Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2581827_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2022 - 3022
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 394 af 16. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om, hvorvidt der vil være et skattemæssigt provenutab ved at ændre firmabilsbeskatningen til at blive opgjort efter 1 forenklet metode – handelsværdien (el. tilbagediskonteret handelsværdi, afhængigt af bilens alder) – i stedet for efter de nuværende tre forskellige metoder, til skatteministeren
2581827_0002.png
Spørgsmål
Der findes pt. 3 forskellige metoder til opgørelse af beskatningsværdien for fri firmabil,
henholdsvis en tilbagediskonteret handelsværdi (nye biler), en nyvognspris (køb af brugte
biler under 3 år) og indkøbspris + registreringsafgift og moms (køb af brugte biler over 3
år). Vil ministeren vurdere, hvorvidt der vil være et skattemæssigt provenutab ved at æn-
dre firmabilsbeskatningen til at blive opgjort efter 1 forenklet metode
–
handelsværdien
(el. tilbagediskonteret handelsværdi, afhængigt af bilens alder)
–
i stedet for efter de nuvæ-
rende tre forskellige metoder?
Svar
Udgangspunktet for beskatningen af fri bil er, at beskatningen skal svare til den privat-
økonomiske værdi for medarbejderen, dog afbalanceret med at reglerne skal være relativt
enkle og skematiske.
Efter gældende regler udgør beskatningsgrundlaget for fri bil 24 pct. af bilens værdi op til
300.000 kr. og 21 pct. af bilens værdi over dette beløb (2022-regler). Hertil kommer et
miljøtillæg på 350 pct. af den årlige ejerafgift. Som led i
Aftale om
grøn
omstilling af vejtrans-
porten
ændres satserne gradvist, således at beskatningsgrundlaget fra og med 2025 udgør
22,5 pct. af bilens værdi, hvortil kommer et miljøtillæg på 700 pct. af den årlige ejerafgift.
Skulle beskatningsgrundlaget opgøres helt præcist, svarende til den privatøkonomiske
værdi, skulle arbejdsgiveren for hver enkelt bil udarbejde et regnskab med alle udgifter til
anskaffelse, leasing, brændstof, reparation, vedligeholdelse, forsikring mv. Et præcist
regnskab ville også kræve, at bilen jævnligt vurderes for at skønne over omfanget af af-
skrivning, dvs. værditab. Tilsvarende skulle medarbejderen føre kørebog over omfanget af
privat henholdsvis arbejdsrelateret kørsel. Et sådant regnskab ville være omstændeligt for
både virksomheden og medarbejderen. Med de gældende, skematiske regler for beskat-
ning af fri bil er det ikke nødvendigt, idet beskatningsgrundlaget relativt enkelt beregnes
ud fra bilens værdi og brændstofforbrug.
For nye biler er det nyvognsprisen (eventuelt en tilbagediskonteret handelsværdi som ud-
tryk for nyvognsprisen), der indgår i beskatningsgrundlaget. Da bilen taber værdi allerede
efter kort tids brug, vil nyvognsprisen isoleret set være for høj værdi i forhold til bilens
aktuelle værdi. Til gengæld indgår de løbende udgifter ikke i beregningsgrundlaget. Disse
forudsættes afspejlet dels i miljøtillægget, dels i (den isoleret set for høje) nyvognspris.
Det vurderes, at niveauet af beskatningen af fri bil overordnet set er rimeligt. Erstattes ny-
vognsprisen eller den tilbagediskonterede handelspris med den til enhver tid gældende
handelspris, vil det typisk medføre en ikke uvæsentlig reduktion af beskatningsgrundlaget
for fri bil og dermed en væsentlig lempelse. Som konsekvens vil beskatningen af fri bil
blive for lav i forhold til den privatøkonomiske værdi.
Det skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu i størrelsesor-
denen 0,6 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,5 mia. kr. efter tilbageløb. Fri bil vil med
en sådan ændring blive væsentligt mere attraktiv end privatejet bil, hvilket vil medføre
ikke ubetydelige adfærdseffekter i form af et øget mindreprovenu, som der dog ikke er
grundlag for at kvantificere nærmere.
Side 2 af 2