Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2611742_0001.png
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. august 2022
J nr.
2022 - 257
Skatteudvalget har i brev af 9. marts 2022 stillet mig følgende spørgsmål 373 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemed-
lem af udvalget Signe Munk (SF).
Spørgsmål 373
Vil ministeren redegøre for de danske erfaringer med at give tilskud, afgiftsrefusion
og afgiftsfradrag på baggrund aftaleordninger vedrørende energibesparelser, og
hvad fordele og ulemper vil være ved at bruge en tilsvarende model i forhold til
CO
2
-reduktioner?
Svar
Der har eksisteret aftaleordninger på energiområdet i forskellige udformninger si-
den indførelse af de første CO
2
-afgifter for erhvervene i 1990’erne, hvor der blev
indført en aftaleordning for delvist at kompensere de mest energiintensive virksom-
heder for afgiftsstigningen.
Fra 1993 til 2014 eksisterede en aftaleordning, hvor CO
2
-afgiften blev reduceret,
hvis virksomheder indgik en aftale med Energistyrelsen om forskellige former for
energieffektivisering. Ordningen, som var frivillig for virksomhederne, indebar bl.a.,
at energiintensive virksomheder fik reduceret CO
2
-afgiften fra 25 kr./ton CO
2
til 3
kr./ton CO
2
mod en aftale om samtidig at gennemføre energieffektiviserende foran-
staltninger. Den seneste ordning, som ophørte ved udgangen af 2020, var knyttet til
virksomhedernes PSO-betaling, og kompenserede de mest el-intensive virksomhe-
der for en del af PSO-betalingen mod krav om gennemførelse af energieffektive
foranstaltninger.
En aftaleordning kan fx være en ordning, der kompenserer virksomheder for en af-
gift eller anden betaling betinget af modkrav som gennemførelse af energi- og CO
2
-
besparende tiltag. En aftaleordning lemper således fx belastningen af afgiften, og
kan derved begrænse den forventede struktureffekt. En aftaleordning kunne der-
med indføres mhp. at afbøde en afgifts virkning for de, som rammes hårdt, fx fordi
de er meget konkurrenceudsatte eller har begrænsede og dyre omstillingsmulighe-
der.
Kompensationen gennem aftaleordningen afhænger ikke af omkostningerne ved de
stillede krav, ligesom kravene ikke er krav til bestemte energi- eller CO
2
-reduktio-
ner, og kan således anses som en reduktion i fx afgiftsbelastningen. Det betyder, at
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 373: MFU spm. om at redegøre for de danske erfaringer med at give tilskud, afgiftsrefusion og afgiftsfradrag på baggrund aftaleordninger vedrørende energibesparelser, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til skatteministeren
2611742_0002.png
CO
2
-reduktionerne fra en afgift kombineret med en aftaleordning vil være mindre
end ved rene afgiftsløsninger.
Dermed er det samfundsøkonomisk dyrere at nå samme CO
2
-reduktioner, når en
afgift suppleres med en aftaleordning.
En aftaleordning kombineret med CO
2
-afgiften medfører således en mindre målret-
ning end CO
2
-afgiften alene, da ordningen giver mulighed for lempelser pba. indivi-
duelle forhold og bestemte aktiviteter uden et ensartet krav til CO
2
-reduktioner,
hvorfor tilskyndelsen til CO
2
-reduktioner forvrides sammenlignet med et ensartet
prissignal.
Aftaleordninger er historisk blevet benyttet til at kompensere selektive virksomhe-
der, fx de virksomheder der rammes hårdt af en afgift. Når en reduceret afgiftsbeta-
ling betinges af, at virksomheden skal foretage tiltag, vil det i varierende omfang
medføre omkostninger for virksomhederne for at indgå i ordningen. Omkostnin-
gerne vil afhænge af de krav, der er fastsat i aftaleordningen og virksomhedernes
omkostninger forbundet med at gennemføre de stillede krav. Det må antages, at
virksomheder kun vil indgå i ordningen, hvis der er en økonomisk fordel ved at
indgå i aftaleordningen frem for at betale afgiften.
En aftaleordning vil skulle godkendes af EU-kommissionen, hvor det bl.a. i henhold
til statsstøttereglerne gælder, at ordningen tilbydes på grundlag af objektive krite-
rier, og være åben for alle virksomheder i samme branche, der befinder sig i en
sammenlignelig situation. Det må forventes, at jo mere snæver afgrænsning af ord-
ningen, desto større krav vil der formentlig være til dokumentation for, at de omfat-
tede virksomheder befinder sig i en særlig vanskelig situation og dermed er beretti-
gede til kompensation via en aftaleordning. På den baggrund kan det ikke udeluk-
kes, at en målretning af en aftaleordning vil skulle indeholde en række afgræns-
ningskriterier, eller at ordningen vil skulle tilbydes en bred kreds af virksomheder ift.
at kunne opnå en statsstøttegodkendelse af en aftaleordning.
Herudover er det også et krav i statsstøttereglerne, at det skal kunne sandsynliggø-
res, at en aftaleordning, fx med en afgiftslempelse i kombination med de givne
overordnede aftalebetingelser, er med til at sikre, at der opnås et højere miljøbe-
skyttelsesniveau end det, der ville være opnået uden lempelsen.
Endelig skal det bemærkes, at der kan være en række praktiske udfordringer for-
bundet med en aftaleordning bl.a. i forhold til afgrænsning af ordningen, herunder
fastlæggelse af de krævede aktiviteter, som virksomhederne skal leve op til, for at
virksomhederne kan indgå i en aftaleordning. Dette kan øge de administrative om-
kostninger.
Side
2/3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 373: MFU spm. om at redegøre for de danske erfaringer med at give tilskud, afgiftsrefusion og afgiftsfradrag på baggrund aftaleordninger vedrørende energibesparelser, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til skatteministeren
2611742_0003.png
De tidligere aftaleordninger var i begyndelsen forsøgt målrettet energiintensive virk-
somheder ud fra objektive kriterier som afgiftsbelastning ift. værditilvækst. De ob-
jektive kriterier i daværende ordninger medførte imidlertid, at der var incitamenter til
at bruge mere energi for at fremstå som mere energiintensiv. Dertil kom, at virk-
somheder, der kunne outsource arbejdskraftkrævende opgaver, ville fremstå mere
energiintensive end konkurrenter, der organiserede sig på anden måde. Som en
del af afgiftslovene blev indført en liste med typer af produktion, der kan anses som
værende energiintensiv, som blev anvendt med henblik på at differentiere afgiften,
afhængig af om produktionen er meget energiintensiv hhv. mindre energiintensiv.
Denne blev også anvendt til aftaleordningen. Den såkaldte procesliste blev ligele-
des kritiseret, da der i praksis skulle udøves skøn i de mange grænsetilfælde ved
udarbejdelsen af listen.
Det kan søges at modvirke risiko for, at virksomheder organiserer sig på en måde,
hvor de får adgang til en aftaleordning, ved at afgrænse målgruppen på baggrund
af historisk data. Dette afhjælper imidlertid ikke udfordringerne med at afgrænse
pba. objektive kriterier mv., hvor fx historiske organisering kan få betydning, ved
anvendelse af historiske data.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3