Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2556813_0001.png
7. april 2022
J.nr. 2022-2491
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 382 af 14. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Merete Godvin Jensen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om at redegøre for en opdateret vurdering af økonomien i aftale om grønskattereform, herunder vurdere om generelle leveringsudfordringer kan have medført et mindre brug af investeringsvinduet end forudsat, til skatteministeren
2556813_0002.png
Spørgsmål
I aftale om grøn skattereform af december 2020 blev der afsat 40 mio. kr. i 2020, 670
mio. kr. i 2021, 1.110 mio. kr. i 2022, 650 mio. kr. i 2023, 470 mio. kr. i 2024 og 340 mio.
kr. i 2025 til et investeringsvindue, hvor afskrivningsgrundlaget øges med 16 pct. for
driftsmidler anskaffet inden udgangen af 2022. Vil ministeren redegøre for en opdateret
vurdering af økonomien i aftalen, herunder vurdere om generelle leveringsudfordringer
kan have medført et mindre brug af investeringsvinduet end forudsat?
Svar
I vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af investeringsvinduet er der taget ud-
gangspunkt i, at investeringer for ca. 95 mia. kr. i hvert af årene 2021 og 2022 er omfattet
af det forhøjede afskrivningsgrundlag på 116 pct., jf. de almindelige bemærkninger til
L178 2020-21. Grundlaget er forbundet med væsentlig usikkerhed. Der foreligger ikke et
grundlag, som muliggør en opdatering af provenuskønnet, herunder effekten af eventu-
elle leveringsudfordringer.
Desuden er det almenlig praksis ikke at genberegne provenuvurderinger i lovforslag mv.
Det skal ses i lyset af, at ændrede skøn for udgifts- og indtægtsposter generelt bliver ind-
regnet i kommende mellemfristede fremskrivninger og dermed indgår i det samlede skøn
for de offentlige finanser. Hvis provenuvirkningen af investeringsvinduet afviger fra det
oprindeligt skønnede, vil det således automatisk føre til en forbedring/forværring af de
offentlige finanser, som enten vil styrke/svække den strukturelle saldo eller råderummet.
Side 2 af 2