SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at udvide selvstændiges fradragsmulighed til også at omfatte efteruddannelse m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

16. februar 2022

J.nr. 2022-1231

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 303 af 1. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at udvide selvstændiges fradragsmulighed til også at omfatte efteruddannelse m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

På skat.dk fremgår:

”Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor fradragsberettigede,

når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes fag-

lige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan

fratrækkes.”

Vil ministeren redegøre for baggrunden for denne skillelinje? Ministeren be-

des endvidere redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at udvide selvstændiges fra-

dragsmulighed til også at omfatte efteruddannelse.

Svar

Efter statsskattelovens § 6 a kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra-

trækkes omkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Skattelovgivningen bygger således på en grundlæggende sondring mellem etableringsud-

gifter og vedligeholdelsesudgifter. Der er fradrag for vedligeholdelsesudgifter, men ikke

fradrag for etableringsudgifter.

For udgifter til uddannelse er der fradrag for udgifter til uddannelse, der har til formål at

vedligeholde viden (efteruddannelse). Der er ikke fradrag for udgifter til uddannelse, der

har til formål at erhverve ny viden (videreuddannelse).

Som udgangspunkt er der ikke forskel på, hvilke udgifter til egen uddannelse den er-

hvervsdrivende og lønmodtageren kan fradrage.

Imidlertid anses de udgifter, som en virksomhed afholder til uddannelse af lønmodtagere,

for at være driftsudgifter for virksomheden. Det skyldes, at virksomhedens og lønmodta-

gerens modsatrettede interesser normalt sikrer, at virksomheden kun vil afholde uddan-

nelsesudgifter for lønmodtagere, der er i virksomhedens egen interesse. Der er således

fradrag for udgifter til videreuddannelse af lønmodtagere, der afholdes af virksomheden.

For den erhvervsdrivende selv er der kun fradrag for udgifter til kursus og uddannelse,

der har karakter af en efteruddannelse. Hvis kursusudgiften har karakter af en videreud-

dannelse, er der ikke fradrag for kursusudgiften.

Hvis selvstændige får adgang til at foretage fradrag for udgifter til videreuddannelse, vil

det være i modstrid med det grundlæggende princip om, at der ikke er fradrag for etable-

ringsudgifter, og der vil være en forskellig skattemæssig behandling af lønmodtagere og

selvstændige, der afholder udgifter til egen videreuddannelse.

Der foreligger ikke umiddelbart et grundlag, der muliggør en kvantificering af de prove-

numæssige og administrative konsekvenser ved at give selvstændige fradrag for udgifter til

videreuddannelse. Der må dog forventes et ikke uvæsentligt mindreprovenu

–

også selv

om fradraget betinges af, at uddannelsen skal have en vis erhvervsrelevans for den selv-

stændige og ikke må være rent hobby-/fritidsbetonet.

Side 2 af 2