SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om lande som Sverige, Norge og Holland har opsat en lignende værnsregel, der betyder at grupper af investorer på 8 eller flere betragtes som et investeringsselskab og dermed er underlagt lagerbeskatning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

25. februar 2022

J.nr. 2022 - 1448

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 322 af 8. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om lande som Sverige, Norge og Holland har opsat en lignende værnsregel, der betyder at grupper af investorer på 8 eller flere betragtes som et investeringsselskab og dermed er underlagt lagerbeskatning, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 241 oplyse, om lande

som Sverige, Norge og Holland har opsat en lignende værnsregel, der betyder at grupper

af investorer på 8 eller flere betragtes som et investeringsselskab og dermed er underlagt

lagerbeskatning, og hvis ikke det er tilfældet oplyse, hvordan disse lande garderer sig mod

skattespekulation i deres aktier via investeringsselskaber fra lavskattelande?

Svar

Grundlaget for de danske skatteregler for investeringsselskaber er, at investorer ikke ved

at foretage kollektiv investering i værdipapirer via en juridisk enhed skal kunne komme

uden om den løbende beskatning af afkastet, som gælder for investorer, der investerer i

værdipapirer direkte.

På basis af oplysninger fra IBFD International Bureau of Fiscal Documentation ses hver-

ken Sverige, Norge eller Nederlandene i deres skattelovgivning at have en særlig kategori

af selskaber, der er defineret som selskaber, hvis virksomhed består i kollektiv investering

i værdipapirer

–

som ikke er investeringsinstitutter omfattet UCITS-direktivet

–

hvor kol-

lektiv investering er defineret som mere end 7 investorer.

Mens både Sverige og Nederlandene har regler om investeringsselskaber, indeholder op-

lysningerne fra IBFD ingen angivelse af, at dette skulle være tilfældet i Norge.

Efter de svenske regler om investeringsselskaber er disse defineret som selskaber, hvis

virksomhed består i investering i værdipapirer med henblik på at tilbyde investorerne risi-

kospredning ved investering i værdipapirer i mange forskellige selskaber, dvs. investering i

en bred portefølje af værdipapirer. Det er yderligere et krav, at selskabet har et stort antal

personer som investorer. Dette krav betyder, at investeringsselskaberne generelt er børs-

noterede.

Investeringsselskaberne er skattefri. Til gengæld beskattes de svenske investorer af afka-

stet i investeringsselskabet. Investorerne beskattes på baggrund af en skabelonindtægt.

Skabelonindtægten beregnes som 1,5 pct. af værdien pr. den 1. januar hvert kalenderår af

de værdipapirer, der indgår i investeringsselskabets værdipapirportefølje.

I Nederlandene opererer man med to forskellige kategorier af investeringsselskaber. Den

ene kategori er investeringsselskaber, som principielt er skattepligtige, men undergivet en

skattesats på 0 pct. Status som ”skattepligtigt” investeringsselskab kræver bl.a. at selska-

bets virksomhed efter dets vedtægter udelukkende består i investering, og at selskabet ud-

lodder dets overskud til investorerne senest 8 måneder efter indkomstårets udløb. Hvor

selskabet er børsnoteret, må ingen person eje 25 pct. eller mere af kapitalen, og intet sel-

skab eller koncern må eje 45 pct. eller mere af kapitalen. Hvor selskabet er unoteret, skal

mindst 75 pct. af kapitalen være ejet af personer, der hver ejer mindre end 5 pct. af kapi-

talen.

Side 2 af 3

Den anden kategori er investeringsselskaber, der er skattefritaget. Det er et krav, at selska-

bet har mere end én investor, og at der er tale om kollektiv investering. Da selskabet er

skattefritaget, og der ikke er noget krav om udlodning af overskud, er der i stedet en be-

skatning af investorerne. Der foretages hvert år en værdiansættelse til handelsværdien af

andelene i selskabet, og har der været en stigning fra et år til det næste, skal investorerne

medregne denne stigning (gevinsten) ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst.

Som det fremgår, er situationen den, at selv om hverken Sverige eller Nederlandene har

den samme definition af investeringsselskab som Danmark, er der det fællestræk, at en

status som investeringsselskab er kombineret med en løbende beskatning hos investo-

rerne af afkastet - også, hvor der ikke sker udlodning heraf.

Side 3 af 3