Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2551618_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
30. marts 2022
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 344 (Alm. del) af 23.
februar 2022 stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren udvide besvarelsen af SAU (2019-20) alm. del
–
spørgsmål 504, så
de skønnede bidrag til offentlig saldo i tabel 2 også oplyses korrigeret for virknin-
gen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre
skatter og afgifter knyttet til produktionen og virksomhedsejernes forbrug samt
korrigeret for virkninger på satsregulering m.v. af, at en stigning i andelen af be-
skæftigede med lavere lønniveau kan bidrage til lidt lavere opgjort gennemsnitlig
lønstigningstakt?
Svar
Når de økonomiske konsekvenser af tiltag, der fx øger arbejdsudbuddet, opgøres
på baggrund af registerdata og for overgange fra bestemte overførselsgrupper til
beskæftigelse med anslåede typiske lønniveauer for de pågældende grupper, er sal-
dovirkningen af det øgede arbejdsudbud baseret på indkomstskat af arbejdsind-
komsten, sparede udgifter til overførselsindkomst og tilbageløb i form af moms
og afgifter på det forbrug, der følger af øget disponibel indkomst ved arbejdsind-
komst frem for overførselsindkomst.
Eventuelle afledte virkninger fra øget selskabsskat eller som følge af afledt virk-
ning på den opgjorte gennemsnitlige lønstigningstakt, der ligger til grund for regu-
lering af beløbsgrænser efter personskattelovens paragraf 20 samt regulering af
indkomstoverførsler, indgår således ikke umiddelbart i disse opgørelser af de øko-
nomiske konsekvenser af et givet tiltag.
Finansministeriet har i tidligere svar til finansudvalget opgjort et groft skøn for,
hvor meget der potentielt skal lægges til den umiddelbart opgjorte afledte adfærds-
virkning, hvis denne opgøres inklusive afledte virkninger på selskabsskat og satsre-
gulering. Konkret er det i det tidligere svar beregningsteknisk skønnet, at der kan
opgøres en ”korrigeret saldovirkning” inkl. virkninger
på selskabsskat og satsregu-
lering ved at tillægge 20 pct. til den umiddelbart opgjorte saldovirkning,
jf. svaret på
finansudvalgets spørgsmål 105 (alm. del) af 11. november 2016.
Det bemærkes, at sel-
skabsskattevirkningen kan være mindre end anslået, hvis der er større renteudgif-
ter knyttet til finansieringen af de øgede investeringer end det, som indgår i bereg-
ningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om at udvide besvarelsen af SAU (2019-20) alm. del – spørgsmål 504, så de skønnede bidrag til offentlig saldo i tabel 2 også oplyses korrigeret for virkningen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter m.v., til finansministeren, kopi til skatteministeren
2551618_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1 gentager tabel 2 fra svaret på SAU 504 af 22. juni 2020 med tilføjelse af en
ekstra kolonne med den
”korrigerede saldovirkning”
opgjort efter princippet i
svaret på FIU 105.
Tabel 1
Gennemsnitlig årlig indkomst, skat og afgiftsbetaling mv. for gennemsnitlige dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og studerende
–
faktisk situation og efter overgang til fuld beskæftigelse
Overfør-
selsind-
komst
Ind-
For- Bidrag til
”Korrigeret”
Lønind-
Samlet
komst- brugs-
off.
bidrag til
komst indkomst
skat
afgifter saldo
off. saldo
Kr. årligt, 2020-niveau
Gennemsnitlig dagpengemodtager
1)
Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse
*)
Ændring
193.000
5.000
-188.000
10.600
378.800
368.200
205.200
53.300
39.000 -100.600
61.600
22.600
192.100
292.600
-100.600
250.500
351.100
385.400 135.400
180.200
82.100
Gennemsnitlig kontanthjælpsmodta-
ger
2)
Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse
Ændring
147.100
900
-146.200
6.600
326.500
319.900
153.800
38.700
30.700
53.900
23.200
-77.800
164.400
242.200
-77.800
212.800
290.600
327.400 111.400
173.600
72.800
Gennemsnitlig studerende
3)
Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse
Ændring
67.500
700
-66.900
94.000
390.400
296.400
163.700
43.300
29.200
59.900
30.700
4.900
198.600
193.700
4.900
227.500
232.400
393.200 139.400
229.500
96.100
Anm.: Lønindkomsten er opgjort før AM-bidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.
Den samlede indkomst omfatter personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieindkomst.
Indkomstskatten er opgjort inkl. AM-bidrag af pensionsindbetalinger, der afregnes på
indbetalingstidspunktet. AM-bidraget fratrækkes dog ikke indkomsten ved opgørelse af den disponible
indkomst, idet det fraregnes i pensionsindbetalingen.
Det ”korrigerede” bidrag til den offentlige saldo er
beregningsteknisk opjort ved at tillægge 20 pct. til det umiddelbart opgjorte saldobidrag. De 20 pct. i tillæg er
udtryk for en makrokorrektionsfaktor indeholdende forskellen på den normalt opgjorte saldovirkning og den
virkning, der fremkommer ved at flytte personer fra overførselsindkomst til beskæftigelsen i ADAM-
modellen, suppleret med et groft skøn for virkningen på satsreguleringsprocenten mv. via virkningen på
gennemsnitslønnen. Makrokorrektionsfaktoren gælder således for saldobidraget af den samlede
ændring
fra
overførsel til beskæftigelse. De opgjorte virkninger er afrundet til nærmeste 100 kr., hvilket indebærer, at
summen af elementerne i tabellen ikke nødvendigvis stemmer med de anførte totaler.
1)
Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget dagpenge,
feriedagpenge eller dagpengeydelser i forbindelse med aktivering (dog ekskl. perioder i løntilskud idet ydelsen
i disse tilfælde er registreret som løn hos dagpengemodtageren).
2)
Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget kontanthjælp
eller kontanthjælpsydelser i forbindelse med aktivering. Omfatter ikke uddannelseshjælp og
integrationsydelse.
3)
Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har været under uddannelse og
som i det efterfølgende år har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse og har opnået
fuldtidsbeskæftigelse efter endt uddannelse, dvs. har et registreret antal betalte løntimer i 4. kvartal i året,
hvor uddannelsen er opnået, på mindst 0,9*37*53/4 =433 timer, svarende til 33,3 timer pr. uge.
*)
Ved fuldtidsbeskæftigelse er de modtagne ydelser sat til nul og personen er tildelt en årlig lønindkomst
baseret på en individuelt beregnet/estimeret timeløn og en arbejdstid på 37 timer i 52 uger. Dertil kommer
en beregnet/estimeret indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. For dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagerene er timelønningerne baseret på de såkaldte skyggelønninger i
forskelsbeløbsmodellen. Derved tages der højde for, at ledige i gennemsnit har et lavere indkomstpotentiale
end de, som er i beskæftigelse, fx som følge af lavere gennemsnitligt uddannelses- og kvalifikationsniveau.
Opgørelsesmetoderne for skyggeløn er nærmere beskrevet i notatet
fm.dk/media/13911/arbejdspapir_22_2010_panelmodel_for_timeloen_i_DK.pdf.
For de studerende
anvendes samme tilgang, blot er timelønnen her baseret på personernes observerede arbejdsindkomst og
løntimer i 4. kvartal i året, hvor uddannelsen er opnået.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om at udvide besvarelsen af SAU (2019-20) alm. del – spørgsmål 504, så de skønnede bidrag til offentlig saldo i tabel 2 også oplyses korrigeret for virkningen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter m.v., til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 3 af 3
Det skal understreges, at det
”korrigerede”
bidrag til den offentlige saldo som
nævnt ikke afspejler den vurdering finansministeriet normalt lægger til grund for
vurdering af saldovirkningen af øget arbejdsudbud for konkrete overførselsgrup-
per. Det skyldes dels, at der er tale om en afledt virkning (selskabsskat og satsre-
gulering) af en afledt virkning (arbejdsudbud), hvilket i sig selv gør virkningen
mere usikker. Dels at
”den generelle makrokorrektion”
er baseret på en relativ
grov gennemsnitsbetragtning, der ikke tager højde for de konkrete løn- og over-
førselsniveauer og de præcise opgørelsesmetoder for satsreguleringsprocenten.
Hertil kommer usikkerhed om, hvor stor en del af det ekstra selskabsskattepro-
venu, der måtte blive modgået af højere finansieringsomkostninger i forbindelse
med øget kapitalapparat i virksomhederne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister