Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2479180_0001.png
15. november 2021
J.nr. 2021 - 8052
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 27. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jane Heitmann (V).
Morten Bødskov
/ Rikke Kure Wendel
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om der skal betales grundskyld, hvis der bygges et sognehus/menighedshus i forbindelse med en kirke, men på et grundstykke, som er adskilt fra kirken og ligger på f.eks. nabogrunden, til skatteministeren
2479180_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der skal betales grundskyld, hvis der bygges et sognehus/me-
nighedshus i forbindelse med en kirke, men på et grundstykke, som er adskilt fra kirken
og ligger på f.eks. nabogrunden?
Svar
Sognehuse og menighedshuse er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra e, i lov om
kommunal ejendomsskat, når visse betingelser er opfyldt.
Heraf følger, at en bebygget grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives
erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld. Ved et forsamlingshus forstås en bygning, der
er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oply-
sende karakter, og hvortil der er offentlig adgang.
Det er således bygningens anvendelse til møder af bl.a. religiøs karakter, der er afgørende
for, om den er fritaget for grundskyld, og dermed som udgangspunkt ikke, på hvilket
grundstykke, bygningen er placeret.
Det er dog kommunen, der i den konkrete sag skal afgøre, om betingelserne for fritagelse
er opfyldt.
Side 2 af 2