Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2544545_0001.png
17. marts 2022
J.nr. 2022 - 1910
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 323 af 9. februar 2022 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/2-22 fra Nørrebro Bryghus A/S om Skatteforvaltningens håndtering af tilbagebetaling af corona-lån, til skatteministeren
2544545_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. februar 2022 fra Nørrebro Bryghus
A/S om Skatteforvaltningens håndtering af tilbagebetaling af corona-lån, jf. SAU alm. del
bilag 140.
Svar
Nørrebro Bryghus A/S oplyser i henvendelsen, at en af virksomhedens medarbejdere i
forbindelse med indberetning af emballageafgift for juni 2021 kom til at lave en tastefejl,
der medførte, at der ikke blev indberettet som sædvanligt (med det for 24. gang i træk
”0”).
Nørrebro Bryghus A/S oplyser endvidere, at virksomheden ikke fik en rykker fra
Skatteforvaltningen, men i stedet blev opkrævet 800 kr. for den manglende indberetning,
hvorefter virksomheden straks indberettede for afregningsperioden. 14 dage senere mod-
tog Nørrebro Bryghus A/S et krav om tilbagebetaling af coronalån for 2,4 mio. kr. med
tillæg af renter. Nørrebro Bryghus A/S anfører i den forbindelse, at det formentlig ikke
har været lovgivernes hensigt, at reglerne skal administreres på denne måde af Skattefor-
valtningen.
Kommentar
Regeringen tager virksomhedernes situation meget alvorligt, og det er fortsat regeringens
ambition at få så mange virksomheder som muligt godt gennem coronakrisen. Det er
svært at gisne om, hvad der ville være sket, hvis ikke der var etableret fx rentefrie A-
skatte- og momslåneordninger, men det vurderes, at ordningerne har været med til at
gøre en hurtig genopretning af økonomien mulig.
Når det så er sagt, finder jeg det rimeligt, at der ved et rentefrit lån er betingelser, som
skal overholdes for at kunne få og beholde lånet. Dette er særlig vigtigt, da der ikke sker
en kreditvurdering af virksomhederne, når de anmoder om et moms- eller A-skattelån.
Betingelserne bidrager til at sikre, at det kun er virksomheder med orden i de skattemæs-
sige forhold, som kan få adgang til et rentefrit lån, så statens risiko for tab på ordningerne
mindskes.
Samtidig er der tale om objektive betingelser, så virksomhederne ikke skal gennemgås en-
keltvist. Det har muliggjort, at langt størstedelen af de ca. 115.000 låneanmodninger, der
har ført til godkendelse af mere end 107.000 lån til ca. 51.000 virksomheder, har kunnet
behandles inden for 12 bankdage, selvom anmodningerne modtages inden for kort tid,
når der åbnes for de enkelte låneordninger. Virksomhederne skal opfylde betingelserne
ved anmodningen om lånet og i hele lånets løbetid. Opfyldes betingelserne ikke i lånets
løbetid, opsiges lånet.
Én af betingelserne for låneordningerne er, at virksomhederne har orden i deres indberet-
ninger af fx A-skat og moms. Det er ikke noget nyt, at virksomheder har pligt til at indbe-
rette rettidigt og korrekt om deres skattemæssige indtægter. Det er en nødvendig forud-
sætning for at kunne opgøre virksomhedens skattebetaling. Hvis virksomheden ikke ind-
beretter, foretages en ”foreløbig fastsættelse” (dvs. en skønsmæssig fastsættelse af virk-
somhedens skattebetaling). En foreløbig fastsættelse indebærer risiko for, at
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/2-22 fra Nørrebro Bryghus A/S om Skatteforvaltningens håndtering af tilbagebetaling af corona-lån, til skatteministeren
2544545_0003.png
skattebetalingen bliver fastsat for lavt, og at virksomheden har en skattegæld, som Skatte-
styrelsen ikke kender til. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne foretager indberetninger
til tiden. Derfor udelukkes virksomheder, der har fået en foreløbig fastsættelse, fra låne-
ordningerne.
Skattestyrelsen har siden indførelsen af låneordningerne haft fokus på at hjælpe virksom-
hederne med at huske indberetninger, så de ikke på grund af forglemmelser eller fejl får
en foreløbig fastsættelse. Skattestyrelsen har derfor iværksat en ekstraordinær kommuni-
kationsindsats for at oplyse virksomhederne om betingelserne for låneordningerne, her-
under vigtigheden af at overholde indberetningsfristerne. Herudover sender Skattestyrel-
sen mindst en påmindelse til virksomhederne i forbindelse med indberetningsfristen, lige-
som der for de fleste indberetningstyper sendes en eller flere påmindelser for den mang-
lende indberetning. Det er en forudsætning for disse påmindelser, at virksomheden har
oplyst sin mailadresse. Først efter påmindelserne foretages der en foreløbig fastsættelse.
Virksomheder, der får opsagt et coronalån, har under visse betingelser mulighed for at
udjævne betalingerne over indtil 12 måneder ved at oprette en afdragsordning på skatte-
kontoen. I perioden fra 15. marts 2022 til 15. april 2022 vil der dog kunne oprettes en af-
dragsordning på indtil 24 måneder, da flere af låneordningerne har tilbagebetalingsfrist 1.
april 2022. Gælden forrentes ligesom al anden gæld på skattekontoen med en rentesats på
0,7 pct. pr. md.
På Skattestyrelsens hjemmeside er der udviklet en selvbetjeningsløsning, der gør det for-
holdsvist nemt for virksomhederne selv at oprette afdragsordningen. Til gengæld skal
virksomheden opfylde visse betingelser, der skal sikre, at virksomhederne har udsigt til at
kunne overholde deres betalingsforpligtelser. Fx skal virksomheden inden oprettelsen af
afdragsordningen sørge for at erstatte en evt. foreløbig fastsættelse med en indberetning
for afregningsperioden.
Hvis en virksomhed ikke kan opfylde betingelserne for at oprette en afdragsordning og
ikke kan betale lånet, vil lånet sammen med evt. anden gæld blive sendt til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen. Det forhold, at en virksomhed har fået overdraget sin skattekontogæld til
inddrivelse hos Gældsstyrelsen, er ikke ensbetydende med, at der bliver indledt en kon-
kursbehandling af virksomheden. Når gæld er under inddrivelse, forrentes den med en
rentesats på p.t. 7,55 pct. pr. år (2022).
For ikke at modarbejde formålene med hjælpepakkerne sker Gældsstyrelsens inddrivelse
under hensyntagen til, at sunde virksomheder kan komme gennem covid-19-krisen. Gælds-
styrelsen foretager i den forbindelse en konkret vurdering af virksomhedens situation og
gældens opståen. Herudover kan Gældsstyrelsen på baggrund af en virksomheds anmod-
ning og en konkret vurdering acceptere en afdragsordning, hvis virksomheden ikke har
likvide midler til at betale skyldige skatter og afgifter mv., og likviditetsproblemerne kan
anses for midlertidige og forbigående.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/2-22 fra Nørrebro Bryghus A/S om Skatteforvaltningens håndtering af tilbagebetaling af corona-lån, til skatteministeren
2544545_0004.png
Gældsstyrelsen vil ligeledes inddrage likviditetsproblemer som følge af covid-19 i vurde-
ringen af, hvorvidt Gældsstyrelsen foretager en udlægsforretning eller kan tiltræde en an-
modning om en rekonstruktion af virksomheden. Også i disse situationer er det afgø-
rende for Gældsstyrelsen, at det er sunde virksomheder med midlertidige likviditetspro-
blemer, der får mulighed for at blive videreført.
Side 4 af 4