SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om en skattefritagelse, der er tilladt under skatteundgåelsesdirektivet (ATAD), ikke er tilladt efter GloBE-reglerne, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

22. november 2021

J.nr. 2021-8110

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 28. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om en skattefritagelse, der er tilladt under skatteundgåelsesdirektivet (ATAD), ikke er tilladt efter GloBE-reglerne, til skatteministeren

Spørgsmål

I juni 2021 vedtog Folketinget, at der indføres en såkaldt partiel substanstest i forbindelse

med opgørelsen af CFC-indkomsten, jf. vedtagelsen af lovforslag L 89 (folketingsåret

2020-21). Vilkårligt store CFC-indkomster kan efter denne substanstest skattefritages,

uden at der behøver at være sammenhæng med størrelsen af udgifterne til at sikre sub-

stans. Kan ministeren bekræfte, at en sådan skattefritagelse, der er tilladt under skatteund-

gåelsesdirektivet (ATAD), ikke er tilladt efter GloBE-reglerne?

Svar

Ved de såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”), der udgør

spor 2 i den ende-

lige aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021, foreslås ind-

ført en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for alle selskaber, der indgår i kon-

cerner, hvis årlige omsætning er mindst 750 mio. euro.

Det lægges til grund, at spørgsmålet skal forstås således, at det ønskes oplyst, om det er

vurderingen, at der ved gennemførelsen af GloBE-reglerne i Danmark kan indsættes en

skattefritagelse svarende til den, der følger af de danske CFC-reglers partielle substanstest,

uden at det vil betyde, at Danmark ikke beskatter de pågældende selskaber med den i

GloBE-reglerne fastsatte minimumsskat.

I den forbindelse bemærkes det, at GloBE-reglerne ikke indebærer, at der består en for-

pligtelse til at beskatte indkomsten i de af aftalen omfattede selskaber med en minimums-

skat på 15 pct. Hvis fx Danmark undlader at beskatte et dansk selskab med den fastsatte

minimumsskat, betyder det imidlertid, at det vil være muligt for et land, hvor det danske

selskabs moderselskab er hjemmehørende, at beskatte moderselskabet af det danske dat-

terselskabs indkomst, således at det danske selskabs indkomst samlet set er blevet beskat-

tet med minimumsskatten.

GloBE-reglerne er generelle regler, der skal gælde uden hensyn til, om der konkret er

grundlag for at anse indkomsten i et lavt beskattet koncernselskab for at være udtryk for

en skattemotiveret indkomstflytning. Udgangspunktet er derfor også, at alle selskaber om-

fattet af GloBE-reglernes anvendelsesområde skal være omfattet af minimumsskatten.

Indføres der i forbindelse med implementeringen af GloBE-reglerne en undtagelse sva-

rende til den partielle substanstest i de danske CFC-regler, vil det kunne indebære, at et

udenlandsk datterselskab slet ikke vil kunne beskattes i Danmark efter GloBE-reglerne.

Ved en sådan implementering vil de danske regler derfor ikke kunne sikre, at et uden-

landsk datterselskab, der i sit hjemland ikke er blevet beskattet med den i GloBE-reglerne

fastsatte minimumsskat, samlet set beskattes med minimusskatten. En partiel substanstest

svarende til den, der gælder efter de danske CFC-regler, vil derfor ikke kunne sikre en ef-

fektiv implementering af GloBE-reglerne i Danmark.

Det bemærkes, at GloBE-reglerne og CFC-reglerne har forskellige formål, og at en effek-

tiv implementering af GloBE-reglerne i Danmark ikke vil nødvendiggøre en ændring af

CFC-reglernes partielle substanstest. Der henvises herom til svaret på SAU alm. del

–

spm. 39.

Side 2 af 2