SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om, hvilken del af Rigsfællesskabet der modtager indbetalinger af moms til reklamer på sociale medier for henholdsvis Færøerne og Grønland, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

23. februar 2022

J.nr. 2022 - 1222

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 298 af 28. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om, hvilken del af Rigsfællesskabet der modtager indbetalinger af moms til reklamer på sociale medier for henholdsvis Færøerne og Grønland, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilken del af Rigsfællesskabet der modtager indbetaler af moms

til reklamer på sociale medier for henholdsvis Færøerne og Grønland.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst fra Skattestyrelsen:

”Det forudsættes,

at der spørges til en situation, hvor en virksomhed køber en reklame-

ydelse på et socialt medie af en anden virksomhed. Dvs. den første virksomhed får ad-

gang til at vise en reklame på et socialt medie udbudt af den anden virksomhed.

Indledningsvis skal det bemærkes, at Grønland og Færøerne ikke er en del af det danske

momsområde og dermed heller ikke en del af EU’s momsområde. Det bemærkes endvi-

dere, at det alene er Færøerne, som opkræver moms af levering af varer og ydelser. Grøn-

land opkræver ikke moms.

Der skal betales dansk moms af levering af ydelser, herunder af reklamer, der har leve-

ringssted i Danmark. Danske virksomheder, som fører kampagner på sociale medier, skal

derfor som hovedregel betale momsen af reklameydelsen her i landet, da leveringstedet

anses for at være i Danmark, når ydelsen leveres til en dansk virksomhed.

Leveringsstedet for reklameydelser kan dog i visse situationer ændres afhængigt af, hvor

ydelsen faktisk udnyttes. Det gælder fx i tilfælde, hvor reklameydelsen leveres til en virk-

somhed i Danmark, men faktisk udnyttes eller benyttes uden for EU.

Stedet, hvor ydelsen faktisk udnyttes, fastlægges fx efter den målgruppe (fx en reklame-

kampagne), som ydelsen er rettet mod, idet stedet for den økonomiske udnyttelse af ydel-

sen i denne forbindelse ikke i sig selv har nogen betydning.

Når en ydelse anvendes både uden for EU og i Danmark, skal stedet for den faktiske be-

nyttelse eller udnyttelse fastlægges efter, hvor ydelsen primært er tiltænkt udnyttet, og

hvor den faktisk overvejende udnyttes. En ydelse anses for at være faktisk udnyttet uden

for EU, hvis den primært er tiltænkt udnyttet uden for EU og i overvejende grad også an-

vendes uden for EU. Ved "overvejende grad" forstås en anvendelse på mere end 50 pct.

Selvom en ydelse i mindre omfang udnyttes uden for EU, anses den altså for faktisk ud-

nyttet i Danmark, hvis den primært var tiltænkt udnyttet i Danmark og i overvejende grad

udnyttes i Danmark.

I det omfang en dansk virksomhed køber reklameydelser, som faktisk udnyttes på Færø-

erne eller i Grønland, skal der således ikke betales dansk moms af disse ydelser.

Der henvises til de færøske skattemyndigheder for oplysninger om eventuel pligt til regi-

strering og betaling af færøsk moms.”

Side 2 af 2