SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om at redegøre for den årlige provenu-ændring, det forventes at medføre, såfremt investorfradraget i stedet for beholdes på 400.000 kr., men øges til 1 mio. kr. for grønne investeringer, samtidig med at procentsatsen sænkes til 50 pct. fra de nuværende 59 pct. af investeringen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

28. marts 2022

J.nr. 2022 - 2199

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 361 af 4. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om at redegøre for den årlige provenu-ændring, det forventes at medføre, såfremt investorfradraget i stedet for beholdes på 400.000 kr., men øges til 1 mio. kr. for grønne investeringer, samtidig med at procentsatsen sænkes til 50 pct. fra de nuværende 59 pct. af investeringen, til skatteministeren

Spørgsmål

Fra 2023 er det planlagt, at investorfradraget stiger fra 400.000 til 800.000 kr. Vil ministe-

ren redegøre for den årlige provenu-ændring, det forventes at medføre, såfremt investor-

fradraget i stedet for beholdes på 400.000 kr., men øges til 1 mio. kr. for grønne investe-

ringer, samtidig med at procentsatsen sænkes til 50 pct. fra de nuværende 59 pct. af inve-

steringen? Definitionen af en grøn investering kan defineres i tråd med definitionen an-

vendt i figur 3.1 i ”Redegørelse om virksomhedernes grønne omstilling (oktober 2021)”,

såfremt ministeren ikke har en bedre egnet indikator.

Svar

Investorfradraget blev indført med

Aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer

af 12.

november 2017. Aftalen indebærer, at fysiske personer (uafhængige investorer), der inve-

sterer direkte i de omfattede små og mellemstore (unoterede) virksomheder, årligt skal

kunne fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene

2019-2022 og halvdelen af investeringer for op til 800.000 kr. i indkomståret 2023 og

frem. Ved erhvervelse af aktier igennem andele i investorfradragsfonde

–

indirekte er-

hvervelse

–

kan fradraget højst beregnes på grundlag af en anskaffelsessum på 125.000 kr.

i hvert af indkomstårene 2019-2022 og 250.000 kr. i 2023 og senere indkomstår. Der er

ikke noget til hinder for, at loftet for investorfradrag ved både direkte og indirekte erhver-

velse udnyttes fuldt ud i samme indkomstår. Fradraget skal efter aftalen have en skatte-

værdi på 30 pct.

Som en del af finansieringen af

Aftale om en ny ret til tidlig pension

af 10. oktober 2020 er det

besluttet, at loftet for investorfradraget ikke forhøjes fra indkomståret 2023, idet fradraget

for direkte investeringer fastholdes på 400.000 kr.

Efter investorfradragsloven gives investorfradraget som et såkaldt ligningsmæssigt fra-

drag. Det betyder, at fradraget vil have en skatteværdi på 25,6 pct. i en gennemsnitskom-

mune. Da den politiske aftale imidlertid som nævnt forudsætter, at fradraget skal have en

skatteværdi på 30 pct., korrigeres den andel af investeringen, der kan fradrages, så andelen

ved beregningen teknisk fastsættes til 59 pct. (og ikke 50 pct.) af investeringen. Derved

stilles investor i en gennemsnitskommune på samme måde, som hvis et fradrag for halv-

delen af investeringen havde haft en skatteværdi på 30 pct.

En nedsættelse af den nævnte andel på 59 pct. af investeringen til 50 pct. vil reducere

skatteværdien af fradraget, hvilket isoleret set vil trække i retning af et merprovenu. En

forhøjelse af beløbsgrænsen for investeringer i visse virksomheder fra 0,4 til 1 mio. kr. vil

omvendt isoleret set trække i retning af et mindreprovenu.

Skatteministeriet har ikke en definition eller nærmere afgrænsning af, hvilke aktiver der er

grønne eller bidrager til at mindske klimabelastningen, og som er velegnede til at af-

grænse, hvilke typer investeringer der umiddelbart vil kunne benyttes i investorfradragslo-

ven.

Side 2 af 3

En forhøjelse af loftet for investorfradraget til 1 mio. kr. der alene omfatter grønne inve-

steringer, der bidrager til at nedbringe en virksomheds klimaaftryk, vil således give anled-

ning til en lang række spørgsmål. Det vil således være overordentligt vanskeligt for inve-

storerne og for skattemyndighederne klart at afgrænse, hvilke investeringer der mindsker

klimabelastning og dermed, om et aktiv falder ind under den kategori, der skal subsidieres

via et grønt investorfradrag.

Den omtalte figur 3.1 i

Redegørelse Om Virksomheders Grønne Omstilling

indeholder ikke en

afgrænsning af grønne investeringer. Figuren stammer fra IEAs (International Energy

Agency) rapport

Net Zero by 2050.

Her findes en løs definition af de forskellige kategorier

der indgår i figuren, men ikke en konkret og veldefineret afgrænsning af de forskellige ka-

tegoriers indhold, eller grønne investeringer som sådan.

Det er derfor ikke umiddelbart muligt at skønne over den samlede provenuvirkning af

forslaget.

Erhvervsministeriet

–

Redegørelse om virksomheders grønne omstilling,

oktober 2021.

Uden en konkret og veldefineret afgrænsning kan der opstå et incitament for investorer og investorfradragsfonde til at

klassificere investeringer som grønne alene for at opnå det højere skattefradrag.

Side 3 af 3