SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om talepapir fra samrådet den 3. februar 2022 om kritikken af Skatteministeriet i beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

3. februar 2022

J.nr. 2022 - 822

Kontor:

Forretning og Styring 1 [FS1]

Initialer:

Tobias.Nissen

Samrådsspørgsmål H

- Tale til besvarelse af spørgsmål H den 3. februar.

[Spørgsmål H]

Vil ministeren kommentere kritikken af Skatteministeriet i beretning nr.

3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU alm. del

–

bilag

40. Se endvidere SAU alm. del

–

bilag 113 og svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 99, 110-116.

[Indledning]

Jeg vil starte med at takke for indkaldelsen til samrådet. Moms udgør

en stor del af Danmarks statsindtægter og vedrører både de danske

borgere og virksomheder. Det er derfor et område, som regeringen

prioriterer højt.

Indledningsvist vil jeg understrege, at jeg tager kritikken fra Rigsrevisi-

onen og Statsrevisorerne meget alvorligt. Det er en absolut

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om talepapir fra samrådet den 3. februar 2022 om kritikken af Skatteministeriet i beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, til skatteministeren

kerneprioritet for regeringen, at Danmark har en stærk og tidssvarende

skatteforvaltning. Det skal være nemt for de borgere og virksomheder,

der ønsker at gøre det rigtige og svært for de få, som forsøger at snyde

fællesskabet.

Momsområdet er kendetegnet ved, at det grundlæggende er baseret på

tillid. Derfor fører Skattestyrelsen en effektiv kontrol med de ressourcer,

de har til rådighed, hvor virksomheder udvælges til kontrol ud fra risiko

og væsentlighed. At kontrollere en virksomhed kan tage lang tid og vil

ofte kræve, at virksomheden bidrager med bilag og andet materiale.

Derfor glæder det mig, at Skattestyrelsen er enormt dygtige til at udvælge

rigtige

virksomheder til kontrol. Skattestyrelsens udvælgelse betyder,

at virksomheder som har orden i sagerne, så vidt muligt bliver ladt i fred.

Udvælgelsen betyder også, at en stor del af de fejl, som opstår, bliver

rettet, og at dem, som bevidst forsøger at snyde, bliver fanget.

Men selvom Skattestyrelsen er dygtige og fortsat bliver dygtigere til at

udvælge de rigtige virksomheder til kontrol, så er momsområdet fortsat

et sted, hvor vi kan gøre mere. Det er også det, beretningen her viser.

Jeg er derfor glad for, at der har været bred opbakning fra Folketingets

partier til regeringens historiske reform af skattekontrollen. En reform,

der frem mod 2024 skal sikre ansættelsen af i alt 1.000 nye medarbejdere

i Skatteforvaltningen

–

og åbningen af otte nye skattecentre rundt om i

landet.

Som led i reformen er momsområdet blevet styrket betydeligt. I etape 1

af reformen blev der tilført 90 nye medarbejdere til kontrol på moms-

området, og i etape 3 er der tilført yderligere 55 nye medarbejdere.

10 af de 55 nye medarbejdere skal specifikt gå til at styrke indsatsen med

moms ved EU-handel. De skal blandt andet kontrollere de mest risiko-

fyldte differencesager ift. EU-handel med moms. Næste år skal den

fjerde og sidste etape af reformen udmøntes, og der ser vi naturligvis

på, om der er behov for yderligere ressourcer til momsområdet.

[Momskontrol af EU-handel]

I beretningen om momskontrol med EU-handel har Rigsrevisionen un-

dersøgt Skattestyrelsens indsats for at sikre, at danske virksomheder an-

giver korrekt moms ved handel med virksomheder fra andre lande i EU.

Når virksomhederne skal afregne moms til staten, så sker det på bag-

grund af deres momsangivelse og altså ikke angivelsen i VIES. VIES er

et fælleseuropæisk statistik- og kontrolsystem, hvor virksomhederne

alene skal angive værdien af deres salg til andre EU-lande. Det er altså

ikke et system, hvor angivelserne har provenumæssige konsekvenser.

Beretningens hovedpointe er dog, at når der er differencer mellem an-

givelserne i VIES og på momsangivelsen, kan det være tegn på fejl eller

snyd, som kan koste statskassen penge.

Jeg er enig i beretningens pointe om, at der skal ryddes op i differen-

cerne, og at Skattestyrelsen kan gøre mere for at sikre, at der bliver ind-

berettet korrekt til VIES. Det har Skattestyrelsen også allerede iværksat

en række initiativer til at sikre.

Men det er også vigtigt at understrege, at differencer mellem systemerne

ikke

i sig selv er udtryk for snyd eller tabt momsprovenu. Der er for-

skellige tekniske legitime årsager til, at der opstår differencer, og Skatte-

styrelsen vurderer, at størstedelen af differencerne ikke har prove-

numæssige konsekvenser.

Det betyder dog ikke, at differencerne er ligegyldige. Differencer kan

være indikator for, at der er noget galt. Derfor indgår differencerne som

ét af flere udsøgningskriterier, når Skattestyrelsen fører kontrol.

Skattestyrelsen igangsatte allerede i 2020 en rykkerprocedure, hvor virk-

somheder rykkes, hvis de har angivet på momsangivelsen, men ikke i

VIES. Denne procedure har nedbragt differencerne væsentligt.

Ud over rykkerproceduren arbejder Skattestyrelsen med forskellige an-

dre tiltag, som skal bidrage til, at der ryddes op i differencerne. De har

blandt andet iværksat en målrettet påmindelsesprocedure rettet mod

virksomheder med store differencer. Der er iværksat strukturelle tiltag,

som skal forebygge differencer allerede i det øjeblik, hvor virksomhe-

derne angiver deres moms. Og i tråd med det har Skattestyrelsen også

set på at forbedre sin vejledning til virksomhederne. Til sidst har Skat-

testyrelsen påbegyndt en analyse af, hvad der er årsagen til differencerne.

[Uenighed i omfanget af kritikken]

Når det så er sagt, er Skattestyrelsen

ikke

enig med Rigsrevisionen og

Statsrevisorerne i deres vurdering af

omfanget

af de risici, der er forbundet

med området. Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at differencerne

ikke er lig provenutab.

Jeg hæfter mig desuden ved, at Rigsrevisionen ikke har fundet belæg for

store tab af momsprovenu i deres undersøgelse. Skattestyrelsen gen-

nemfører løbende grundige analyser af virksomhedernes regelefterle-

velse, som anvendes som grundlag for Skattestyrelsens prioritering. De

undersøgelser viser heller ikke indikationer på, at differencerne har med-

ført tab af momsprovenu i det omfang, som Rigsrevisionen indikerer.

Desuden har Skattestyrelsen gennemgået de stikprøver, som Rigsrevisi-

onen har foretaget ifm. undersøgelsen. Heller ikke her finder Skattesty-

relsen indikationer på provenutab i det omfang, som Rigsrevisionen in-

dikerer. På trods af at der har været meget store differencer i flere af

stikprøverne.

Jeg mener altså ikke, at der er noget, som peger på, at risikoen skulle

være af den størrelsesorden, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne in-

dikerer.

Siden regeringen kom til, har vi hævet rammerne for Skattevæsenet med

3 mia. kr. om året og iværksat reform af skattekontrollen. Det historiske

løft af skattekontrollen skal blandt andet sikre, at Skattestyrelsen har

flere hænder til kontrol

–

også på momsområdet.

Det er dog vigtigt at understrege, at Skattestyrelsen har mange vigtige

områder at kontrollere. Derfor tilrettelægger Skattestyrelsen kontrol-

lerne ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. Hvis Skattestyrelsen

skal opjustere kontrollen på ét område, vil det derfor ofte ske på bekost-

ning af andre områder, som givetvis vurderes vigtigere ud fra risiko og

væsentlighed. Der skal derfor være en balance.

[Afslutningsvis]

Afslutningsvis vil jeg understrege, at der er mange pointer i beretningen,

som vi naturligvis tager til efterretning, og hvor Skattestyrelsen allerede

er godt i gang med at implementere løsninger, bl.a. hjulpet af ressour-

cerne fra kontrolreformen. For der skal ikke herske tvivl om, at der skal

være styr på danske virksomheders indberetninger af handel på tværs af

EU.

Tak for ordet.