SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

14. februar 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen

Sagsnr.: 2022-0032/17-0080

Dok.:

2295600

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Skatteud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del), som Folketin-

gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2022.

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen af 5. januar 2022

fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrø-

rende retssikkerhed på skatteområdet, jf. SAU alm. del - bilag

119.”

Svar:

I forhold til Advokatrådets forslag om at samle sager på skatteområdet

ved et mindre antal byretter er Justitsministeriet enig med Advokatrådet i,

at dette ville kunne være et middel til at specialisere domstolsbehandlingen

af de pågældende sager.

Siden retsplejelovens ikrafttræden i 1919 har det været et grundlæggende

princip, at alle byretter og begge landsretter som det helt klare udgangspunkt

behandler alle typer af straffesager og alle typer af civile sager. På denne

måde sikres det, at retten geografisk set er tæt på borgeren uanset, hvad sa-

gen angår, og at alle byretsdommere og landsdommere bevarer en genera-

listfunktion. En sådan generalistfunktion bidrager til at understøtte sammen-

hængen i retsanvendelsen, idet det sikres, at dommerne til stadighed bevarer

indsigt i tværgående juridiske regler og principper samt generelle samfunds-

forhold.

Hertil kommer, at der er mange typer af retssager, og at det ikke er realistisk

at henlægge behandlingen af hver af disse sagstyper til en eller flere speci-

aliserede domstole.

Retsplejerådet fandt det i betænkning 1401/2001 om reform af den civile

retspleje væsentligt, at dommere ved de almindelige domstole bevarer en

generalistfunktion og således behandler en række forskellige sager. Rådet

fandt dog en vis specialisering hensigtsmæssig, så længe en sådan speciali-

sering sker inden for den enkelte byret og ikke på tværs af byretterne. Den

ønskede generalistfunktion kan ifølge rådet imidlertid udmærket kombine-

res med, at en bestemt afdeling eller bestemte dommere samtidig opnår et

vist specialkendskab til et givent område ved at behandle en vis mængde

sager inden for det pågældende område. Det bemærkes i den forbindelse, at

sagernes fordeling mellem dommerne ved byretterne bestemmes efter for-

handling mellem retspræsidenten og dommerne ved den enkelte ret.

Side 2/6

Det nævnte princip blev videreført med retskredsreformen i 2007

–

hvor

antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24

–

og en koncentration af

bestemte sagstyper ved en eller flere byretter eller en enkelt landsret ville

således være et brud med de forudsætninger, som domstolenes nuværende

organisering bygger på. En sådan ændring ville derfor have konsekvenser

for domstolenes organisering, herunder fordi det måtte forventes at rejse

spørgsmål om, hvorvidt også andre sagstyper ville skulle koncentreres ved

en eller flere bestemte retter.

Justitsministeriet har tidligere tilkendegivet, at ministeriet

–

ligesom Rets-

plejerådet

–

af de nævnte grunde finder det væsentligt, at alle dommere ved

de almindelige domstole bevarer en generalistfunktion og således behandler

en række forskellige sager. Det bemærkes, at dette ikke er til hinder for, at

der sker en vis specialisering inden for de enkelte retter.

Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at iværksætte tiltag med det

formål at henlægge domstolenes behandling af sager på skatteområdet til et

mindre antal byretter med det formål at øge specialiseringen.

I forhold til Advokatrådets forslag om, at sagkyndige dommere bør an-

vendes i langt højere grad end i dag ved domstolenes behandling af sager på

skatteområdet, kan Justitsministeriet oplyse, at der i dag er mulighed for, at

sagkyndige dommere kan deltage i behandlingen af civile retssager.

I civile sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, kan

retten således bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes

af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betyd-

ning for sagen. I disse sager kan sagkyndige dommere med deres speciali-

serede viden understøtte og bidrage til kvaliteten af sagsbehandlingen og

afgørelsen.

I civile ankesager i landsretten kan retten bestemme, at retten under hoved-

forhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer. Landsretten kan så-

ledes både i tilfælde, hvor der har medvirket sagkyndige dommere i 1. in-

stans, og i tilfælde, hvor der ikke har medvirket sagkyndige dommere i 1.

instans, bestemme, at der skal medvirke sagkyndige dommere i landsretten.

Ligeledes kan landsretten selv fastsætte antallet af sagkyndige dommere, der

skal medvirke i landsretten.

Side 3/6

Retten kan træffe afgørelse om medvirken af sagkyndige dommere efter be-

gæring eller af egen drift. Der gælder ingen bestemte frister for, hvornår i

forbindelse med forberedelsen af en civil sag en eventuel afgørelse om med-

virken af sagkyndige dommere skal træffes. Det mest naturlige vil forment-

lig være, at spørgsmålet drøftes i forbindelse med det forberedende rets-

møde, som retten indkalder sagens parter til, medmindre retten finder det

overflødigt. Uanset hvornår en afgørelse om medvirken af sagkyndige dom-

mere træffes, skal parterne forinden have adgang til at udtale sig om spørgs-

målet enten skriftligt eller mundtligt.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Når en civil

sag behandles ved domstolene, er udgangspunktet,

at sagen alene behandles af juridiske dommere. I borgerlige sa-

ger i 1. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, og

i ankesager i landsretten, herunder skattesager, kan retten dog

bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af

sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af

betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1 og stk. 2.

Beskikkelsen af sagkyndige dommere foretages af landsret-

terne. Beskikkelsen sker som udgangspunkt på baggrund af en

indstilling fra diverse organisationer, som Justitsministeriet har

godkendt hertil. I nogle sagstyper gælder særlige regler for sag-

kyndige dommere. Fx er det Domstolsstyrelsen, der beskikker

børnesagkyndige dommere, der fungerer i sager om tvangsan-

bringelse af børn og unge. Sådanne særregler gør sig dog ikke

gældende i civile skattesager.

Beslutningen om deltagelse af sagkyndige dommere kan ske ved

parternes processuelle anmodninger herom, fx i parternes indle-

dende processkrifter. Ved anlæg af en civil sag på minretssag.dk

findes der også under fanen ”processuelle meddelelser” en mu-

lighed for, at parten kan sætte flueben ved, at der skal deltage

sagkyndige dommere i sagen.

Retten kan også ex officio træffe beslutning om, at retten under

hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige dommere i sa-

gen, men parterne skal have adgang til at udtale sig om spørgs-

målet forinden, jf. retsplejelovens § 20, stk. 3.

Det er rettens afgørelse, om der skal deltage sagkyndige dom-

mere, herunder om deres fagkundskab er af betydning for sagens

afgørelse. Retten træffer beslutningen om deltagelse af sagkyn-

dige dommere ved kendelse.

Side 4/6

Domstolsstyrelsen er ikke i besiddelse af data om, hvor mange

anmodninger om deltagelse af sagkyndige dommere i skattesa-

ger domstolene har behandlet. Domstolsstyrelsen er heller ikke

i besiddelse af data om, i hvor mange skattesager der har med-

virket sagkyndige dommere ved domstolene. Københavns Byret

har på forespørgsel oplyst, at de heller ikke kan bidrage med

sådanne

data.”

Det er Justitsministeriets indtryk, at de regler, der regulerer sagkyndige

dommeres medvirken i civile sager, generelt set er velfungerende. Det er

endvidere ministeriets indtryk, at de involverede parter er opmærksomme

på muligheden for at anvende sagkyndige dommere, herunder fordi parterne

på domstolenes sagsportal har muligheden for at angive, om de ønsker med-

virken af sagkyndige dommere.

Jeg har noteret mig Advokatrådets ønske om, at sagkyndige dommere an-

vendes i langt højre grad end i dag ved domstolenes behandling af civile

sager på skatteområdet, og jeg er positivt indstillet over for muligheden for

at udbrede anvendelsen af sagkyndige dommere inden for de eksisterende

lovgivningsmæssige rammer. Efter min opfattelse bør denne udbredelse dog

ske på initiativ af parterne i sagen, og jeg finder derfor ikke anledning til at

iværksætte tiltag med det formål at udvide den eksisterende lovgivnings-

mæssige ramme for anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager.

I forhold til Advokatrådets forslag om etablering af et skatteråd i Folke-

tinget har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der

har oplyst følgende:

”Der eksisterer allerede en række muligheder for, at medlemmer

af Folketinget kan få bistand på skatteområdet. Det gælder både

internt i Folketingets administration i form af sekretariatsbistand

fra Folketingets Skatteudvalg og i Skatteministeriet ved, at med-

lemmer af Folketinget kan stille spørgsmål til skatteministeren.

Der er således mulighed for bl.a. at stille spørgsmål til skattemi-

nisteren til mundtlig eller skriftlig besvarelse. Det gælder både i

form af de såkaldte § 20-spørgsmål og i form af udvalgsspørgs-

mål til skriftlig besvarelse vedrørende lov- og beslutningsfor-

slag og spørgsmål, der hører under Skatteudvalgets arbejdsom-

råde (almindelig del). I forbindelse med behandling af lov-

forslag er der tillige mulighed for at få Skatteministeriets em-

bedsmænd til at gennemgå det tekniske indhold af de lovforslag,

der henhører under Skatteministeriet. Den tekniske gennemgang

har til formål at give medlemmerne af Skatteudvalget viden om

indholdet i lovforslagene.

Side 5/6

Der er således allerede indenfor de eksisterende rammer mulig-

hed for, at medlemmer af Folketinget kan få bistand til afklaring

af spørgsmål på skatteområdet, som jeg vil opfordre medlem-

merne til at gøre brug af.”

Side 6/6