SAU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om danske iværksætteres mulighed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved at etablere en ordning som den svenske, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

23. september 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-

mann

Sagsnr.: 2022-0032/17-0078

Dok.:

2340313

Dato:

Kontor:

Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 240 (Alm. del) fra Folketingets

Skatteudvalg

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 240 (Alm. del), som

Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar

2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Mattias Tesfaye

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

SAU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om danske iværksætteres mulighed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved at etablere en ordning som den svenske, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 240 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om danske iværksætteres mulig-

hed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet

fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved

at etablere en ordning som den svenske?”

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af 3. februar 2022 af spørgsmål nr. 240

(Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg, ville Justitsministeriet vende til-

bage til Folketingets Skatteudvalg, når der var indhentet en udtalelse fra de

svenske myndigheder, og Justitsministeriet havde haft lejlighed til at for-

holde sig hertil.

Som følge af rekonstruktions- og insolvensdirektivet, der skulle være im-

plementeret i medlemsstaterne senest den 17. juli 2022, er der siden besva-

relsen af spørgsmål nr. 240 (Alm. del) fra Skatteudvalget sket en vis ensret-

ning af reglerne om gældssanering på tværs af medlemsstaterne, herunder

mellem de svenske og danske regler.

Muligheden for, at iværksættere, der er kommet i økonomiske vanskelighe-

der, kan komme på fode igen, er et centralt tema i rekonstruktions- og insol-

vensdirektivet. Implementeringen af direktivet i dansk og svensk ret har sik-

ret, at iværksættere, uanset hvilket regime man hører under, får mulighed

for at starte på en frisk uden at være ramt af en tyngende gældsbyrde.

Af det bidrag, som det svenske justitsministerium, Justitiedepartementet,

har sendt til Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet, frem-

går det, at Sveriges regler om gældssanering findes i

”skuldsaneringslagen”

”lag

om skuldsanering för företagare”. Begge love er blevet ændret som

følge af implementeringen af rekonstruktions- og insolvensdirektivet. Æn-

dringerne trådte i kraft den 1. august 2022.

I lag om skuldsanering for företagare findes særlige regler om gældssane-

ring for iværksættere og iværksætteres nærmeste.

Gældssanering for iværksættere kan i medfør af lag om skuldsanering för

företagare bevilges til iværksættere, der er eller har været beskæftiget med

erhvervsvirksomhed. Betingelserne for at opnå gældssanering er forskellige,

alt efter om der er tale om en aktiv eller tidligere aktiv iværksætter.

Side 2/4

For tidligere aktive iværksættere gælder, at gældsbyrden hovedsageligt skal

være relateret til den erhvervsmæssige virksomhed.

For aktive iværksættere er der ikke krav om, at gælden skal være relateret

til udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed, så længe virksomheden er sol-

vent. Dette skyldes, at reglerne om gældssanering for iværksættere ikke

handler om at rekonstruere virksomheden, men derimod handler om at sa-

nere skyldnerens privatøkonomi, jf. förslag till lag om ändring i lagen

(2016:676) om skuldsanering för företagare, s. 278.

Alene iværksættere, der er kvalificeret insolvente, jf. § 8 i lag om skuldsa-

nering för företagare, kan få bevilget gældssanering for iværksættere. Kva-

lificeret insolvent defineres som værende i alvorlige og varige gældsproble-

mer, dvs. at man ikke er i stand til eller ikke inden for en overskuelig fremtid

har udsigt til at blive solvent. Kravet gælder både for aktive og tidligere

aktive iværksættere. Gældssanering kan alene bevilges, hvis det er rimeligt

under hensyntagen til skyldnerens personlige og økonomiske forhold, jf. lo-

vens § 10.

Mod gældssanering for iværksættere kan tale, at virksomheden ikke var dre-

vet seriøst, eller at skyldneren har et erhvervsforbud, jf. lovens § 9, nr. 1 og

2. Endvidere er det et krav, at skyldneren har en vis minimumsbetalings-

evne, jf. lovens § 9, nr. 3. Har skyldneren tidligere fået meddelt gældssane-

ring, kan gældssanering for iværksættere alene opnås, hvis der foreligger

særlige grunde, jf. lovens § 11.

Gældssanering for iværksættere kan aldrig medføre, at skyldneren bliver

helt fritaget for betalingsansvaret i det tidsrum, som betalingsplanen står på.

Betalingsplanen for gældssanering for iværksættere er tre år, jf. lovens § 36.

I dansk ret findes reglerne om gældssanering for iværksættere og andre

skyldnere i det samme regelsæt. For at kunne opnå gældssanering er det et

krav, at man er kvalificeret insolvent, dvs. at man ikke er i stand til

–

og ikke

har udsigt til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. konkurslovens §

197, stk. 1, 2. pkt. Det er endvidere en betingelse, at det må antages, at

gældssaneringen vil kunne føre til en varig forbedring af skyldnerens øko-

nomiske forhold, jf. § 197, stk. 1, 3. pkt.

Side 3/4

Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, hvis skyldne-

rens indtægts- og udgiftsforhold er uafklarede, jf. § 197, stk. 2, nr. 1. Det

gælder dog ikke, hvis skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever eller

et selskab, som de nævnte personer tilsammen direkte eller indirekte ejer en

væsentlig del af, er under konkursbehandling, jf. § 197 a.

Den danske konkurslov opregner derudover en række omstændigheder,

hvorunder kendelse om gældssanering i almindelighed ikke kan afsiges, jf.

konkurslovens § 197, stk. 2.

Eksempelvis kan kendelse om gældssanering i almindelighed ikke afsiges,

hvis skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, hvis en

ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende

forhold, hvis skyldneren har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i sin

egenskab af deltager i ledelsen af en virksomhed, eller hvis skyldneren har

indrettet sig med henblik på gældssanering.

Træffes der kendelse om gældssanering, vil skyldneren som udgangspunkt

skulle afdrage på gælden i tre år. Afdragsperioden kan være længere, i det

omfang det er nødvendigt for, at skyldneren kan opretholde sin bolig eller

aktiver, der anvendes af skyldneren i eller i forbindelse med dennes erhverv,

jf. konkurslovens § 216, stk. 4.

I forbindelse med ændringen af konkursloven ved lov nr. 896 af 21. juni

2022 (Indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion og revision af

reglerne om rekonstruktion og gældssanering, herunder implementering af

rekonstruktions- og insolvensdirektivet), der trådte i kraft den 17. juli 2022,

har et enigt Folketing sikret, at iværksættere i dag har bedre mulighed end

tidligere for at komme på fode igen efter økonomiske vanskeligheder. Bl.a.

er vurderingen af, hvornår der foreligger økonomisk uansvarlig adfærd ble-

vet lempet, så forretningsmæssigt velbegrundet stiftelse af erhvervsgæld el-

ler en velbegrundet låneomlægning ikke kan føre til nægtelse af gældssane-

ring. Endvidere omfatter gældssanering nu også B-skat og restskat.

Side 4/4