Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2571553_0001.png
9. maj 2022
J.nr. 2021 - 9489
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 157 af 15. december 2021 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 316: MFU spm. om ministeren enig i vismændenes analyse om bilbeskatning der bl.a. anbefaler en forhøjelse af bilbeskatningen med i alt 19 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd), til skatteministeren
2571553_0002.png
Spørgsmål
Finansministeriet anbefaler, at ressortministeriernes analyser baserer sig på en række nøg-
letal, jf. notatet ”Nøglekatalog” af 2. marts
2021 offentliggjort på Finansministeriets
hjemmeside. I kataloget henvises der til andre ressortministerier m.v. for oplysninger om
gældende ressortspecifikke nøgletal. Det gælder bl.a. transportøkonomiske enhedspriser
fra DTU. Trængselsomkostningen (pr. km) i de Transportøkonomiske Enhedspriser blev
i august 2020 opdateret på baggrund af et arbejde i Vejdirektoratet. Trængselsomkostnin-
gerne er generelt højere end tidligere.
Af Skatteøkonomisk Redegørelse fra oktober 2021 fremgår det på s. 268 af boks 8.3, at
Skatteministeriet i deres analyse tager udgangspunkt i de eksterne omkostninger, som Bill-
kommissionens delrapport 1 byggede på. Af bilag 10 i ”Delrapport 1 Veje til en grøn bil-
beskatning” fra september 2020 fremgår det, at Bilkommissionen ikke havde tid
til at ind-
arbejde de nyeste trængselsomkostninger fra august 2020.
Vil ministeren bekræfte, at Skatteministeriet i analyserne i Skatteøkonomisk Redegørelse
ikke har anvendt de nye og generelt højere trængselsomkostninger fra august 2020. I for-
længelse heraf bedes skatteministeren redegøre for, om Skatteministeriet generelt i analy-
ser m.m. fremover vil basere sine analyser på de senest opdaterede transportøkonomiske
enhedspriser?
Svar
Inden for de seneste år har flere forskellige analyser vist en betydelig variation i estima-
terne for de eksterne omkostninger ved kørsel.
I analyserne er det forsøgt at fastlægge størrelsesordenen på de eksterne effekter ved kør-
sel, herunder ved differentiering efter tid og sted for kørslen samt drivmiddel. Blandt an-
det har
De Økonomiske Råd
inden for de seneste år præsenteret to sådanne analyser.
1
Ana-
lyserne varierer betydeligt i deres estimater for de eksterne omkostninger knyttet til bil-
kørsel.
DMØR konkluderer i deres nyeste analyse fra 2021, at de eksterne omkostninger forbun-
det med privatbilismen overordnet set er af en størrelsesorden, der betyder, at afgifterne
er nogenlunde på samme niveau som de eksterne omkostninger,
jf. svaret på SAU alm. del
spm. 158.
Tidligere opgørelser har omvendt vist, at beskatningen af konventionelle biler
overstiger de eksterne omkostninger ved kørsel med 30-60 pct. (jf.
DMØR Økonomi og
Miljø 2018),
og at de dermed er overbeskattet ift. deres eksterne omkostninger.
De store ændringer, der er sket i konklusionen vedr. beskatningens karakter mellem de
forskellige analyser, giver anledning til grundigere at undersøge forskellen i metoder og
følsomheder i de enkelte analyser.
Der planlægges derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der bl.a. har til formål at
kortlægge enhedsværdier for de eksterne omkostninger tilknyttet bilkørsel. Skatteministe-
riet, Transportministeriet og Finansministeriet vil deltage i arbejdsgruppen.
De Økonomiske Råd (2018), ”Økonomi
og Miljø 2018”
og De Økonomiske Råd (2021), ”Økonomi
og Miljø 2021”.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 316: MFU spm. om ministeren enig i vismændenes analyse om bilbeskatning der bl.a. anbefaler en forhøjelse af bilbeskatningen med i alt 19 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd), til skatteministeren
2571553_0003.png
I Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 er de eksterne omkostninger opgjort af DMØR i
2018 lagt til grund, hvilket også indgik i Bilkommissionens arbejde,
jf. svaret på SAU alm.
del
spm. 158.
Side 3 af 3