Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2486558_0001.png
24. november 2021
J.nr. 2021-8255
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 28. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1, og hvad virkningen på provenuet i givet fald vil være, til skatteministeren
2486558_0002.png
Spørgsmål
Søjle 1 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 forud-
sætter en overenskomst, hvor del af skattegrundlaget for meget store koncerner omforde-
les til de lande, hvor kunderne er. Til gengæld forbydes unilaterale digitale skatter. Digitale
skatter rammer primært amerikanske selskaber. Lande, der vælger at stå uden for, kan
blive udsat for amerikanske modforholdsregler, hvis de har digitale skatter. Danmark har
aldrig haft digitale skatter, men vil ved en eventuel deltagelse i søjle 1 skulle afgive et stort
skattegrundlag til USA, som er et af Danmarks største eksportmarkeder. Vil ministeren
redegøre for, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1, og hvad virkningen
på provenuet i givet fald vil være?
Svar
OECD-aftalen af 8. oktober 2021 består af to spor.
Spor 1
indebærer omfordeling af be-
skatningsretten til overskuddet i de største og mest profitable multinationale koncerner,
herunder flere tech-giganter. Disse multinationale koncerners overskud vil fremover i hø-
jere grad skulle beskattes i de lande, hvor koncernerne har deres markeder.
Spor 2
indebæ-
rer, at multinationale koncerner, der omsætter for mere end 750 mio. euro om året, efter
reglerne mindst vil skulle betale en effektiv minimumsskat på 15 pct. af deres globale akti-
viteter, uanset om disse aktiviteter ligger i lavskattelande.
OECD-aftalen er et kompromis indgået mellem 137 lande. Aftalen er udtryk for en sam-
let løsning, der forudsætter, at alle lande tilslutter sig alle dele af aftalen, det vil sige tiltræ-
der både spor 1 og 2. Det bemærkes, at ingen af de 137 landes regeringer, der har tiltrådt
OECD-aftalen, har indikeret, at man ønsker at stå udenfor. Hvis Danmark valgte at stå
uden for, er det opfattelsen, at Danmark vil gøre det alene.
Endvidere bør det bemærkes, at OECD-aftalen er en samlet løsning, og at Danmark har
stor interesse i og økonomisk fordel af spor 2 om en global effektiv minimumsbeskat-
ning, da dette spor lægger en bund under selskabsskatten og begrænser den skadelige
skattekonkurrence mellem landene. Den globale effektive minimumsbeskatning styrkes
ved, at flest mulige lande er med i OECD-aftalen, herunder Danmark.
OECD-aftalen vurderes samlet
med en vis usikkerhed
at indebære et mindre årligt
merprovenu
for Danmark. Spor 1 forventes isoleret set at være forbundet med et mindre-
provenu på omkring 2 mia. kr., mens spor 2 forventes at kunne indebære et merprovenu
på omkring 2�½ mia. kr.
Side 2 af 2