SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

29. juni 2022

J.nr. 2022 - 3786

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 415 af 22. marts 2022 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skat-

terabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i

2024 (scenarie 1)? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil

være af at udfase skatterabatten for ejerboliger via en stigningsbegrænsningsregel, der inde-

bærer, at de samlede boligskatter højst kan stige med 5 pct. årligt af den fuldt indfasede

skattebetaling i lighed med den ”moderniserede stigningsbegrænsningsregel” for erhvervs-

ejendomme (scenarie 2).

Ministeren bedes desuden opgøre fordelingsvirkningen ved både scenarie 1 og 2 opgjort

som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst

opdelt for 10 indkomstdeciler. Den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler.

Endeligt bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Svar

Der er indgået forlig om boligbeskatningen, der bl.a. indebærer, at der i 2024 indføres en

skatterabat, der sikrer, at ingen nuværende boligejer skal betale højere samlet boligskat i

2024 ved overgangen til de nye ejendomsbeskatningsregler, end de ellers ville have gjort.

Overgangen til det nye ejendomsbeskatningssystem vil dermed ikke medføre stigende skat-

ter for de nuværende boligejere og sikrer dermed tryghed om den fremtidige boligbeskat-

ning. Skatterabatten omfatter ejerboliger, der er ejet af fysiske personer og videreføres no-

minelt, indtil boligen sælges (ejerskifte), hvorefter rabatten bortfalder.

For erhvervsejendomme, herunder udlejningsejendomme og andelsboliger, indføres en til-

svarende skatterabat, der omfatter grundskylden, som udfases over tid gennem en moder-

niseret stigningsbegrænsningsregel. Denne indebærer, at grundskylden højst kan stige fra

det ene år til det næste med 4,75 pct. af den fuldt indfasede grundskyldsbetaling.

Det skønnes, at afskaffelsen af den aftalte skatterabat for ejerboliger (scenarie 1) medfører

et merprovenu efter tilbageløb på ca. 2,3 mia. kr. i 2024 og et varigt merprovenu efter

tilbageløb på ca. 0,2 mia. kr. (2022-niveau),

jf. tabel 1.

Den varige virkning er væsentligt

lavere end den kortsigtede virkning, da skatterabatten udfases over tid.

Tabel 1. Provenuvirkning ved scenarie 1 og 2

Mia. kr., 2022-niveau

Scenarie 1

Umiddelbart

Efter tilbageløb

Scenarie 2

Umiddelbart

Efter tilbageløb

0,0

0,4

0,3

0,9

0,7

0,9

0,7

0,1

3,0

2,3

2,9

2,2

2,7

2,1

2,0

1,6

1,3

1,0

0,3

0,2

2024

2025

2026

2030

2035

Varigt

Anm.: Afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Der er anvendt en tilbageløbsfaktor på 23 pct. Der beregnes ikke adfærdseffekter

på ejendomsskatter.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 2 af 5

Skatterabatten for ikke-ejerboliger udfases gennem den moderniserede stigningsbegræns-

ningsregel, som indebærer, at grundskylden fra det ene år til det næste højst kan stige med

4,75 pct. af den fuldt indfasede grundskyldsbetaling. Den moderniserede stigningsbegræns-

ning medfører en hurtigere udfasning end skatterabatten for ejerboliger, hvor rabatten ud-

fases i takt med ejerskifte,

jf. figur 1.

På den baggrund skønnes det, at en omlægning af

skatterabatten for ejerboliger til en moderniseret stigningsbegrænsning (scenarie 2) vil med-

føre et merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,3 mia. kr. i 2026, 0,7 mia. kr. i 2030 og et varigt

merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,1 mia. kr. (2022-niveau),

jf. tabel 1.

Figur 1. Umiddelbart mindreprovenu fra den samlede skatterabat for ejerboliger i baseline, ved af-

skaffelse (scenarie 1) og ved moderniseret stigningsbegrænsningsregel (scenarie 2)

Mia. kr., 2022-niveau

3,5

3,0

Mia. kr., 2022-niveau

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2024 2027 2030 2033 2036 2039 2042 2045 2048 2051 2054 2057 2060

Baseline

Scenarie 1

Scenarie 2

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: De viste merprovenuer i tabel 1 svarer til afstanden til baseline i figuren.

Kilde: Skatteministeriet.

Afskaffelsen af skatterabatten for ejerboliger (scenarie 1) skønnes i gennemsnit at reducere

rådighedsbeløbet med 610 kr. (2022-niveau) i 2025, svarende til ca. 0,2 pct. af den dispo-

nible indkomst. Afskaffelsen skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koef-

ficienten med ca. 0,04 pct.-point i 2025,

jf. tabel 2.

Virkningen er størst i 2024 og skønnes at konvergere mod nul frem mod 2050, hvor skat-

terabatten forventes at være fuldt udfaset.

Side 3 af 5

Tabel 2. Fordelingsvirkning ved scenarie 1 i 2024, 2030 og 2040

Indkomstdecil

2022-niveau

10.

Hele befolkningen

Ændring i kr.

2025

-150

-160

-180

-260

-350

-440

-540

-700

-920

-2.290

-610

2040

-50

-80

-100

-130

-160

-190

-260

-630

-170

Ændring i pct. af disponibel indkomst

2025

-0,1

-0,2

-0,4

-0,2

2040

0,0

-0,1

Indkomstpercentil

2022-niveau

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

10. decil i alt

Ændring i kr.

2025

-1.170

-1.270

-1.350

-1.460

-1.570

-1.790

-2.030

-2.520

-3.330

-6.360

-2.290

2040

-330

-350

-370

-410

-430

-470

-570

-680

-930

-1.710

-630

Ændring i pct. af disponibel indkomst

2025

-0,3

-0,4

-0,5

-0,4

2040

-0,1

Gini-koefficient

Ændring i pct.-point

2025

-0,04

2040

-0,01

Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og afrundet til nærmeste 10 kr. Ændringen i disponi-

bel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på familieniveau.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af hele befolkningen. 2019-data fremskrevet med forudsætninger i Øko-

nomisk Redegørelse, maj 2022.

Indførelsen af en moderniseret stigningsbegrænsningsregel for ejerboliger (scenarie 2)

skønnes at reducere rådighedsbeløbet med ca. 150 kr. (2022-niveau) i 2040,

jf. tabel 3.

Virk-

ningen på de disponible indkomster konverterer mod nul i 2050, hvor skatterabatten for-

ventes at være fuldt udfaset.

Side 4 af 5

Tabel 3. Fordelingsvirkning ved scenarie 2 i 2025, 2030 og 2040

Indkomstdecil

2022-niveau

10.

Hele befolkningen

Ændring i kr.

2025

-10

-40

2040

-40

-60

-80

-110

-140

-170

-230

-560

-150

Ændring i pct. af disponibel indkomst

2025

0,0

2040

0,0

-0,1

Indkomstpercentil

2022-niveau

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

10. decil i alt

Ændring i kr.

2025

-10

-20

-30

-40

-70

-190

-40

2040

-290

-310

-330

-370

-380

-420

-510

-610

-840

-1.540

-560

Ændring i pct. af disponibel indkomst

2025

0,0

2040

-0,1

Gini-koefficient

Ændring i pct.-point

2025

0,00

2040

-0,01

Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og afrundet til nærmeste 10 kr. Ændringen i disponi-

bel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på familieniveau.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af hele befolkningen. 2019-data fremskrevet med forudsætninger i Øko-

nomisk Redegørelse, maj 2022.

Side 5 af 5