Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2526859_0001.png
10. februar 2022
J.nr. 2022 - 996
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248 af 14. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 248: MFU spm. om, hvorvidt der i lyset af OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi kan være risiko for at pålægge tjenester at yde finansielle bidrag to gange, hvis der indføres en særlig streamingskat, til skatteministeren
2526859_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt der i lyset af OECD-aftalen om beskatning af den digitale
økonomi kan være risiko for at pålægge tjenester at yde finansielle bidrag to gange, hvis der
indføres en særlig streamingskat?
Svar
OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 omhandler sel-
skabsskat. Formålet med OECD-aftalen er en delvis omfordeling af beskatningsret, som
sikrer, at de allerstørste og mest profitable multinationale koncerner, herunder også tech-
giganterne, fremadrettet skal betale en del af deres selskabsskat i de lande, hvor de har deres
markeder (spor 1), og en global standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct., som
er et effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation (spor 2).
AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, indeholder mulighed for at fastsætte en ordning, hvor-
efter EU-baserede udbydere af streamingtjenester kan pålægges at yde et finansielt bidrag
øremærket til produktionen af specifikke europæiske programmer. Dette vil fx være tilfæl-
det for det kulturbidrag, der indgår i udspillet
Den demokratiske samtale skal styrkes.
Denne ordning vil således have et andet sigte end de skattemæssige initiativer i OECD-
aftalen.
Det bemærkes afslutningsvis, at der i forhold til udbydere af streamingtjenester, der er skat-
tepligtige til Danmark, efter omstændighederne, vil kunne være fradrag som en driftsom-
kostning for et pålagt økonomisk bidrag med henvisning til AVMS-direktivet, i det omfang
dette bidrag vil kunne anses for at udgøre en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomsten.
Side 2 af 2