SAU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 312: Spm. om, i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – samrådsspørgsmål H, at redegøre for status for den under samrådet omtalte analyse af differencerne mellem virksomhedernes momsangivelser og indberetninger til VIES vedrørende EU-salg, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

17. maj 2023

WorkZone: 23-0041932

Resultater af analyse og kontrol af differencer mellem

virksomheders momsangivelser og VIES-angivelse

Rigsrevisionen undersøgte i sin beretning om momskontrollen med EU-handel (3/2021),

hvorvidt differencer mellem virksomheders momsangivelser og angivelser i det fælleseuro-

pæiske statistik- og kontrolsystem, VIES (Vat Information Exchange System), har betyd-

ning for momsprovenuet. Som opfølgning på beretningen har Skattestyrelsen gennemført

en analyse for at få et detaljeret overblik over differencer mellem virksomhedernes moms-

oplysninger og indberetninger i VIES-systemet. Dette notat opsummerer analysens væsent-

ligste resultater. Desuden inddrager notatet resultater af Skattestyrelsens virksomhedskon-

troller med fokus på differencer mellem momsangivelsen og VIES-systemet.

Baggrund

Skattestyrelsen har via VIES-systemet adgang til danske virksomheders indberetninger om

momsfri salg til andre EU-lande samt adgang til oplysninger om udenlandske virksomhe-

ders momsfri salg til danske virksomheder. Indberetninger i VIES-systemet indgår ikke i

grundlaget for virksomhedernes momsangivelse. Systemet er således et statistikkontrolred-

skab, som har til formål at begrænse eventuel momssvig ved EU-handel.

Der har været konstateret store differencer mellem momsangivelsen og angivelser i VIES-

systemet. Som følge heraf har der været behov for at afdække, hvorvidt forskelle kan skyl-

des, at danske virksomheder angiver og afregner mindre moms, end de burde. Rigsrevisio-

nen bemærkede således i deres beretning om momskontrollen med EU-handel (3/2021),

at Skattestyrelsen i utilstrækkelig grad har afdækket omfanget af momsrisici ved EU-handel.

Skattestyrelsen har derfor udarbejdet en analyse af differencerne mellem danske virksom-

heders momsangivelse og angivelser i VIES-systemet. Analysen har haft til formål at skabe

et overblik over årsagerne til, at differencer opstår med henblik på fremadrettet at skærpe

Skattestyrelsens indsats på området.

På baggrund af analysen kan det udledes, at differencer mellem momsangivelsen og VIES-

systemet i høj grad enten udlignes eller er forårsaget af forhold, der ikke kan konkluderes

at være udtryk for, at danske virksomheder angiver for lidt i moms i forbindelse med EU-

handel. Analysen viser, at en betragtelig del af differencerne kommer fra virksomheder, der

i momsmæssig sammenhæng indgår i en særlig virksomhedskonstruktion med del- eller

fællesregistreringer. Denne fejltype vil sammen med generelle periodiseringsfejl i betydeligt

omfang blive udlignet og derfor ikke have konsekvenser for det danske momsprovenu.

Blandt de resterende differencer konstateres en overvægt af merindberetninger på de

SAU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 312: Spm. om, i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – samrådsspørgsmål H, at redegøre for status for den under samrådet omtalte analyse af differencerne mellem virksomhedernes momsangivelser og indberetninger til VIES vedrørende EU-salg, til skatteministeren

danske virksomheders momsangivelser i forhold til de tilsvarende indberetninger til VIES-

systemet. Endelig giver de særlige regler vedrørende trekantshandel i visse situationer an-

ledning til differencer, der vil være i overensstemmelse med reglerne og ikke er udtryk for

hverken fejl eller manglende momsprovenu. Se mere i afsnit

Resultater af analysen

nedenfor.

Skattestyrelsen har efter Rigsrevisionens beretning gennemført en række virksomhedskon-

troller med fokus på differencer mellem momsangivelsen og angivelser i VIES-systemet.

Resultatet af kontrollerne underbygger Skattestyrelsens opfattelse af, at differencerne i ud-

gangspunktet ikke udgør en væsentlig risiko for momsprovenuet. Således har Skattestyrel-

sen gennemført 418 kontroller af virksomheder med differencer på samlet set ca. 17 mia.

kr., hvilket har ledt til kontrolopkrævninger på 5,6 mio. kr. Det svarer til ca. 13.400 kr. i

kontrolopkrævning pr. kontrol. Til sammenligning var resultatet af en gennemsnitlig

momskontrol i Skattestyrelsen ca. 183.000 kr. i 2022. På tværs af Skattestyrelsen er der

herudover flere igangværende kontroller, der bl.a. vedrører EU-handel. Blandt andre pågår

fx 28 kontroller, der forventes at lede til kontrolopkrævninger på yderligere 23 mio. kr.,

hvoraf kun en del af kontrolopkrævningerne vedrører EU-handel. Der kan dog både i de

realiserede og forventede kontrolopkrævninger også indgå korrektioner vedrørende andre

forhold end differencer vedrørende EU-handel.

Hvis de ovenstående 28 forventede kontrolopkrævninger medregnes i opgørelsen af en

gennemsnitlig kontrolopkrævning pr. kontrol, er resultatet for kontroller af virksomheder

med differencer stadig kun godt og vel en tredjedel af en gennemsnitlig momskontrol i

Skattestyrelsen.

Nedenfor redegøres der uddybende for årsager til differencer mellem momsangivelsen og

angivelser i VIES-systemet samt Skattestyrelsens kontrolindsats på området.

Resultater af analysen

Der er to differencetyper, der vedrører danske virksomheders momsfri EU-handel. Grund-

læggende opstår differencer, når der er forskel på de købs- og salgsbeløb, virksomheder

angiver på momsangivelsen og de modsvarende beløb, som indberettes af virksomhederne

i VIES-systemet. De to differencetyper er således:

Købsdifferencer

opstår, når der er en forskel på beløbet, som en dansk virksomhed

angiver af momsfrit køb på momsangivelsen, og beløbet, som de udenlandske virk-

somheder angiver af momsfrit salg til den danske virksomhed via VIES-systemet.

Salgsdifferencer

opstår, når der er en forskel på beløbet, som en dansk virksomhed

angiver af momsfrit salg på momsangivelsen, og beløbet, som den danske virk-

somhed angiver i det danske VIES-system (DK-VIES).

Den samlede difference for danske virksomheder mellem momsangivelsen og VIES-syste-

met kan i 2021 opgøres til 301 mia. kr. for

køb uden moms,

og tilsvarende udgør den samlede

difference for

salg uden moms

36 mia. kr. Nedenfor følger forklaringer på, hvorfor differencer

kan opstå på hhv. købs- og salgssiden.

Opdeling af købsdifferencer (2021):

Differencerne kan i al væsentlighed opdeles på fem fejltyper,

jf. tabel 1:

Tabel 1. Opdeling af købsdifferencer (2021)

Fællesregi-

strering

Handler, hvor virksomheden indgår i en fællesregistrering (se tabel 3 for en

nærmere forklaring), giver differencer på i alt 79 mia. kr. (26 pct. af differen-

cerne). Disse differencer følger af virksomhedskonstruktionen, og der sker en

betydelig udligning indbyrdes mellem virksomhederne i fællesregistreringen.

Handler, hvor virksomheden indgår i en delregistrering (se tabel 3 for en nær-

mere forklaring) giver differencer på i alt 31 mia. kr. (10 pct.). Disse differencer

følger ligeledes af virksomhedskonstruktionen, og der sker en betydelig udlig-

ning indbyrdes mellem virksomheder i delregistreringen.

Differencer, som følger af, at udenlandske virksomheder har angivet for lidt (el-

ler slet ikke) i deres nationale VIES-system sammenholdt med de danske virk-

somheders angivelser af køb uden moms, udgør i alt 116 mia. kr. (39 pct.).

Dette vil typisk ikke udgøre en væsentlig risiko for provenutab for den danske

stat. Det skyldes, at de danske virksomheder angiver mere i moms end det, de

udenlandske virksomheder har indberettet til VIES-systemet, og det er den kø-

bende virksomhed, som skal afregne moms, når der handles over grænserne i

EU.

Differencer, som skyldes, at der indberettes mere i det nationale VIES-system

end på momsangivelsen, udgør i alt ca. 59 mia. kr. (20 pct.). Der kan være for-

skellige årsager til disse differencer. Fx vurderes det, at op imod 11 mia. kr. af

disse differencer følger af, at mellemhandlere i en trekantshandel ikke skal an-

give på momsangivelsen, men angive i VIES-systemet. Det skyldes, at det før-

ste led i en trekantshandel er forpligtet til at indberette til VIES-systemet, mens

andet led (mellemhandleren) hverken skal indberette køb eller salg på moms-

angivelsen. Derfor opstår der differencer mellem indberetningen til VIES-syste-

met i fx Danmark og momsangivelsen. Der kan i tillæg forekomme køb, hvor

salget ikke skulle have været indberettet i VIES-systemet, herunder leverancer

der er fritaget for moms i Danmark, eller leverancer som ikke har leveringssted

i Danmark, selvom der er tale om en dansk køber.

Differencer, som opstår pga. fuldstændigt fravær af indberetninger af køb på

momsangivelsen til trods for, at de udenlandske virksomheder har angivet salg

til danske virksomheder, udgør i alt ca. 15 mia. kr. (5 pct.)

Delregistre-

ring

Udenlandsk

virksomhed

angiver min-

dre i VIES

Udenlandsk

virksomhed

angiver mere

i VIES

Manglende

indberetning

af EU-køb på

dansk moms-

angivelse

I forlængelse af analysen af differencer har Skattestyrelsen øget antallet af kontroller mål-

rettet differencer mellem VIES-systemet og momsangivelsen. De kontroller, som Skatte-

styrelsen hidtil har gennemført, indikerer, at de fleste virksomheder, som ikke har medta-

get deres køb på momsangivelsen, har fradragsret for den manglende afregnede moms.

Dermed peger kontrolresultaterne på, at der ikke er risiko for et stort provenutab, selvom

der er store differencer mellem indberetninger i de nationale VIES-systemer og den dan-

ske momsangivelse. Et eksempel kan være en dansk virksomhed, som ikke har indberettet

køb af ydelser på momsangivelsen, men hvor der i VIES-systemet fremgår køb af ydelser

med omvendt betalingspligt for fx 12 mio. kr. Den danske virksomhed skal derfor i

udgangspunktet indberette 12 mio. kr. i de relevante rubrikker på momsangivelsen samt

afregne dansk moms svarende til tre mio. kr. af købet. Hvis virksomheden anvender de

købte ydelser til virksomhedens momspligtige aktiviteter, har virksomheden dog ret til at

tage fradrag for momsen ligesom med almindelig købsmoms. Pga. virksomhedens beretti-

gede fradragsret, vil den manglende angivelse derfor ikke have indflydelse på momsprove-

nuet.

Opdeling af salgsdifferencer (2021)

Som nævnt ovenfor udgør den samlede difference for salg uden moms 36 mia. kr., hvor

det er danske virksomheders ansvar, at der er indberettet korrekt. Der er i høj grad tale

om de samme fejltyper på salgssiden som på købssiden, dog med visse undtagelser,

jf. ta-

bel 2.

Tabel 2. Opdeling af salgsdifferencer (2021)

Fælles- og delre-

gistrering

Handler, hvor virksomheden indgår i en fælles- eller delregistrering, giver

differencer på i alt ca. 10 mia. kr. (28 pct.). Som det er beskrevet ovenfor,

kan disse differencer udligne sig mellem virksomhederne i hhv. del- eller

fællesregistreringen.

Differencer, som skyldes indberetningsfejl, herunder især ombytning på

varer og ydelser, udgør i alt ca. 4 mia. kr. (11 pct.). Fejltypen vurderes ikke

at have betydning for momsprovenuet, da salg af både varer og ydelser

kan ske uden moms. Det har således i udgangspunktet ingen betydning

for momsprovenuet, hvis en ydelse registreres som vare eller omvendt.

Differencer, som skyldes, at danske virksomheder har indberettet større

salgs-beløb på momsangivelsen, end hvad virksomhederne har indberettet

i VIES-systemet, udgør i alt ca. 15 mia. kr. (42 pct.). Skattestyrelsens kon-

troller af dette område peger indtil videre på, at risikoen for provenutab i

Danmark i den forbindelse er begrænset, men den manglende indberet-

ning kan være med til at understøtte svig i udlandet. Kontrollerne viser, at

de manglende indberetninger i VIES-systemet typisk er udtryk for mang-

lende grundighed eller misforståelser.

Differencer, som følger af, at danske virksomheder har angivet større

salgsbeløb i VIES-systemet end på momsangivelsen, udgør ca. 6 mia. kr.

(17 pct.). Fejltypen kan være et udtryk for, at virksomhederne ikke indbe-

retter tilstrækkeligt på momsangivelsen. Dette vurderes ikke at udgøre en

risiko for det danske momsprovenu, da det er den købende virksomhed,

der skal afregne moms i virksomhedens hjemland. Differencerne vurderes

endvidere ikke at udgøre en høj risiko for manglende afregning af moms i

køberlandet, idet der er foretaget indberetning i VIES. Dette er en oplys-

ning, skattemyndighederne kan anvende til at foretage kontrol, såfremt de

udenlandske virksomheder ikke selv angiver købet i det pågældende land.

Indberetningsfejl

Dansk virksom-

hed angiver min-

dre i VIES

Dansk virksom-

hed angiver mere

i VIES

Udover ovennævnte er der yderligere forhold, som har betydning for omfanget af differen-

cer på både købs- og salgssiden. Generelt forårsager periodiseringsfejl (se tabel 3 for en

forklaring) visse differencer, men da disse periodeforskydninger i høj grad udlignes, har det

begrænset provenumæssig betydning. Der kan også opstå differencer som følge af udsving

i valutakurser.

Tabel 3. Begrebsforklaringer

Fællesregistre-

ring

I en fællesregistrering har flere virksomheder valgt at lade sig registrere un-

der ét, og i momsmæssig sammenhæng betragtes de fællesregistrerede

virksomheder som én virksomhed. Indberetning og betaling af moms samles

i den afregnende enhed, der typisk vil være et koncern-forbundet selskab.

Indberetning i VIES-systemer kan foretages af og på alle virksomheder, der

indgår i en fællesregistrering, hvorimod det alene er den afregnende enhed,

der indberetter på momsangivelsen for samtlige virksomheder i en given fæl-

lesregistrering. Fællesregistreringer giver dermed systematisk anledning til

differencer.

Delregistrering betyder, at en momsregistreret virksomhed momsmæssigt

opdeles i to eller flere selvstændige enheder. De særlige eksport-delregistre-

ringer oprettes med det formål, at virksomhedens salg til udlandet foregår via

denne delregistrering. Delregistreringer har eget SE-nummer, men vil være

registreret på samme CVR-nummer som hovedenheden. Differencer i

momsangivelsen og VIES-systemet ift. delregistrerede virksomheder kan

derfor opstå på samme måde som ved fællesregistrerede virksomheder.

Trekantshandel refererer til handel, hvor varer sendes direkte fra en leveran-

dør i ét EU-land til den endelige køber i et andet EU-land efter instruktion fra

en mellemhandler i et tredje EU-land. Ydelser er ikke omfattet af reglerne for

trekantshandel. Hvorvidt der skal indberettes på momsangivelsen og/eller til

VIES-systemet afhænger af, hvilken rolle en virksomhed indtager i en tre-

kantshandel:

•

Dansk virksomhed som første sælger i en trekantshandel: Den første sæl-

ger i en trekantshandel angiver salget på sædvanlig måde til VIES-syste-

met. Salget skal fremgå af momsangivelsen samt indberettes som varesalg

til VIES-systemet.

•

Dansk virksomhed som mellemhandler i en trekantshandel: Virksomheden

skal hverken indberette erhvervelsesmoms eller selve købet på momsangi-

velsen. Virksomheden sælger uden dansk moms, da varen ikke har leve-

ringssted i Danmark, men salget skal indberettes i et særligt felt i VIES-sy-

stemet. En virksomhed i rollen som mellemhandler i en trekantshandel skal

ikke indberette salget på momsangivelsen.

Delregistrering

Trekantshandel

•

Dansk virksomhed som endelig modtager i en trekantshandel: Virksomhe-

den skal i rollen som modtager indberette købet på momsangivelsen og af-

regne erhvervelsesmoms af købet.

Periodiserings-

fejl

Periodiseringsfejl betyder, at et beløb er angivet i en anden periode end den,

som skal korrigeres for. Analysen af differencer viser, at periodiseringsfejl ty-

pisk opstår, fordi der er forskel på angivelsesfrekvensen i VIES-systemet og i

momsangivelsen. I VIES-systemet skal der angives månedligt, mens den

månedlige angivelse kun gælder for danske virksomheder med en omsæt-

ning over 50 mio. kr. Andre virksomheder skal angive kvartalsvist eller halv-

årligt. Når analysen fx samler en kvartalsangivende virksomheds månedlige

angivelser i VIES-systemet til et kvartal og sammenligner med momsangivel-

sen for samme kvartal, udlignes differencen (altså periodeforskydningen) og

dermed har periodiseringsfejlen mindre provenumæssig betydning.

Resultater fra Skattestyrelsens kontroller

Før Rigsrevisionens undersøgelse af momskontrollen med EU-handel er virksomhedernes

manglende regelefterlevelse i forhold til angivelse af moms ved handel med udlandet (her-

under EU-handel) blevet undersøgt i en række tilfældigt udvalgte kontroller. På baggrund

af Skattestyrelsens resultater fra disse kontroller estimeres værdien af den manglende regel-

efterlevelse til at udgøre under 100 millioner kroner årligt. Angivelsesgraden kan opgøres

til ca. 96 pct., når omfanget af den manglende regelefterlevelse ses i forhold til momspro-

venuet ved EU-handel. Det betyder konkret, at de danske virksomheders angivelse af

moms ved handel med udlandet udgør 96 pct. af det samlede potentielle momsprovenu

på området, mens den manglende regelefterlevelse svarer til ca. fire pct. af det potentielle

momsprovenu ved EU-handel. Dermed indikerer Skattestyrelsens data fra tilfældigt ud-

valgte kontroller, at der ikke er sammenhæng mellem store differencer og store provenutab.

Denne data omfattede kun differencer på købsmomsen, idet salg til andre EU-lande er

momsfrit.

Dertil har Skattestyrelsen på baggrund af Rigsrevisionens kritik gennemført 418 kontroller

i 2022, som omhandler differencer på ca. 17 mia. kr. Kontrollerne har samlet set medført

kontrolopkrævninger på 5,6 mio. kr. Det svarer til, at kontrollerne i gennemsnit har medført

en kontrolopkrævning på ca. 13.400 kr. Det er et markant lavere kontrolafkast, end Skatte-

styrelsen finder i andre momskontroller. Til sammenligning gav en gennemsnitlig moms-

kontrol i 2022 ca. 183.000 kr. i kontrolopkrævning

. På tværs af Skattestyrelsen er der her-

udover flere igangværende kontroller, der bl.a. vedrører EU-handel. Blandt andre pågår fx

28 kontroller, der forventes at lede til kontrolopkrævninger på yderligere 23 mio. kr., hvoraf

kun en del af kontrolopkrævningerne vedrører EU-handel. Der kan dog både i de realise-

rede og forventede kontrolopkrævninger indgå korrektioner vedrørende andre forhold end

differencer vedrørende EU-handel.

Hvis de ovenstående 28 forventede kontrolopkrævninger medregnes i opgørelsen af en

gennemsnitlig kontrolopkrævning pr. kontrol, er resultatet for kontroller af virksomheder

med differencer stadig kun godt og vel en tredjedel af en gennemsnitlig momskontrol i

Skattestyrelsen.

Kontrolresultaterne understøtter dermed konklusionen om, at der ikke er tegn på, at diffe-

rencer medfører en væsentlig risiko for store provenutab.

Skattestyrelsen planlægger at foretage yderligere ca. 300 kontroller i 2023 på baggrund af

analysen af differencer. Disse kontroller gennemføres i tillæg til de allerede gennemførte

418 kontroller og udtages udelukkende på baggrund af identificerede differencer. Her vil

der blive fokuseret på de største differencer på både købs- og salgssiden. Disse kontroller

er planlagt af Skattestyrelsen for at få et endnu bedre grundlag for at identificere risici for

Det potentielle momsprovenu er det provenu, som ville være angivet, hvis alle virksomheder efterlevede alle gældende

regler til punkt og prikke.

Denne beregning er eksklusiv to såkaldte ekstreme resultater (outliers). Medregnes de to outliers stiger den gennemsnitlige

kontrolopkrævning per kontrol til ca. 214.000 kr.

provenutab, årsager til fejl samt at afsøge muligheder for en mindre ressourcetung kontrol-

indsats.

Skattestyrelsens øvrige mitigerende tiltag

Foruden analysen af differencer samt de supplerende kontroller igangsatte Skattestyrelsen

en række mitigerende tiltag som opfølgning på Rigsrevisionens kritik af området:

Systematisk overvågning af differencer mellem momsangivelse og VIES-systemet

Overvågningsprocessen indeholder en totalopgørelse over differencerne på EU-handel

uden moms fordelt på virksomhedssegmenter. Skattestyrelsens kontrolenheder følger op

på differencerne ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed i hvert deres segment. De

virksomheder, hvor der er størst risiko for tab af momsprovenu, udvælges til kontrol.

Etablering af inddatakontroller

Det er forventningen, at der medio 2023 indføres differencekontroller på momsangivelsen

i form af logisk indberetningskontrol (LIK). Logisk indberetningskontrol betyder, at virk-

somhederne bliver præsenteret for eventuelle differencer i indberetningsøjeblikket. Her får

virksomheden mulighed for at korrigere dens angivelse med det samme, inden den god-

kender momsangivelsen.

Rykkerproces vedr. EU-salg uden moms

Der er etableret en rykkerproces, hvor Skattestyrelsen rykker virksomheder, som har ud-

fyldt momsangivelsen, men som ikke har indberettet tilsvarende oplysninger i VIES-syste-

met. For nuværende foregår rykkerprocessen manuelt, men der arbejdes efter en automa-

tisering over tid. Rykkerprocessen blev sat i drift i december 2020

Øget kontrol på området

Der er iværksat en række kontroller målrettet EU-handel uden moms, og kontrolproces-

serne er blevet opdateret med fokus på EU-handel uden moms.