Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2482849_0001.png
18. november 2021
J.nr. 2021 - 8085
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 28. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om at redegøre for den norske model med skattefritagelse af gavekort op til 5.000 NOK, til skatteministeren
2482849_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den norske model med skattefritagelse af gavekort op til 5.000
NOK? Der henvises til SAU alm. del
bilag 25.
Svar
Efter de norske skatteregler, § 5-15-1 i Finansdepartementets forskrift 19. november 1999
nr. 1158 til utfylling og gjennomføring av skatteloven, er visse gaver, som gives i et ar-
bejdsforhold, skattefri for modtageren, hvis gaven opfylder nærmere betingelser.
Efter reglerne er bl.a. gaver af mindre værdi, fx julegaver, der gives af en arbejdsgiver eller
en tredjepart (forretningsforbindelse), skattefri op til en samlet årlig bundgrænse på 5.000
NOK (ca. 3.800 kr.). Overstiger den samlede værdi af gaverne bundgrænsen, beskattes
alene den overstigende del af værdien. Bundgrænsen er fra og med indkomståret 2021
hævet fra 2.000 NOK (ca. 1.500 DKK) til 5.000 NOK (ca. 3.800 DKK).
Der skal være tale om en gave, der består af en naturalieydelse. Et gavekort, som ikke kan
ombyttes til kontanter, anses for at være en naturalieydelse. Det samme gælder for gaver,
der som udgangspunkt består af et pengebeløb, men hvor modtageren leverer kvitterin-
gen for gaven, der er købt for pengene, til gavegiver, dvs. gaver købt som udlæg efter reg-
ning.
Side 2 af 2