Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2529050_0001.png
J.nr. 2022 - 727
Kontor:
Miljø, Energi og Motor
[MEM]
Samrådsspørgsmål I
- Tale til besvarelse af spørgsmål I den 10. februar 2022.
Spørgsmål I
Mener ministeren, at det er rimeligt og klimamæssigt forsvarligt at fast-
holde, at aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten” af 4. december
2020 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten og skatterabatten til pluginhy-
bridbiler ikke genbesøges før 2025, når der ses så markante forskelle
mellem forudsætningerne for aftalen og virkeligheden?
Svar
Jeg vil gerne indlede med at takke for invitationen til dette samråd om
vejtransportaftalen fra december 2020 og bilsalget i 2021, som er mit
første samråd som minister.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Jeg glæder mig til samarbejdet med udvalget og vil bestræbe mig på at
sikre en god og åben dialog og på at servicere udvalget så godt som
muligt.
Inden jeg besvarer selve spørgsmålet, vil jeg med det samme sige, at jeg
er fuldt ud opmærksom på den kritik, der er af, at et notat fra Vejdirek-
toratet om plug-in hybridbiler ikke er blevet offentliggjort.
Da Skatteministeriet blev bekendt med Vejdirektoratets notat og kon-
klusionerne heri, var Skatteministeriet selv på vej med en analyse af
plug-in hybridbilernes grønne aftryk, som umiddelbart viste et andet bil-
lede.
Det var derfor Skatteministeriets faglige vurdering, at der var brug for
at undersøge området til bunds, inden nye tal med et tilstrækkeligt fagligt
fundament kunne lægges frem. Og derfor satte Skatteministeriet en ny
omfattende undersøgelse i gang for at få et grundigt og fyldestgørende
indblik i plug-in hybridbilers grønne aftryk.
Jeg ser frem til at modtage resultaterne fra denne undersøgelse.
2
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Men i lyset af den udlægning af forløbet, som kommer til udtryk i dag,
finder Skatteministeriet det ærgerligt, at Skatteministeriet, Transportmi-
nisteriet og Vejdirektoratet ikke allerede dengang offentliggjorde notatet
med en tilkendegivelse af de forbehold, der var. Samtidig kunne Skatte-
ministeriets egen analyse også være offentliggjort.
Regeringen har kun et ønske om, at drøftelserne - som alle andre drøf-
telser - foregår på et så oplyst grundlag som muligt.
Men det er samtidig en faglig afvejning, hvornår der
foreligger et ”oplyst
grundlag”,
fx om data, der indgår i notatet, er repræsentativt, og model-
len giver forståelige resultater.
Jeg vil nu svare på samrådsspørgsmålet.
Status på salg af grønne biler
Regeringen, RV, SF og EL blev som nævnt i december 2020 enige om
at omlægge bilafgifterne for at øge udbredelsen af el- og plug-in hybrid-
biler. Aftalen var baseret på et grundigt forarbejde af Kommissionen for
3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
grøn omstilling af vejtransporten
nedsat af den forrige regering (V,
LA og K).
Med aftalen blev det skønnet, at der ville være 775.000 grønne biler i
2030, og at den samlede aftale ville medføre en CO
2
-reduktion på 2,1
mio. ton i 2030.
Der blev samtidig aftalt et pit-stop i 2025, hvor aftalepartierne skulle
gøre status på bilsalget og drøfte initiativer, der kan sikre indfrielse af
ambitionen om 1 mio. grønne biler i 2030.
Før aftalen var de grønne biler udsat for lidt af en slingrekurs, hvor af-
giftsrabatter blev forlænget årligt. Flere kritiserede især, at der ikke fra
politisk side var et tydeligt signal til branchen og borgerne om, at parti-
erne gerne ville de grønne biler.
Aftalen er derfor et vigtigt skridt på vejen i den grønne omstilling af
vejtransporten, som samtidig sikrer stabile, forudsigelige og trygge ram-
mer for både branchen og bilkøbere.
4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Selv om aftalen kun er et år gammel, kan vi allerede nu se, at den har
virket. Danskerne har vist, at de gerne vil tage et grønnere bilvalg, når
bare vi gør det billigere og nemmere, og gode rammer for branchen
samtidig understøtter udbuddet af grønne biler.
I 2021 blev der solgt ca. 25.000 nye elbiler og ca. 40.000 nye plug-in
hybridbiler. Det betyder, at mere end hver tredje nye bil på vejene kan
køre på el.
Det er langt over forventningen. I 2020
før omlægning af bilafgifterne
blev der solgt 14.000 nye elbiler og 18.000 nye plug-in hybridbiler.
Flere grønne biler er grundlæggende godt for klimaet.
Men jeg havde selvfølgelig gerne set, at der var blevet solgt flere elbiler
end plug-in hybridbiler til glæde for klimaet.
Plug-in hybridbiler anses for at være en overgangsteknologi i forhold til
rene elbiler. Den udvikling understøtter vi i afgiftssystemet, hvor
5
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
afgifterne for plug-in hybridbiler allerede er steget i år og også vil stige
fremover.
I 2022 er afgifterne på en gennemsnitlig plug-in hybridbil steget med
knap 10.000 kr., mens afgifterne på en elbil er omtrent uændret.
På den måde bliver det mere attraktivt at købe en elbil i forhold til en
plug-in hybridbil.
Og så er det værd at nævne, at der for den enkelte bilejer er mange penge
at spare ved at lade bilen op med el fremfor at tanke den med fossilt
brændstof. Det gør, at eldelen bør blive brugt meget.
Det er derfor forventningen, at der fremover fortsat vil blive solgt rigtig
mange elbiler, mens der vil blive solgt færre plug-in hybridbiler. Denne
forventning understøttes af salgstal for januar måned, hvor der er ind-
registreret ca. halvanden gange så mange elbiler som plug-in hybridbiler.
6
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Plug-in hybridbiler skønnes at være et alternativ til diesel- og benzinbiler
ikke
elbiler
Salgstallene tyder på, at købsalternativet til en plug-in hybridbil i dag er
en benzin- eller dieselbil fremfor en elbil. Antallet af benzinbiler er fal-
det markant, og antallet af dieselbiler er stort set halveret fra 2020 til
2021.
Det følger desuden af de forudsætninger, som indgår i Skatteministeriets
bilmodel.
For mange borgere kan en plug-in hybridbil være en fornuftig mellem-
vej mellem en elbil og en konventionel benzin- eller dieselbil.
De borgere, der er bekymrede for, om de hurtigt og nemt kan få ladet
deres bil op i tilstrækkelig grad, kan med hybridteknologien få nogle
praktiske erfaringer med elektrisk kørsel frem for at vælge en konventi-
onel benzin- eller dieselbil.
7
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Og hvis vi lagde fuld afgift på plug-in hybridbilerne, er det da også for-
ventningen, at langt størstedelen vil gå tilbage til en fossil bil. Det vil
isoleret set være dårligt for klimaet.
Er plug-in hybridbiler grønne?
Og så er der den meget væsentlige diskussion, om plug-in hybridbiler
reelt er grønne.
Det er en diskussion med mange nuancer.
Der gælder jo det særlige for plug-in hybridbiler, at de både kan køre på
fossilt brændstof og på el. Derfor er bilerne kun grønne i det omfang,
de lades op og kører på el og forbruger mindre fossilt brændstof.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Danmark er et land med
beskedne afstande, og derfor har vi grundlæggende gode forudsætninger
for at bruge bilerne grønt.
Men vi kommer ikke uden om, at der er forskellige undersøgelser af
danskernes brug af plug-in hybridbiler. Det er godt, og dem skal vi læse
8
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
og tage alvorligt. Nogle undersøgelser tegner et grønt billede af bilerne
og andre et mindre grønt billede.
Bilkommissionen forudsatte i sin rapport, at kørslen i en plug-in hybrid-
bil var halv på el, halv på benzin.
Med udgangspunkt i denne opgørelse udleder en gennemsnitlig plug-in
hybridbil ca. 82 g CO
2
pr. km. Det er i øvrigt samme forudsætning, der
ligger til grund for Energistyrelsens seneste klimafremskrivning, og som
også er forudsætningen bag CO
2
-skønnet i Bilkommissionens beregnin-
ger og
Aftalen om omlægning af bilafgifterne.
Men det er klart, at det er et område, der er forbundet med stor usikker-
hed, da det afhænger af den enkelte bilejers kørselsmønster og ladead-
færd, som i øvrigt også afhænger af ladeinfrastruktur.
Der er på det seneste lavet en række undersøgelser om spørgsmålet, som
kommer frem til forskellige resultater.
9
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Skatteministeriet har på baggrund af data fra Clever A/S i efteråret 2021
udarbejdet en analyse, der viser, at plug-in hybridbiler i gennemsnit op-
lades dagligt, og det indikerer, at der bliver kørt grønt. Analysen er ba-
seret på opladningsdata fra 2,8 mio. opladninger kombineret med hus-
standsdata. Analysen er dog aldrig blevet offentliggjort.
Det skyldes, at Skatteministeriet i samme periode blev bekendt med, at
Vejdirektoratet under Transportministeriet var ved at udfærdige et notat
vedrørende ca. 1.300 plug-in hybridbiler og deres skønnede faktiske
CO
2
-udledning pr. km.
Vejdirektoratet finder frem til, at udledningen for en gennemsnitlig
plug-in hybridbil udgør ca. 97 g CO
2
pr. km. Altså ca. 20 pct. mere end
Bilkommissionen skønnede i 2020, og som der er lagt til grund i aftalen
om den grønne omstilling af vejtransporten.
Analysen baseret på data fra Clever og notatet fra Vejdirektoratet når til
to forskellige konklusioner. De er dog samtidig baseret på to forskellige
tilgange til måling af hybridbilernes grønne aftryk.
10
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Skatteministeriet satte herefter i november en større undersøgelse i gang
i samarbejde med Danmarks Statistik i form af en spørgeskemaunder-
søgelse udsendt til alle private brugere af plug-in hybridbiler i Danmark
(ca. 60.000 borgere).
Som jeg indledte med, har det været Skatteministeriets faglige vurdering,
at der var brug for mere viden på området, og at denne kunne tilveje-
bringes med undersøgelsen fra Danmarks Statistik.
Det fælles udgangspunkt er jo at få undersøgt og kende plug-in hybrid-
bilernes grønne aftryk til bunds.
Der har været rejst spørgsmål til min forgængers viden om notatet fra
Vejdirektoratet. Jeg har fået oplyst, at min forgænger aldrig har fået fo-
relagt notatet fra Vejdirektoratet og heller ikke har fået forelagt en sag
om dette notat. Det samme gælder de udledningstal for CO
2
, der omta-
les i notatet.
Da Skatteministeriet igangsatte undersøgelsen med Danmarks Statistik,
11
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
blev min forgænger kort mundtligt gjort opmærksom på eksistensen af
notatet fra Vejdirektoratet. Det skete bl.a. som baggrund for udsendelse
af den store spørgeskemaundersøgelse.
Jeg vil gerne gentage, at Skatteministeriet finder det ærgerligt, at Skat-
teministeriet, Transportministeriet og Vejdirektoratet ikke allerede
dengang offentliggjorde notatet med en tilkendegivelse af de forbe-
hold, der var, ligesom Skatteministeriets analyse baseret på data fra
Clever også kunne være offentliggjort.
Det er dog samtidig vigtigt at sige, at notatet fra Vejdirektoratet er ud-
arbejdet ca. 1 år efter, at
”Aftale om en grøn omstilling af vejtransporten”
blev
indgået og derfor selvfølgelig ikke har spillet nogen rolle heri.
Her og nu ser jeg derfor frem til, at vi får en god faglig drøftelse af
plug-in hybridbilernes grønne aftryk. Jeg vil derfor også indkalde parti-
erne til drøftelser i starten af marts, når den nye undersøgelse baseret
på data fra Danmarks Statistik foreligger.
12
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om talepapir fra samrådet den 10. februar 2022 om registreringsafgiften på pluginhybridbiler, til skatteministeren
Og så for at svare meget konkret på spørgsmålet
skal vi vente til 2025
før aftalen genbesøges?
Der er gået ca. 14 måneder, siden aftalen blev indgået. Fagligt set er det
nok lidt for tidligt at konkludere noget på baggrund af den korte peri-
ode. Det skal også ses i lyset af, at 2021 har været et usædvanligt år med
Corona-nedlukning og generelle forsyningsproblemer.
Men det er klart, at vi skal have en drøftelse af plug-in hybridbilers
grønne aftryk.
Jeg ser derfor frem til at få lejlighed til at dykke ned i området sammen
med partierne.
Og så glæder jeg mig til et godt og konstruktivt samarbejde med udval-
get.
Tak for ordet.
13