Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2555755_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 233
Offentligt
27. januar 2022
J.nr. 2022 - 809
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 14. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-22 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder om foretræde vedrørende lagerbeskatning for selskaber, til skatteministeren
2555755_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske og kontrolmæssige konsekvenser
ved, at virksomheder, der børsnoteres og bibeholder under 10 pct. af aktierne, kan vælge
at blive realisationsbeskattet i de 3 første år af evt. værdistigninger fremfor lagerbeskattet,
som de er underlagt i dag?
Svar
Der blev i 2009 gennemført en større omlægning af beskatningsreglerne for selskabers in-
vestering i aktier, idet selskabers aktie- og udbyttebeskatning blev harmoniseret. Omlæg-
ningen indgik som et element i
Forårspakke 2.0
til finansiering af en nedsættelse af person-
skatterne. Som et led i omlægningen blev der indført beskatning af avancer på selskabers
børsnoterede porteføljeaktier (ejerandel på under 10 pct.) uanset ejertid og i tilknytning
hertil en regel om, at gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet.
Lagerprincippet indebærer en fremrykning af beskatningstidspunktet for gevinster ved in-
vestering i porteføljeaktier. Hvis der omvendt er tale om et tab på investeringen, vil inve-
stor kunne fradrage dette tab umiddelbart.
Realisationsprincippet indebærer en udskydelse af beskatningstidspunktet. Ved børsnote-
rede aktier, og dermed aktier som er let omsættelige, betyder det, at der kan være et incita-
ment til salg og genkøb, hvor investor står til et tab. For at modvirke dette, er adgangen til
tabsfradrag undergivet begrænsninger, således at tab alene kan fradrages i gevinster på til-
svarende aktier. Det forhold, at der først indtræder beskatning ved en realisation, medfø-
rer, at der kan opstå indlåsningseffekter, hvor investor fravælger ellers mere profitable in-
vesteringer alene for at undgå at realisere en skattepligtig gevinst.
Helt overordnet er lagerprincippet således skattefagligt velbegrundet.
En regel, således at investor kan vælge først at blive undergivet lagerbeskatning 3 år efter,
at aktiebeholdningen har skiftet status fra unoteret til børsnoteret, vil komplicere regel-
sættet. Investor vil selvfølgelig kunne opnå en likviditetsmæssig fordel i de første år, men
en sådan valgregel vil også kunne påvirke investors incitament til salg af aktierne af rent
skattemæssige årsager.
Det er umiddelbart vurderingen, at indførelse af en 3 års-regel vil kunne føre til et behov
for en ekstra kontrolmæssig indsats, idet det vil skulle sikres, at der sker en overgang til
lagerbeskatning og en korrekt angivelse af den relevante primoværdi. Det gælder særligt,
hvis reglen er valgfri. En 3 års-regel må samtidig påregnes at medføre et mindreprovenu
for staten i form af et rentetab, fordi beskatningen af avancer udskydes. Der foreligger
ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af dette rentetab.
Side 2 af 2