Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2529090_0001.png
15. februar 2022
J.nr. 2022 - 981
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 20. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvor i teksten til den fælles erklæring det fremgår, at der eksisterer en sådan obligatorisk kobling mellem søjle 1 og søjle 2, til skatteministeren
2529090_0002.png
Spørgsmål
I svaret på SAU alm. del
spørgsmål 40 om, hvilken interesse Danmark har i at under-
tegne søjle 1 i OECD-aftalen om beskatning om den digital økonomi af 8. oktober 2021,
svarer ministeren, at "Aftalen er udtryk for en samlet løsning, der forudsætter, at alle
lande tilslutter sig alle dele af aftalen, det vil sige tiltræder både spor 1 og 2." Vil ministe-
ren oplyse, hvor i teksten til den fælles erklæring det fremgår, at der eksisterer en sådan
obligatorisk kobling mellem søjle 1 og søjle 2?
Svar
Danmark har tilsluttet sig OECD-aftalen af 8. oktober 2021 om beskatning af den digitale
økonomi. I alt har 137 af de 141 lande og jurisdiktioner, der har deltaget i forhandlin-
gerne, tilsluttet sig aftalen.
Med OECD-aftalen er der tale om en politisk erklæring, som de 137 lande og jurisdiktioner
har tilsluttet sig på regeringsniveau. Det må derfor forventes, at de pågældende regeringer
politisk vil arbejde for at gennemføre begge aftalens spor.
Det fremgår af introduktionen til OECD-aftalen, at der i OECD/G20 Inclusive
Framework on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS IF) er opnået enighed om en løs-
ning i to spor, som adresserer de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digi-
taliseringen af økonomien.
De enkelte elementer i de to spor i aftalen præsenteres herefter.
Først præsenteres de enkelte elementer i spor 1, der indebærer en delvis omfordeling af
beskatningsret for de allerstørste og mest profitable multinationale koncerner med en om-
sætning på mere end 20 mia. EUR, som fremadrettet skal betale en del af deres selskabsskat
i de lande, hvor de har deres markeder. Desuden er der som led i spor 1 iværksat et arbejde
med at forenkle anvendelsen af armslængdeprincippet for rutinemæssige markedsførings-
og distributionsaktiviteter.
Dernæst præsenteres de enkelte elementer i spor 2, der indebærer en global minimumsbe-
skatning på 15 pct. for alle store multinationale koncerner med en omsætning på mindst
750 mio. EUR. Spor 2 indeholder
desuden en ”Subject-to-Tax-rule”, der indebærer en ret
for udviklingslande til at pålægge kildeskat på en række betalinger, hvis betalingerne ikke
beskattes i modtagerlandet.
Endeligt er der i bilaget til aftalen angivet en plan for implementeringen af de to spor.
Det er på den baggrund min opfattelse, at det fremgår tydeligt af OECD-aftalens tekst, at
aftalens to spor udgør en samlet løsning, og at det heri er forudsat, at de lande og jurisdik-
tioner, der tilslutter sig aftalen, også vil implementere begge spor.
Side 2 af 2