Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2557635_0001.png
8. april 2022
J.nr. 2022 - 2823
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 410 af 21. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Jeppe Bruus
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 410: MFU spm. om skattemyndighederne i forbindelse med kontrolsager pålægger renter på skattekrav, der vedrører realiseringer fra gevinster på kryptovaluta tilbage i tid, f.eks. i 2016 og 2017, til skatteministeren
2557635_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at skattemyndighederne i forbindelse med kontrolsager pålæg-
ger renter på skattekrav, der vedrører realiseringer fra gevinster på kryptovaluta tilbage i
tid, f.eks. i 2016 og 2017? Hvis ja, synes ministeren da, at det er rimeligt?
Svar
Skattestyrelsen har bekræftet, at der efter gældende bestemmelser i kildeskatteloven sker
forrentning ved en skatteansættelse på baggrund af en kontrolsag, der vedrører skatteplig-
tige gevinster på kryptovaluta for tidligere indkomstår, fx 2016 og 2017.
Alle skal bidrage til vores fælles samfund og velfærd ved at betale den korrekte skat. Det
gælder, uanset om skatteansættelsen angår skattepligtige gevinster på handel med krypto-
aktiver eller andre former for skattepligtig indkomst.
Kildeskattelovens regler om forrentning ved ændring af en skatteansættelse gælder ligele-
des generelt, uanset hvilken form for indkomst skatteansættelsen vedrører. Jeg ser ingen
grund til, at der skal gælde særlige regler for forrentning af skattekrav, der vedrører ind-
komst fra kryptoaktiver, og finder på den baggrund reglerne rimelige.
Side 2 af 2