Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2558703_0001.png
11. april 2022
J.nr. 2022 - 1933
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 341 af 23. februar 2022 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om ministeren har til hensigt at udskyde ikrafttrædelsen af afgift på nikotinprodukter, idet Skatteministeriet endnu ikke har udstedt en bekendtgørelse om de tekniske standarder for stempelmærker, og der nu er under fem måneder til ikrafttrædelse, til skatteministeren
2558703_0002.png
Spørgsmål
I svaret på spørgsmål 48 til lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2021-22) om afgift på niko-
tinprodukter svarede ministeren, at ”Virksomhederne
har
hvis lovforslaget vedtages ef-
ter planen
ca. 6 måneder fra lovforslaget er vedtaget, indtil den nye afgift og stempel-
mærkeordningen træder i kraft. (…) Det er vurderingen, at producenter og forhandlere
samlet set har tilstrækkelig tid til at tilpasse
deres produktion til de nye regler og krav.”
Med under fem måneder til ikrafttrædelse er der imidlertid endnu ikke fundet en løsning
på stempelmærkningsordningen. Har ministeren til hensigt at udskyde ikrafttrædelsesda-
toen, så virksomhederne har seks måneder til implementering, hvilket ministeren i forbin-
delse med lovbehandlingen vurderede var tilstrækkeligt?
Svar
Med L 89, som blev vedtaget inden udgangen af 2021, blev der indført afgift på nikotin-
produkter, herunder nikotinposer. Nikotin er afhængighedsskabende og sundhedsskade-
ligt uanset i hvilken form, det optræder. Den foreslåede afgift på nikotinprodukter skal
være med til at nedbringe forbruget af nikotin, herunder særligt hos de unge.
Det bemærkes, at den nye afgift skal ses i sammenhæng med de øvrige tiltag, som er ved-
taget vedrørende tobak og nikotin. Det gælder navnlig forhøjelsen af tobaksafgifterne,
den nationale handleplan mod børn og unges rygning, som en række af Folketingets par-
tier har støttet, samt indførelse af afgift på nikotinholdige væsker.
Når det er sagt, har jeg naturligvis forståelse for, at producenter mv. har behov for at
have tid nok til at omstille deres produktion til de nye krav, lovgivningen stiller.
Der har været en række udfordringer i forbindelse med den tekniske udformning af stem-
pelmærkerne. Udformningen fastsættes i et samarbejde mellem Skatteforvaltningen, tryk-
keriet (som er leverandør af stempelmærkerne) og branchen. Specifikationerne skal såle-
des tage hensyn til mærkernes placering på varerne, deres størrelse, ligesom forhold som
papir, lim mv. har betydning for de maskiner, som branchen skal investere i. Særligt god-
kendelse af størrelsen på det mindste stempelmærke har trukket ud, og der har været usik-
kerhed om, hvorvidt der var tilstrækkeligt med papir til trykning af stempelmærker. Der-
for er der først ultimo marts sendt en endelig udmelding til branchen.
I den endelige udmelding fra Skattestyrelsen ultimo marts fremgår det bl.a., at der kan be-
stilles både prøvetryk og stempelmærker fra 1. april 2022, og at der ikke er nogen udfor-
dringer med papirmangel, som skulle hindre levering af prøvetryk og endelige stempel-
mærker. Herudover har leverandøren har oplyst, at der arbejdes på at levere hurtigst mu-
ligt, men at der vil kunne forekomme en længere leveringstid, hvis det viser sig, at der
lægges bestillinger på mange mærker i en periode efter den 1. april 2022.
De afklaringer, som er nødvendige for, at branchen kan nå at omstille deres produktion,
er således først afklaret 3 måneder før den 1. juli 2022.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om ministeren har til hensigt at udskyde ikrafttrædelsen af afgift på nikotinprodukter, idet Skatteministeriet endnu ikke har udstedt en bekendtgørelse om de tekniske standarder for stempelmærker, og der nu er under fem måneder til ikrafttrædelse, til skatteministeren
2558703_0003.png
Der var ifm. L 89 lagt en relativ stram tidsplan for de berørte aktørers implementering af
de nye afgifter, herunder stempelmærkerne. Aktørerne var stillet ca. 6 måneders imple-
menteringstid i udsigt. Specifikationerne af stempelmærkerne er en forudsætning for, at
aktørerne kan påbegynde deres omstilling af produktionen, da de har betydning for hvilke
maskiner, aktørerne skal indkøbe og inkorporere i deres produktionsapparat. Det vurde-
res derfor nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen.
Det er også baggrunden for, at jeg før påske oplyste partierne bag indførelsen af afgift på
nikotinholdige væsker og nikotinprodukter mv. om, at jeg påtænker at fremsætte et for-
slag om udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for de nye afgifter, herunder stempel-
mærkerne, med 3 måneder fra den 1. juli til den 1. oktober 2022. Forslaget vil indgå i et
andet lovforslag om nedsat rentekompensation i udbyttesager og harmonisering af rente-
beregning m.v., som fremsættes i maj 2022.
Jeg kan endvidere oplyse, at bl.a. de interessenter, der har afgivet høringssvar til L 89,
også er blevet orienteret om det kommende lovforslag.
Side 3 af 3