SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 368: MFU spm. om at omregne tabel 2 i dokumentationsnotatet til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms delrapport I til CO2-enheder (for så vidt angår direkte brug af kul – som formentlig også omfatter petrokoks? - olie og gas), til skatteministeren, kopi til klima-, energi- og forsyningsministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

2. maj 2022

J.nr. 2022 - 2563

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 368 af 9. marts 2022 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).

Jeppe Bruus

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 368: MFU spm. om at omregne tabel 2 i dokumentationsnotatet til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms delrapport I til CO2-enheder (for så vidt angår direkte brug af kul – som formentlig også omfatter petrokoks? - olie og gas), til skatteministeren, kopi til klima-, energi- og forsyningsministeren

Spørgsmål

Vil ministeren omregne tabel 2 i dokumentationsnotatet til Ekspertgruppen for en grøn

skattereforms delrapport I til CO

-enheder (for så vidt angår direkte brug af kul

–

som

formentlig også omfatter petrokoks? - olie og gas), sådan at man for de angivne er-

hverv/erhvervsgrupper kan se deres CO

-belastning fordelt på de tre fossile energikilder?

I forlængelse heraf ønskes sammenhængen mellem tabel 2 (som opstillet) og tabel 1

(grundlag i 2030) forklaret.

Svar

Tabel 2 i dokumentationsnotatet til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms første del-

rapport viser erhvervenes energiforbrug til deres produktionsprocesser i 2030 fordelt på

brændsler, som fremskrevet i

Klimastatus og -fremskrivning 2021.

-udledningerne knyttet

til dette energiforbrug samt ikke-energirelaterede CO

-udledninger fra mineralogiske pro-

cesser mv. i 2030 udgør i alt ca. 8,5 mio. ton,

jf. tabel 1 i dokumentationsnotatet.

Tabel 1 viser, hvordan CO

-udledningerne på de ca. 8,5 mio. ton i 2030 fra erhvervenes

produktionsprocesser fordeler sig på de forskellige brændsler samt på ikke-energirelate-

rede udledninger,

jf. Klimastatus og fremskrivning 2021.

Det ses, at fx CO

-udledningerne fra

kulforbruget på 9,3 PJ i mineralogiske processer mv. udgør ca. 0,9 mio. ton CO

Tabel 1. Erhvervenes CO

-udledninger i 2030 fra produktionsprocesser fordelt på brændsler

Proces-

udled-

ninger

0,0

1,4

0,0

1,4

Mio. ton CO

Alm. proces

Landbrug og gartnerier, ekskl.

landbrugsdiesel

Landbrugsdiesel

Mineralogiske processer mv.

Nordsø

Raffinaderier

Fiskere

Færger

Jernbane

Fossile til elproduktion

Indenrigsflyvninger

I alt

Kul

+0,0

0,0

0,9

0,0

0,9

Olie

0,1

0,2

0,5

+0,0

0,0

+0,0

0,2

0,5

0,1

+0,0

0,2

1,9

Gas

1,2

0,1

0,0

0,4

1,2

1,0

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

3,9

Affald

+0,0

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

0,5

I alt

1,3

0,2

0,5

2,9

1,2

1,0

0,2

0,6

0,1

0,3

0,2

8,5

Anm.: Totaler summer ikke nødvendigvis til summen af de enkelte udledninger pga. afrundinger. CO

-udledningerne er op-

gjort som CO

-udledninger og udledninger af andre drivhusgasser, knyttet til afbrænding af fossile brændsler samt ikke

energirelaterede udledninger fra mineralogiske processer. Udledningerne fra andre drivhusgasser end CO

er meget be-

grænsede. Der er herudover mindre udledninger fra andre drivhusgasser end CO

knyttet til afbrænding af biogene

brændsler, som ikke er medtaget i grundlaget. I 2030 skønnes de med

Klimastatus og -fremskrivning 2021

at udgøre ca.

0,1 mio. tons CO

e. Der er usikkerhed knyttet til fordelingen af andre drivhusgasser end CO

på fossile brændsler hhv. bio-

gene brændsler. De skønnede udledninger fra andre drivhusgasser end CO

knyttet til afbrænding af fossile brændsler er

for hver branche i tabellen her henført til det mest anvendte brændsel. Der anvendes en begrænset mængde fjernvarme til

proces, som ikke er medtaget. 1) Kul omfatter kulprodukter samt petrokoks. 2) Olie omfatter olieprodukter, primært diesel-

olie men også bl.a. benzin, LPG og flybrændstof. 3) Gas omfatter primært ledningsført gas, men også andet gasforbrug,

bl.a. raffinaderiernes forbrug af raffinaderigas og Nordsøens egetforbrug af naturgas. Al ledningsført gas er opgjort som

fossilt, da det marginale forbrug af ledningsgas påvirker det fossile ledningsgasforbrug, idet mængden af biogas i naturgas-

nettet er forudsat at udgøre en fast mængde. 4) Raffinaderier anvender lidt raffinaderigas til at producere el- og fjernvarme,

Side 2 af 3

hvilket indgår i grundlaget for raffinaderierne. 5) For så vidt angår fossile brændsler til elproduktion er det samlede grundlag

for kollektiv varme og el inkl. affald fordelt på varme hhv. el på baggrund af nuværende regler om fordeling af afgiftsgrund-

lag til varme på kraftvarmeværker. Fordelingen mellem el og varme vil afhænge af konkret model.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021, dokumentationsnotat til Ekspertgruppen for en grøn skattereforms delrapport I

og egne beregninger.

Det bemærkes, at CO

-udledningerne i 2025 og 2030, som danner grundlag for Ekspert-

gruppens modeller, tager udgangspunkt i

Klimastatus og -fremskrivning 2021,

men med en

korrektion som følge af en højere forventet kvotepris. I Finansministeriets seneste frem-

skrivning forventes en højere kvotepris fremadrettet sammenlignet med kvoteprisfrem-

skrivningen i

Klimastatus og -fremskrivning 2021.

Med det korrigerede grundlag udgør CO

udledningerne fra erhverv i alt ca. 7,3 mio. tons i 2030, svarende til en nedjustering ift.

Klimastatus og -fremskrivning 2021

på ca. 1,2 mio. tons CO

jf. også tabel 1 i dokumentationsnota-

tet

Der er efter offentliggørelse af Ekspertgruppen for en grøn skattereforms første delrapport foretaget konsolidering af

forudsætninger og beregninger, som bl.a. har betydet en opjustering af grundlaget for fiskeri, som øger det samlede grund-

lag fra ca. 7,3 mio. ton CO

i 2030 til ca. 7,4 mio. ton.

Side 3 af 3