SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget

Til:

Dato:

Skatteministeren

20. januar 2022

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

SAU alm. del

Spørgsmål 264

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 om, hvilken interesse Danmark har i at

undertegne søjle 1 i OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8.

oktober 2021, svarer ministeren, at "Aftalen er udtryk for en samlet løsning, der

forudsætter, at alle lande tilslutter sig alle dele af aftalen, det vil sige tiltræder både

spor 1 og 2." Vil ministeren oplyse, hvor i teksten til den fælles erklæring det

fremgår, at der eksisterer en sådan obligatorisk kobling mellem søjle 1 og søjle 2?

Spørgsmål 265

Kan ministeren bekræfte, at der ingen steder i den fælles erklæring om OECD-

aftalen om beskatning om den digital økonomi fremgår en reference mellem søjle

1 og søjle 2, der gør det obligatorisk for et land at undertegne den multilaterale

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det pågældende land ønsker at anvende

den valgfri standard for minimumsskat i national lovgivning? Tilsvarende bedes

ministeren bekræfte, at der heller ikke nogen steder i den fælles erklæring

fremgår, at en sådan fremgangsmåde forudsættes eller forventes.

Spørgsmål 266

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 41 svarer ministeren: "Det er desuden

regeringens vurdering, at det ikke er i Danmarks interesse at stå isoleret uden for

OECD-aftalen ved at undlade at implementere spor 1. (…) Dansk erhvervsliv ville

desuden ikke være beskyttet af OECD-aftalens klausul om forbud mod unilaterale

tiltag. Dette ville betyde, at andre lande får et manøvrerum til at indføre unilaterale

tiltag målrettet dansk erhvervsliv." Vil ministeren redegøre for, hvilket nyt

"manøvrerum" ministeren henviser til i forhold til hidtil gældende regler, herunder

de internationale regler om ikke diskriminering? Endvidere bedes ministeren

bekræfte, at den omtalte klausul går ud på, at de lande, der i dag opkræver digitale

skatter af tech-selskaberne, skal afskaffe deres digitale skatter, hvis de vil deltage i

den multilaterale overenskomst for at få adgang til at beskatte tech-selskabernes

overskud.

Spørgsmål 267

Efter de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan andre lande som

udgangspunkt ikke beskatte danske selskaber, der eksporterer varer og

tjenesteydelser, i det omfang den indkomstskabende aktivitet udføres i Danmark

og ikke i udlandet. Kan ministeren bekræfte, at den OECD-aftalen om beskatning

Udskrevet 20-01-2022 Kl. 15:27:33

Side 1 | 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande, til skatteministeren

om den digital økonomi af 8. oktober 2021 efter søjle 1 ændrer alle danske

dobbeltbeskatningsoverenskomster med den virkning, at lande, der importerer

danske varer og tjenesteydelser, fremover – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt –

kan beskatte danske eksportselskaber af deres rent danske aktiviteter? Tillige

bedes ministeren bekræfte, at den multilaterale overenskomst har virkning over for

alle deltagere i overenskomsten, herunder lande, der end ikke har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Spørgsmål 268

Vil ministeren redegøre for, hvordan OECD-aftalen om beskatning om den digital

økonomis henholdsvis sølje 1 og sølje 2 vil påvirke danske eksportvirksomheder,

herunder hvilken gavn medfører det for danske eksportvirksomheder, at de

fremover skal indlevere selvangivelser og betale skat af indkomst fra aktiviteter i

Danmark til de lande, der eksporteres til?

Spørgsmål 269

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren: "Det bemærkes, at

ingen af de 137 landes regeringer, der har tiltrådt OECD-aftalen, har indikeret, at

man ønsker at stå udenfor." Forventer ministeren, at lande, der er

nettoeksportører, og derfor skal finansiere nettoimportørlandenes tilsvarende

gevinst, tilkendegiver deres stilling til søjle 1, inden der er opnået parlamentarisk

opbakning og inden traktatens tekst er udarbejdet?

Spørgsmål 270

Udenrigsministeren udtaler i Skatteministeriets pressemeddelelse "Historisk aftale

om international selskabsbeskatning" af 8. oktober 2021: "Jeg glæder mig over, at

Danmark sammen med 135 lande er nået til enighed om en ambitiøs aftale i

OECD, der sikrer beskatning af de største og mest profitable selskaber –

heriblandt tech-giganterne. (…) Samtidig er aftalen et tydeligt tegn på fornyet

internationalt amerikansk engagement og på det stærke transatlantiske

samarbejde." Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens holdning er til, at USA

og andre lande efter den multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst sikres

beskatning af de mest profitable danske selskaber?

Spørgsmål 271

Skatteministeriet har tidligere opgjort, at Danmark mister omkring 2 mia. kr. netto

ved at tiltræde OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomis søjle 1, jf.

svar på SAU alm. del – spørgsmål 40. Vil ministeren redegøre for, hvilke lande det

forventes at dette skatteprovenu vil tilfalde, hvor mange danske selskaber

provenuberegningen ved indførelse af søjle 1 vedrører, hvor stort et

selskabsskatteprovenu Danmark vil miste brutto, hvis sølje 1 tiltrædes og hvor

stort et selskabsskatteprovenu Danmark vinde brutto? Ministeren bedes desuden

opgøre de forventede bruttobevægelser fordelt på lande.

Spørgsmål 272

EU-kommissionen har den 22. december 2021 tilkendegivet, at kommissionen

ønsker 15 pct. af den skattebase, Danmark har som importland efter søjle 1, og at

denne indbetales til EU som egne EU-indtægter. Vil ministeren redegøre for, hvad

mindreprovenuet ved tiltrædelse af OECD-aftalen om beskatning om den digital

økonomis søjle 1 vil være, når der tages højde EU’s forslag om egne indtægter i

provenuskønnet?

Udskrevet 20-01-2022 Kl. 15:27:33

Side 2 | 6

Spørgsmål 273

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 35 bekræfter ministeren, at "aftalen af den 8.

oktober ikke pålægger lavskattelande en pligt til at hæve deres skatter eller

højskattelande en pligt til at beskatte i stedet". I Skatteministeriets

pressemeddelelse "Historisk aftale om international selskabsbeskatning" af 8.

oktober 2021 udtaler ministeren, at: "Aftalen indebærer – helt i tråd med

regeringens ambitioner – en global minimumsskat, som sikrer, at alle større

selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet vil blive omfattet af

minimumsskatten på 15 pct. Dermed får vi sat effektivt ind over for virksomheders

skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat." Vil ministeren

oplyse, hvordan det som anført af ministeren i pressemeddelelsen kan sikres, at

alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet betaler

minimum 15 pct. i skat, hvis ingen lande har pligt til at indføre en (minimums)skat

på 15 pct.?

Spørgsmål 274

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 40 svarer ministeren, at "OECD-aftalen

vurderes samlet – med en vis usikkerhed – at indebære et mindre årligt

merprovenu for Danmark. Søjle 1 forventes isoleret set at være forbundet med et

mindreprovenu på omkring 2 mia. kr., mens søjle 2 forventes at kunne indebære et

merprovenu på omkring 2�½ mia. kr." Når tilslutning til søjle 2 i den fælles erklæring

ikke forpligter Danmark til at indføre GloBe standarden i dansk skattelovgivning, og

Danmark kan vælge mellem at lovgive straks, senere eller aldrig, kan ministeren

da bekræfte, at provenuvirkningen kun kan henføres til Folketingets beslutning om

at lovgive og ikke Danmarks tilslutning i OECD inclusive framework til at vedtage

GloBe som en standard under søjle 2? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at

dansk tilslutning til søjle 2 ikke har nogen garanteret provenuvirkning, og at den

samlede provenuvirkning af dansk tilslutning til den samlede OECD-aftale kan

være et mindreprovenu på 2 mia. kr.?

Spørgsmål 275

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 36 fremgår: "Inden udgangen af året

forventes EU-Kommissionen at fremsætte et direktivforslag for at sikre en

konsistent implementering og anvendelse af reglerne under spor 2 i EU.

Direktivforslaget vil tage udgangspunkt i de modelregler, som på baggrund af

OECD-aftalen af 8. oktober 2021 p.t. udarbejdes og forhandles i OECD, men

forventes også at inkludere nødvendige afledte justeringer af EU-retten." Kan

ministeren bekræfte, at EU ikke kan beslutte en standard for minimumsbeskatning

mellem EU medlemsstater, der afviger fra GloBe-standarden, da en afvigende

fremgangsmåde vil stride mod de forpligtelser, som alle deltagere i OECDs

inclusive framework – herunder medlemmer af EU – i deres egenskab af

suveræne jurisdiktioner har aftalt som fælles tilgang for samtlige 136 deltagere?

Spørgsmål 276

Af den fælles erklæring om søjle 2 I OECD-aftalen af 8. oktober 2021 fremgår "At

the latest by the end of 2022 an implementation framework will be developed that

facilitates the coordinated implementation of the GloBE rules". Vil ministeren

redegøre for, hvorfor der skal koordineres i EU, når OECD udarbejder model for

national lovgivning om minimumsskat og al nødvendig koordinering i øvrigt finder

sted i OECD?

Udskrevet 20-01-2022 Kl. 15:27:33

Side 3 | 6

Spørgsmål 277

Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle EU har at spille ift. implementering af

OECD-aftalen af 8. oktober 2021, når EU ikke har stemmeret i OECD, ikke kan

regulere standarden for minimumsbeskatning og ikke kan regulere aftaler, som

tredjelande deltager i?

Spørgsmål 278

Kan ministeren bekræfte, at Danmark uden ændringer af regler eller retspraksis i

EU kan indføre minimumsbeskatning efter OECD-aftalen over for selskaber

hjemmehørende i EU medlemsstater, hvis minimumsskatten pålægges alle

selskaber – herunder danske – på lige vilkår?

Spørgsmål 279

Vil ministeren redegøre for, om et forslag til EU-direktiv ikke vil risikere at blive

forsinket eller blokeret, når der – som det fremgår af Kommissionens

direktivforslag af 22. december 2021 – ikke længere er tale om en frivillig standard,

men en obligatorisk harmonisering? Endvidere bedes oplyst, om regeringen har

"sat effektivt ind over for virksomheders skatteundgåelse og det evige ræs mod

bunden for selskabsskat”, hvis ministeren afventer vedtagelse af et direktivforslag,

der forsinkes eller blokeres.

Spørgsmål 280

Hvis ministeren vælger at undertegne OECD-aftalens søjle 1 og dermed påfører

Danmark et provenutab på 2 mia. kr. årligt, agter ministeren så i givet fald at sikre

sig, at et lovforslag om dansk minimumsskat kan træde i kraft med virkning senest

samtidig med den multilaterale aftale?

Spørgsmål 281

Kan ministeren bekræfte, at den sekundære top-up skat (UTPR), som efter GloBe

modellen skal betales af underliggende koncernselskaber, hvis hjemlandet for

koncernens ultimative moderselskab ikke opkræver den primære top-up skat (IIR)

for hele koncernen, ikke kan få virkning hverken i Danmark eller i andre stater, hvis

de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder en klausul svarende til

artikel 24-5 i OECD’s modeloverenskomst: ”Enterprises of a contracting State, the

capital of which is wholly or partly owned or controlled, directly or indirectly, by one

or more residents of the other contracting state, shall not be subjected in the first-

mentioned State to any taxation or any requirement connected therewith which is

more burdensome than the taxation and connected requirements to which other

similar enterprises of the first-mentioned State are or may be subjected.”?

Spørgsmål 282

Kan ministeren bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv

vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede

gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande?

Spørgsmål 283

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Indledningsvis

bemærkes, at CFC-reglerne ikke har samme anvendelsesområde og formål som

den ordning, der følger af de såkaldte GloBE-regler i spor 2 i den endelige aftale

om international beskatning i OECD's BEPS IF, der blev indgået den 8. oktober

Udskrevet 20-01-2022 Kl. 15:27:33

Side 4 | 6

2021." Kan ministeren bekræfte, at selv om hovedformålet med OECD standarden

for minimumsbeskatning (GloBe) er at facilitere indførelse af en global

minimumsskat, har GloBe standarden som udviklet af "OECD/G20 Base Erosion

and Profit Shifting Project" også til formål at modvirke erodering af skattebase og

flytning af profit (BEPS), jf. også følgende citat fra OECD’s Blueprint om søjle 2:

"(…) it helps to address the remaining BEPS challenges linked to the digitalising

economy, where the relative importance of intangible assets as profit drivers

makes highly digitalised business often ideally placed to avail themselves of profit

shifting planning structures."?

Spørgsmål 284

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Der vurderes (…) ikke

at være grundlag for at ændre CFC-reglerne, således at der i stedet indføres en

formelbaseret indkomstundtagelse som den, der skal gælde efter GloBE-reglerne.

En sådan skematisk undtagelse ville tværtimod stride mod CFC-reglernes

overordnede formål (…)". Kan ministeren bekræfte, at der i rapporten "Designing

Effective Controlled Foreign Company Rules" udgivet i 2015 af "OECD/G20 Base

Erosion and Profit Shifting Project", der gennemgår ændringer af CFC-regler, som

effektivt kan modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS),

redegøres for, at formelbaseret indkomstundtagelse effektivt kan modvirke BEPS,

og at metoden er særlig relevant for CFC-beskatning af IP indkomst, som er emnet

for lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spørgsmål 285

Kan ministeren bekræfte, at en formelbaseret indkomstundtagelse blev indført i de

amerikanske CFC-regler fra 2017 (GILTI - Global Intangibel Low-taxed Income),

og at en sådan også indgår i OECD Globe Standarden for minimumsbeskatning

med følgende begrundelse: "Ved kun at fratrække et fast afkast fra væsentlige

aktiviteter i “overskydende indkomst”, så som immateriel-relateret indkomst,

fokuseres GloBe konceptuelt på den del af indkomsten, der er mest udsat for

BEPS-risici”?

Spørgsmål 286

Kan ministeren bekræfte, at behovet for at modvirke erodering af skattebasen og

skift af profit ved at lægge et loft over skattefritagelsen for indkomst forbundet med

substans også er tilstede for lande med CFC-beskatning, der fokuserer på

geografisk mobil indkomst som f.eks. Danmark?

Spørgsmål 287

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Det er vurderingen, at

den partielle substanstest er en robust og afbalanceret løsning, der både sikrer en

nødvendig skærpelse af CFC-reglerne og tager hensyn til erhvervslivets

bekymringer ved denne skærpelse". Når anden IP indkomst end royalty (IP -

Intellectual Proporty) forbundet med substansmæssig virksomhed fuldstændig

fritages fra CFC skattepligt ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), og

CFC-selskabets indkomst ved kunstige arrangementer med andre

koncernselskaber flyttes til beskatning i de øvrige koncernselskaber ved

ligningsmæssige korrektion (transfer pricing suppleret med omgåelsesklausulen),

er der så nogen indkomst af immaterielle rettigheder omfattet af reglerne vedtaget

ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), der overhovedet kan undergives

CFC-beskatning?

Udskrevet 20-01-2022 Kl. 15:27:33

Side 5 | 6

Spørgsmål 288

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "En sådan skematisk

undtagelse ville (…) i visse tilfælde utvivlsomt indebære en svækkelse af

værnsreglerne." Vil ministeren forklare, hvordan indførelse af et loft for den danske

skattefritagelsen af IP-indkomst (Intellectual Proporty) omfattet af lovforslag nr. L

89 (folketingsåret 2020-21) kan svække værnet mod erodering af skattebase og

flytning af profit i det omfang, et sådant værn overhovedet eksisterer for IP-

indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?

Spørgsmål 289

Vil ministeren i lyset af de forudgående spørgsmål vedrørende ministerens svar på

SAU alm. del – spørgsmål 39 genoverveje svaret på spørgsmålet om, hvorvidt

ministeren er indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af

lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), med en skattefritagelse mage til den,

der gælder efter GloBE, for IP- indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89

(folketingsåret 2020-21)?

Spørgsmål 290

Vil ministeren oplyse, hvad merprovenuet vil være ved at gennemføre forslaget i

SAU alm. del – spørgsmål 39, hvor den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af

lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), erstattes med en substanstest mage til

den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der

forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes?

Spørgsmål 291

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 44 svarer ministeren: "I lavskattelande må

virkningerne af minimumsskatten på lønmodtagernes realløn forventes at være

begrænsede, såfremt der ikke skabes væsentlig aktivitet fra ansatte mv., og at de

skattepligtige overskud overvejende er skabt fra aktiviteter i andre lande, hvorefter

overskuddene ”kunstigt” er blevet flyttet til lavskattelandet med henblik på at opnå

en skattebesparelse." Ministeren bedes besvare spørgsmålet, jf. SAU alm. del

spørgsmål 44, under den forudsætning, at der skabes væsentlig aktivitet fra lande

med lav selskabsskat, og at der ikke er sket kunstig overflytning af overskud.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til

[email protected].

På udvalgets vegne

Anne Paulin (S)

formand

Udskrevet 20-01-2022 Kl. 15:27:33

Side 6 | 6