Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. marts 2022
J nr.
2022 - 1417
Udvalget har i brev af 9. marts stillet mig følgende spørgsmål 377 alm. del, som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Signe Munk (SF).
Spørgsmål 377
Nordsøen og raffinaderierne står hver for sig for en meget stor del af det danske
gasforbrug. Nordsøen bruger egen gas. Vil ministeren oplyse, om det også gælder
for raffinaderierne? Når Danmark i f.eks. 2033 forventes at være selvforsynende
med gas i form af biogas og lignede, betyder det så, at Nordsøen og evt. raffinade-
riernes forbrug af egen naturgas modsvares af et overskud af biogas som eksporte-
res, således at det kun er netto, at Danmark bliver fuldt dækket af biogas og lig-
nende?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
”Opgørelsen af det danske forbrug af ledningsgas dækker over forbrugere, som er
tilkoblet gassystemet. Raffinaderierne er tilkoblet gassystemet, og deres forbrug af
ledningsgas er derfor medregnet i det danske forbrug af ledningsgas. Producenter
af naturgas i Nordsøen er ikke tilkoblet gassystemet, og derfor indgår egetforbruget
i Nordsøen ikke i opgørelsen.
Når Danmark forventes at være selvforsynende med grøn gas betyder det derfor,
at der tages højde for raffinaderiernes ledningsgasforbrug, men egetforbruget af
naturgas til olie- og gasproduktion i Nordsøen indgår ikke.
Det skal bemærkes, at raffinaderierne ikke kun anvender gas fra gassystemet (led-
ningsgas), men også raffinaderigas, som er et restprodukt fra raffinering af olie.”
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1