Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2539056_0001.png
7. marts 2022
J.nr. 2022 - 2126
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 327 af 10. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om at oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres en formueskat, til skatteministeren
2539056_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres en formueskat? Ministeren
bedes foretage beregningen på baggrund af en beløbsgrænse på 32,5 mio. kr. med en skat-
teprocent på 1 pct. Skattegrundlaget for formueskatten inkluderer alle typer af aktiver.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2016-2025 og i varig virkning. Der bedes her an-
vendt 2022-niveau og faste 2022-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på
råderummet i 2022-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort
som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel ind-
komst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på
percentiler. Endelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koeffici-
enten både for indkomst og formue.
Svar
En formueskat på 1 pct. af formuen ud over 32,5 mio. kr. skønnes i 2022 at ville medføre
et merprovenu på ca. 2,9 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1,7 mia. kr. efter tilbageløb
og adfærd. Den varige virkning skønnes til 0,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel
1.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en formueskat
Mia. kr. (2022-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter
tilbageløb og adfærd
2022
2,9
2,2
1,7
2023
2,9
2,2
1,7
2024
2,8
2,2
1,6
2025
2,8
2,2
1,6
Varigt
1,4
1,0
0,8
Anm.: Det er forudsat, at gifte kan overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefællerne. Endvidere forudsat en
selvfinansieringsgrad på 25 pct.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag. Formuedata fra 2020 fremskrevet til 2022 med udvik-
lingen i BNP ifølge Økonomisk Redegørelse, december 2021.
Formueskatten skønnes at medføre en gennemsnitlig reduktion af den disponible ind-
komst på ca. 600 kr., svarende til ca. 0,2 pct. af den disponible indkomst. For tiende ind-
komstdecil skønnes den disponible indkomst at blive reduceret med ca. 5.200 kr., sva-
rende til 0,8 pct. af den disponible indkomst,
jf. tabel 2.
Omlægningen skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med
0,09 pct.-point.
1
Gini-koefficienten skal dog ved beregning af en formueskat tages med et
forbehold, idet virkningen af en formueskat medregnes i den disponible indkomst, mens
virkningen af selve formuen kun er medregnet, hvis der er en form for afkast heraf. Det
kan betyde, at personer med en stor formue uden en tilsvarende høj indkomst kan få be-
regnet en relativ stor beskatning i forhold til indkomsten, hvilket isoleret set vil bidrage til
en forøgelse af Gini-koefficienten.
1
Det seneste officielle skøn for indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten udgør 28,5 pct. i 2019.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om at oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres en formueskat, til skatteministeren
2539056_0003.png
Tabel 2. Fordelingsmæssige konsekvenser af en formueskat
Decilfordeling
Decil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
Kr.
100
0
0
0
0
0
0
0
100
5.200
600
Pct.
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,8
0,2
Percentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
91.-100.
Percentilfordeling
Kr.
300
300
200
300
400
400
600
900
1.600
47.700
5.200
Pct.
0,1
0,1
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
2,9
0,8
Anm.: De fordelingsmæssige virkninger er opgjort i 2025 i 2022-niveau. Ændringen i disponibel indkomst er opgjort for
voksne. Ændringen i disponibel indkomst i procent er opgjort på baggrund af de ækvivalerede disponible indkomster på
husstandsniveau.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag. Formuedata fra 2019 fremskrevet til 2022 med udvik-
lingen i BNP ifølge Økonomisk Redegørelse, december 2021.
Der er ikke opgjort en Gini-koefficient for formuefordelingen, da Gini-koefficienten er
følsom overfor negative værdier. Det er i praksis ikke en udfordring ved opgørelse af ind-
komstforskellene, idet meget få har en negativ indkomst, men det gør Gini-koefficienten
svært anvendelig for formueforskelle.
Beregningerne er baseret på Danmarks Statistiks formuestatistik og udgør reale nettoakti-
ver (herunder værdi af andelsboliger og friværdi af egen bolig), finansielle aktiver ekskl.
værdien af unoterede aktier, pensionsformue (hvoraf den ikkebeskattede del indgår med
60 pct.), samt indestående i virksomhedsordningen. Værdien af unoterede aktier indgår
ikke, da der ikke findes præcise oplysninger herom på individniveau.
Side 3 af 3