Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2549539_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 315
Offentligt
25. februar 2022
J.nr. 2022 - 1486
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 315 af 4. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvilke muligheder ministeren ser for at modvirke konsekvenserne, såfremt den danske momspraksis vedrørende undervisning i legemsøvelser ændres som følge af domme ved EU-domstolen, til skatteministeren
2549539_0002.png
Spørgsmål
I Sverige bruger man det nuværende momsdirektiv til at fastsætte en lavere moms for fit-
ness
6 pct. fremfor 25 pct. Vil ministeren oplyse, om denne mulighed fortsat vil være
gældende med det nye momsforslag, dvs. om fitness/adgang til fysisk træning og motion
fortsat kan anses for at være et formål af almen interesse?
Svar
Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU alm. del
spm. 314 (2021-2022).
Jeg kan oplyse, at det gældende bilag III til momsdirektivet blandt andet indeholder føl-
gende kategorier, hvor der kan anvendes en nedsat momssats:
(13) Entré til sportsbegivenheder.
(14) Adgang til brug af sportsfaciliteter.
I henhold til det seneste kompromisforslag til nye regler for anvendelse af nedsat moms,
som blev støttet af alle EU-lande på ECOFIN den 7. december 2021, er den gældende
kategori i nr. 13 omformuleret, og kategorien i nr. 14 foreslås at udgå.
Den foreslåede nye kategori i nr. 13 er nu formuleret således (uofficiel oversættelse fra
engelsk):
”(13)
Entré til sportsbegivenheder eller adgang til livestreaming af disse begivenheder el-
ler begge; brug af sportsfaciliteter og levering af sport eller fysiske motionshold også når
de livestreames).”
Alle EU-lande kan, såfremt de ønsker det, således vælge at anvende en nedsat momssats
på kategorierne i det forslåede nye bilag III.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Sveriges Finansdepartement har oplyst, at Sverige anven-
der en nedsat momssats på 6 pct. for visse leveringer af fysisk træning og motion med
hjemmel i det gældende Bilag III, nr. 14. Når det nye bilag III er vedtaget og træder i
kraft, vil det svenske anvendelsesområde for den nedsatte momssats kunne fortsætte
uændret med hjemmel i den nyformulerede nr. 13.
Jeg vil gerne afslutningsvis anføre, at regeringen er af den opfattelse, at et neutralt moms-
system med én momssats bedst sikrer lige konkurrence samt indebærer færrest admini-
strative og erhvervsøkonomiske byrder. Regeringen påtænker derfor at fastholde det nu-
værende enkle momssystem med én momssats.
Side 2 af 2