fradrag (investorfradraget),

hvis virksomheden, der investeres i, overholder en række

krav. Virksomheden skal bl.a. være i en opstarts- eller

vækstfase. Flere høringsparter har nævnt, at dokumentati-

onskravene ved anvendelse af investorfradraget kan være

temmelig omfangsrige – herunder dokumentationskrav for,

at målselskabet overholder betingelserne for at anvende in-

vestorfradraget.

Endvidere udtrykker flere høringsparter et ønske om,

at investorfradraget for indirekte investeringer i unoterede

aktier kommer op på samme niveau som investorfradraget

for direkte investeringer i unoterede aktier. I dag ligger det

maksimale niveau for indirekte og direkte investeringer på

helholdsvis 125.000 kr. og 400.000 kr.

Skatteministeren vurderer i sit svar på SAU alm. del –

spørgsmål 242, at en forhøjelse af beløbsgrænsen vedrøren-

de indirekte investeringer til 400.000 kr. med stor usikker-

hed vil bevirke et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr.

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at

det bliver lettere at investere i unoterede aktier, end det er

tilfældet i dag. Derfor opfordrer arbejdsgruppen (med und-

tagelse af SF og EL) regeringen til at efterse dokumentati-

onskravene ved anvendelse af investorfradraget med henblik

på at lette de administrative byrder for investoren. Samtidig

opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) re-

geringen til at undersøge, om investorfradraget for indirekte

investeringer i unoterede aktier med fordel kan hæves til

samme niveau som ved direkte investeringer på 400.000 kr.

I. Kan vi lette de administrative forpligtelser/økonomiske

konsekvenser for iværksættere?

Et gennemgående tema i de samtaler, arbejdsgruppen har

haft med iværksættere og andre aktører på området, har væ-

ret behovet for ekstern rådgivning i forbindelse med opstart

og drift af ny virksomhed. Behovet udspringer af den kom-

pleksitet, som er knyttet til opstartsfasen, men opstår også

på grund af mængden af administrative forpligtelser, man

har som virksomhed, f.eks. indlevering af momsregnskab,

skatteregnskab m.v. Forpligtelser, der er til for at sikre, at

virksomhederne betaler den rigtige skat og moms.

Arbejdsgruppen har modtaget et forslag om, at iværk-

sættervirksomheders forpligtelser til f.eks. indlevering af

momsregnskab bliver lempet, så en virksomhed, der i dag

skal indlevere momsregnskab kvartalsvis, fremover f.eks.

kun skal indlevere halvårligt. Arbejdsgruppen anerkender,

at der er brug for kontrol med at sikre korrekt skatte- og

momsbetaling, men er parat til at ændre lidt på kontrollen

for at lette byrden for de små og nystartede virksomheder.

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge,

om der kan justeres på de administrative forpligtelser for

små og nystartede virksomheder, f.eks. – men ikke afgrænset

til – en lettelse i forhold til momsregnskab.

J. Hvordan understøtter vi iværksætteres mulighed for

kontakt til det offentlige?

I Danmark er det nemt at starte en virksomhed, registrere

den og få et cvr-nummer. Det kan klares med få klik på

nettet. Nogle af de iværksættere, som arbejdsgruppen har

talt med, omtaler ligefrem Danmark som et af de lande, hvor

det er nemmest at starte en virksomhed.

Når det handler om indberetning af skat, er tilbagemel-

dingerne til gengæld ikke så positive. Det gælder særlig

for virksomheder under virksomhedsskatteordningen, hvor

det selv for virksomheder med få aktiver og en begrænset

omsætning kan være kompliceret at indberette skat, fordi

der ikke som ved aktie- og anpartsselskaber er den samme

adskillelse af virksomhedens og virksomhedsejerens økono-

mi.

Der er brug for mere tilgængelig vejledning fra skatte-

myndighedernes side om indberetning af skat under virk-

somhedsskatteordningen. Det gælder specielt på skattemyn-

dighedernes hjemmesider. Derudover kunne det være meget

brugbart, hvis indberetning af skat – særlig for virksomhe-

der under virksomhedsskatteordningen – i højere grad kunne

automatiseres på skattemyndighedernes hjemmeside, som

det eksempelvis er tilfældet ved indberetning af kørselsgodt-

gørelse, hvor man indtaster sine kørte kilometer, hvorefter

skattefradraget udregnes automatisk. Det kunne være en

regnskabsskabelon, som virksomhedsejeren kan indtaste di-

rekte i og få udregnet sin skat. I samme moment er der et

ønske om, at myndighederne afsøger mulighederne for yder-

ligere brug af tredjepartsindberetninger, der kan gøre det

nemmere for virksomhedsejere generelt at indberette skat.

Derudover har arbejdsgruppen talt med flere iværksætte-

re, der har oplevet problemer med at komme i kontakt med

skattemyndighederne. Når man ringer til skattemyndighe-

derne, er der ofte lang ventetid, hvor man tilmed kan opleve

at blive afbrudt, inden man kommer i kontakt med en skatte-

medarbejder. Det opleves frustrerende, og ofte kan det være

nødvendigt med personlig kontakt, når det drejer sig om

skattespørgsmål. Der efterspørges endvidere mulighed for at

kunne nøjes med én indgang og én kontakt til myndigheder-

ne, hvor man som virksomhedsejer kan få svar på spørgsmål

om f.eks. oprettelse, drift – herunder skattespørgsmål – kapi-

tal m.v. I Holland har man et handelskammer (Kamer van

Koophandel), der rådgiver specielt nye virksomheder om

alle vigtige emner på erhvervs- og skatteområdet. Det sker

via 18 lokale kontorer rundtomkring i Holland.

Skatteministeren svarer på SAU alm. del – spørgsmål

244, at det er Skattestyrelsens vurdering, at udviklingen af et

beregningsmodul i forbindelse med selvbetjeningsløsningen

er en meget omkostningstung opgave, som vil indebære be-

hov for større it-udvikling.

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge,

om der kan etableres yderligere automatisering af indberet-

ning af virksomhedskat – særlig i forhold til virksomheds-

skatteordningen, om vejledningerne herom på skattemyndig-

hedernes hjemmesider kan gøres nemmere tilgængelige, og

om der er yderligere muligheder for at anvende tredjepart-

spartsindberetninger ved virksomheders skatteindberetnin-

ger. Endelig opfordres regeringen til at undersøge, om der

kan iværksættes yderligere tiltag for at øge tilgængeligheden

ved telefonisk kontakt til skattemyndighederne og tiltag, så

virksomhedsejere kan nøjes med én indgang og én kontakt

til myndighederne, når de skal have svar på spørgsmål om

f.eks. skat, kapital, selskabskonstruktion m.m., eventuelt med

inspiration fra Holland.

P.u.v.

Anne Paulin

formand