Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2581821_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2022 - 2897
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 393 af 16. marts 2022 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm., om brugte firmabiler kunne firmabilsbeskattes af den gældende handelspris på markedet – som vi gør med nye biler – for derved at opnå et langt enklere og mere gennemskueligt beskatningssystem, til skatteministeren
2581821_0002.png
Spørgsmål
Firmabilsbeskatningen af brugte biler over 3 år kan holdes kunstigt nede ved en kunstig
opdeling af købsprisen, hvoraf nogle elementer ikke indgår i beskatningsværdien af fri fir-
mabil, hvilket skyldes at beregningen af fri firmabil ved køb af brugte biler over 3 år be-
regnes som indkøbspris + registreringsafgift og moms og ikke som handelsprisen. Vil mi-
nisteren vurdere, om brugte firmabiler blot kunne firmabilsbeskattes af den gældende
handelspris på markedet
som vi gør med nye biler
for derved at opnå et langt enklere
og mere gennemskueligt beskatningssystem?
Svar
Jeg har modtaget følgende fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”For
biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering
(”brugte biler”),
opgøres bilens værdi til brug for beskatning af fri bil til arbejdsgiverens købspris inklusive
eventuelle istandsættelsesudgifter.
For brugte biler, der indføres fra
udlandet, skal værdiansættelsen ske som for ”danske”
biler. Skatterådet har afgjort, at beskatningsgrundlaget for en bil, som var over tre år, da
den blev importeret fra Tyskland, var den pris, firmaet havde betalt til den tyske forhand-
ler, tillagt moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter
fra Tyskland og udgifter til danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle
istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse, og som har en
naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse, jf. SKM2011.680.SR.
Et system baseret på handelsprisen for brugte biler over 3 år vurderes ikke at være enk-
lere end gældende regler. Det er under alle omstændigheder arbejdsgiveren, der indberet-
ter værdien af fri bil, uanset om værdien opgøres ud fra indkøbsprisen eller ud fra han-
delsprisen. Som udgangspunkt vil en handelspris være mere besværlig for arbejdsgiveren
at anvende end indkøbsprisen. Det vil være tilfældet, når registreringsafgiften i forvejen er
fastlagt og afregnet.”
Side 2 af 2