SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 356: MFU spm. om en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kroner til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en kapitalbeskatning på 33 pct. m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

29. marts 2022

J.nr. 2022 - 2257

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 356 af 1. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 356: MFU spm. om en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kroner til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en kapitalbeskatning på 33 pct. m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i

antal kroner til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en

kapitalbeskatning på 33 pct., herunder også nedsætter den nuværende 42 pct. aktiebeskat-

ning og beskatning af positiv nettokapitalindkomst til 33 pct. Desuden ønskes oplyst,

hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennemsnit har hver især årligt i antal

kroner.

Svar

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at en kapitalbeskatning på 33 pct. indebærer en

flad skat på 33 pct. på såvel aktieindkomst som positiv og negativ nettokapitalindkomst.

Der er ikke forudsat ændringer i skattesystemet i øvrigt.

Ved gældende regler udgør skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget)

ca. 33 pct. (ekskl. kirkeskat) for negativ nettokapitalindkomst på mindre end 50.000 kr.

(100.000 kr. for ægtepar) og ca. 25 pct. for negativ nettokapitalindkomst herudover

. Posi-

tiv nettokapitalindkomst beskattes med ca. 37 pct. under en beløbsgrænse på 47.400 kr. i

2022 (det dobbelte for ægtefæller) og op til 42 pct. for positiv nettokapitalindkomst over

beløbsgrænsen (42 pct., hvis personen er topskatteyder).

For aktieindkomst under progressionsgrænsen på 57.200 kr. i 2022-niveau (det dobbelte

for ægtefæller) betales 27 pct. i skat, mens der for aktieindkomst over progressionsgræn-

sen betales 42 pct.

En hypotetisk flad skat på 33 pct. på kapitalindkomst vil isoleret set indebære en reduk-

tion af skatten for personer med negativ nettokapitalindkomst udover 50.000 kr. (idet

skatteværdien

af den negative nettokapitalindkomst øges fra ca. 25 til 33 pct.) samt for per-

soner med positiv nettokapitalindkomst (hvor skatten reduceres fra 37/42 pct. til 33 pct.).

En hypotetisk flad skat på 33 pct. på aktieindkomst vil isoleret set indebære en forhøjelse

af aktieindkomstskatten for den del af aktieindkomsten, der ligger under progressions-

grænsen på 47.400 kr., men vil samtidig reducere beskatningen af den del af aktieindkom-

sten, der ligger over progressionsgrænsen.

Det skønnes, at en hypotetisk flad skat på aktie- og kapitalindkomst samlet set vil med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på 3,7 mia. kr. i 2025 og et mindreprovenu efter tilba-

geløb på 2,8 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at renteniveauet skønnes at stige frem mod 2050, hvilket påvirker prove-

nuvirkningerne af fx at hæve rentefradraget for høje renteudgifter fra 25 til 33 pct. Kon-

kret skønnes den forudsatte stigning i renteniveauet at øge mindreprovenuet fra beskat-

ningen af kapitalindkomst fra 0,6 mia. kr. i 2025 til 1,5 mia. kr. i 2030. Samlet set skønnes

en hypotetisk flad skat på aktie- og kapitalindkomst på 33 pct. at indebære et umiddelbart

Skatteværdien af rentefradraget varierer fra kommune til kommune, fordi rentefradraget gives i kommuneskatten, som

varierer og gennemsnitligt udgør ca. 25 pct.

Side 2 af 3

mindreprovenu på 4,6 mia. kr. i 2030 og et mindreprovenu efter tilbageløb på 3,5 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkninger af en flad skat på 33 pct. på positivaktieindkomst samt negativ og positiv

nettokapitalindkomst

(2022-niveau)

2025

Mia. kr.

Umiddelbart provenu

- Heraf provenu fra kapitalindkomstskat

- Heraf provenu fra aktieindkomstskat

Provenu efter tilbageløb

-3,7

-0,6

-3,1

-2,8

-4,6

-1,5

-3,1

-3,5

2030

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2022-niveau og

2025-regler med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteud-

gifter) er fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020.

Det bemærkes, at der alene er skønnet over den umiddelbare provenuvirkning og prove-

nuvirkningen efter tilbageløb, men ikke er opgjort en provenuvirkning efter tilbageløb og

adfærd. Det skyldes bl.a., at de økonomiske ministerier ikke aktuelt skønner konkret over

afledte adfærdseffekter som følge af en ændring af skatteværdien på negativ nettokapital-

indkomst (rentefradraget).

De 1.000 danskere med de højeste bruttoindkomster har i gennemsnit en bruttoindkomst

på ca. 24,1 mio. kr. i det år, som indgår i analysen,

jf. tabel 2.

Ved gældende regler betaler

denne gruppe i gennemsnit ca. 10,9 mio. kr. i skat, hvilket skønnes at blive reduceret til

ca. 9,5 mio. kr. Det svarer til en gennemsnitlig reduktion af skatten for de 1.000 danskere

med højest indkomst på ca. 1,4 mio. kr. om året.

Tabel 2. Gennemsnitlig skattenedsættelse for de 1.000 danskere med de højeste bruttoindkomster

ved indførelse af en hypotetisk flad skat på 33 pct. på aktie- og kapitalindkomst

(2022-niveau)

Bruttoindkomst

Skattebetaling ved gældende 2025-regler

Skattebetaling ved indførelse af flad skat på 33 pct.

Skattenedsættelse

Mio. Kr.

24,1

10,9

9,5

1,4

Anm.: Bruttoindkomst er opgjort som summen af arbejdsindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst samt positiv aktie-

indkomst. Det bemærkes, at der over tid er en relativ stor udskiftning i gruppen af de 1.000 personer med de højeste brutto-

indkomster. Derfor vil den gennemsnitlige årlige opgjorte skattelempelse

–

og de konkrete personer

–

variere fra år til år.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2022-niveau og

2025-regler med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Det bemærkes, at bruttoindkomsten for de 1.000 danskere med de højeste bruttoindkom-

ster består af godt 50 pct. aktieindkomst, knap 10 pct. kapitalindkomst og knap 40 pct.

arbejdsindkomst. For gennemsnittet af skatteydere udgør arbejdsindkomst og overførsels-

indkomst en væsentligt større andel af den samlede bruttoindkomst.

Side 3 af 3