Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2538093_0001.png
3. marts 2022
J.nr. 2022 - 1678
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 311 af 3. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om at vurdere, om en højere bo- og gaveafgiftsbeskatning i forbindelse med generationsskifte af virksomhed samlet set vil have en positiv eller negativ effekt på beskæftigelse og BNP, til skatteministeren
2538093_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere, om en højere bo- og gaveafgiftsbeskatning i forbindelse med ge-
nerationsskifte af virksomhed samlet set vil have en positiv eller negativ effekt på beskæf-
tigelse og BNP?
Svar
Set fra et overordnet samfundsøkonomisk perspektiv bør en virksomhed videreføres af
den eller dem, der bedst og mest effektivt er i stand til at drive virksomheden videre. Det
kan være næste generation i familien, eller det kan være et salg til eksterne købere fx via
en børsnotering. Beskatningen bør derfor som udgangspunkt være ensartet og neutral ift.
valget af generationsskiftemodel. Dette tilsiger, at bo- og gaveafgiften bør være den
samme, uanset om der er tale om ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller andre typer ak-
tiver, herunder fx salgssummen fra et salg af virksomheden til eksterne.
De stramninger af værdiansættelsen af virksomheder i forbindelse med opgørelse af bo-
og gaveafgift ved overdragelse, som et flertal af ekspertgruppen om værdiansættelse har
anbefalet, skønnes at indebære en værdiansættelse, der er mere retvisende i forhold til
virksomhedens handelsværdi. Denne type af stramninger vil derfor føre til, at beskatnin-
gen i forbindelse med et generationsskifte bliver mere neutral, og de anbefalede stramnin-
ger reducerer dermed en eksisterende forvridning i skattesystemet. Det trækker i sig selv i
retning af en samfundsøkonomisk gevinst og et større strukturelt BNP. Omvendt vil den
øgede beskatning i sig selv kunne trække i retning af færre investeringer i virksomhederne.
Samlet set ventes de foreslåede stramninger derfor neutrale over for BNP og beskæfti-
gelse.
Hvis der derimod er tale om stramninger af fx bo- og gaveafgiftssatsen (fra det nuvæ-
rende niveau på 15 pct.) ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed, vil der indføres en
ny asymmetri, så generationsskifte indenfor familien beskattes hårdere end fx en arv eller
gave bestående af likvider. En sådan satsforøgelse vil have en negativ effekt på samfunds-
økonomien samt BNP og den strukturelle beskæftigelse.
Side 2 af 2