Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2557615_0001.png
8. april 2022
J.nr. 2022-2791
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 400 af 21. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jane Heitmann (V) og ikkemedlem
af udvalget (MFU) Martin Geertsen (V).
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 400: MFU spm. om at redegøre for den forventede effekt på de offentlige finanser og grænsehandlen ved en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak, til skatteministeren
2557615_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den forventede effekt på de offentlige finanser og grænse-
handlen ved en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak svarende til en prisstig-
ning for en pakke cigaretter på henholdsvis 5 kr., 10 kr., 15 kr., 20 kr., 25 kr. og 30 kr.?
Svar
Med
Aftale om finansloven for 2020
blev det aftalt at forhøje tobaksafgifterne svarende til en
gennemsnitlig prisstigning på i alt 19 kr. for en pakke med 20 cigaretter. Det blev aftalt at
forhøje afgifterne over to omgange, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter
skønnes at stige med 14 kr. til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere med 5 kr. til ca. 60
kr. fra 1. januar 2022.
Skøn over effekten på provenu og grænsehandel ved forskellige afgiftsforhøjelser på to-
bak fremgår af tabel 1. Afgiftsforhøjelserne forudsættes at svare til højere gennemsnitspri-
ser på en pakke cigaretter.
Tabel 1. Skøn over provenu og grænsehandel ved afgiftsforhøjelser på tobak
Afgiftsforhøjelse
kr. pr. pakke
5
10
15
20
25
30
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Mio. kr.
1)
-75
-300
-650
-1.175
-1.825
-2.625
Antal grænsehandlede cigaretter
Ændring, mia. stk.
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
Anm.: Der tages udgangspunkt i en gennemsnitspris på 60 kr. pr. pakke med 20 cigaretter og en grænsehandel på ca. 1,1
mia. cigaretter. Det er forudsat, at afgiften på røgtobak forhøjes tilsvarende. Beregningsforudsætningerne for ændringer af
tobaksafgifterne er opdateret med udgangspunkt i afgiftssatserne pr. 1. januar 2022. Det indebærer blandt andet, at der
ved udgangspunktet for afgiftspligtigt salg og grænsehandel er indarbejdet skønnede virkninger af afgiftsforhøjelserne pr. 1.
april 2020 og 1. januar 2022. Der forudsættes en selvfinansieringsgrad for virkning på arbejdsudbuddet på ca. -7 pct.,
jf.
Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.
Det er efter sædvanlig praksis forudsat, at afgiftsforhøjelserne overvæltes i priserne
på de omfattede varer. 1) Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Opgjort i år 2025 i 2022-niveau.
Kilde: Skatteministeriet.
Provenuskønnene, som er opgjort i varig virkning efter tilbageløb og adfærd, er beregnet
fra et udgangspunkt med en gennemsnitspris på 60 kr. for en pakke cigaretter. Grænse-
handelskønnene er beregnet fra et udgangspunkt på ca. 1,1 mia. kr. cigaretter. Skønnene
er behæftet med betydelig usikkerhed.
En forhøjelse af tobaksafgifterne skønnes at mindske forbruget af tobak og medføre en
stigning i grænsehandlen, hvilket reducerer det indenlandske salg af tobak. I medfør af
højt afgiftsindhold i tobakspriserne er der forholdsmæssigt store afledte provenuvirknin-
ger forbundet med sådanne adfærdseffekter. Adfærdseffekterne betyder, at afgiftsforhø-
jelsen skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd.
De afledte virkninger på provenu og grænsehandel af ændrede tobaksafgifter bygger på
modelbaserede skøn, som er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder særligt i
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 400: MFU spm. om at redegøre for den forventede effekt på de offentlige finanser og grænsehandlen ved en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak, til skatteministeren
2557615_0003.png
forbindelse med meget store afgiftsændringer, hvor der blandt andet kan opstå uforudsete
ændringer i forbruget eller grænsehandlen, herunder den illegale handel, hvorfor model-
beregningerne er mest velegnede i forbindelse med konsekvensberegninger af mere be-
grænsede afgiftsændringer. Der er samtidig en usikkerhed om udgangspunktet, hvilket
skal ses i lyset af de allerede vedtagne forhøjelser af tobaksafgifterne samt coronapande-
miens effekt på blandt andet grænsehandlen.
Side 3 af 3